FN’s 17 Verdensmål bliver SDU’s mål

Studerende og forskere på SDU skal løfte verden i en bæredygtig retning. De skal skabe den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling, som er besluttet med FN’s 17 verdensmål.
Universitetets bestyrelse vedtog mandag den 17. juni 2019, at verdensmålene skal være omdrejningspunktet for hele SDU’s virke som universitet. Det er en grundlæggende transformation af SDU, der skal slå igennem i alle beslutninger på SDU.
-Vi går “all in” på alle 17 verdensmål og ikke kun nogle få udvalgte. Fattigdom og sult på globalt plan, mindskelse af ulighed, og bekæmpelse af klimaforandringer er tæt forbundne og kræver en integreret indsats for at opnå holdbare resultater, siger Niels Thorborg, formand på SDU.
En omvæltning
Transformationen iværksættes i kraft af mange nye initiativer. Blandt disse er udviklingen af 17 nye masteruddannelser – et for hver af FN´s 17 verdensmål. Studiestarten for alle nye studerende vil også blive gentænkt med verdensmålene som omdrejningspunkt. Og fra 2020 vil SDU være vært for et ungemøde om ”Vores Verdensmål” i Odense – et folkemøde om FN’s 17 verdensmål for elever i folkeskoler og på gymnasier samt studerende på videregående uddannelser.
Grundlaget for transformationen bliver forskningen og uddannelsen.
-Vi har en unik position til at forme vores forskning og uddannelser, så verdensmålene er en naturlig del af de unges perspektiv, når de kommer ind på arbejdsmarkedet. Det handler ikke kun om vores egne dårlige vaner – det handler også om at vi byder ind med løsninger på de behov, som verden har, siger Henrik Dam, rektor for SDU.
-Jeg synes at det er en rigtig god tanke at vi får integreret de eksisterende verdensmål i vores undervisning. Det må selvfølgelig ikke gå ud over kvaliteten, men det får vi heldigvis mulighed for selv at være med til at sikre, siger Morten Kofod Hansen, formand for Syddansk Studerende, der er den største studenterorganisation på SDU.
Transformationen omkalfatrer SDU
I de kommende måneder vil der udfolde sig en proces, der skal involvere og mobilisere forskere og studerende. De skal bidrage med indhold til universitetets transformation.
-På SDU har vi en forpligtelse til at uddanne fremtidens unge til at skabe værdi, ikke bare for det lokale samfund, men også for verdenssamfundet. Det samme gælder vores forskningsaktiviteter. Beslutningen kommer til at omkalfatre den måde, vi driver universitet på, siger Henrik Dam.
Den udmelding glæder studenterformand Morten Kofod Hansen.
-SDU bliver det første universitet i Danmark, ja, måske i verden, som vil gå så helhjertet ind for at arbejde for samtlige verdensmål. Og det synes jeg er fedt. Men det er også meget ambitiøst og det er vigtigt at der kommer handling bag beslutningen.
Kontakter
Bolette Marie Kjær Jørgensen, presseansvarlig: Tlf.: 93 50 72 16.
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Om SDU
- Universitetet tilbyder forskning og undervisning inden for sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, naturvidenskab, teknisk videnskab og humaniora.
- Universitetet har ca. 170 uddannelser.
- Universitetet har campusser i henholdsvis Odense, København, Slagelse, Esbjerg, Sønderborg og Kolding.
- Universitetet har omkring 28.000 studerende.
- Universitetet har omkring 4.000 ansatte, som udgør forskere og administrativt personale.
- Universitetet blev indviet i 1966 i Odense.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum