Flot radikalt udspil vil styrke forsyningssikkerheden
13.9.2022 09:14:15 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse

Der skal spares på energien. Der skal mere fart på udrulningen af grøn fjernvarme, hvor bl.a. fjernvarmepuljen, der ellers netop er blevet tømt, skal tilføres yderligere 270 mio. kr. i år og 200 mio. kr. til næste år. Derudover skal offentlige infrastrukturprojekter forsinkes for at frigive de nødvendige hænder og hoveder til udbygningen af vedvarende energi.
Det er netop de ambitioner, der skal til for at der kan sættes tempo på udfasningen af russisk gas, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
- Vi har en akut opgave med at udfase den russiske gas, samtidig med at vi fastholder forsyningssikkerheden, så samfundet fortsat kan fungere. Allerede nu ser vi, at prisen på gas og på strøm er mangedoblet, hvilket sætter både industri og almindelige boligejere under et gevaldigt pres, siger Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, brancheorganisation for forsyningsselskaber inden for fjernvarme, kraftvarme og affaldsenergi, og han forsætter:
- Det er et meget flot udspil, som Det Radikale Venstre i dag har lagt frem. Vi har længe vidst at fjernvarmepuljen, der yder tilskud til omstilling fra gas til fjernvarme, har været tømt. Der er en række projekter, der står og falder med, at der er midler i den pulje. Det fortjener, derfor stor ros, at Det Radikale Venstre nu vil fylde puljen op, så fjernvarmeselskaberne kan komme videre med fjernvarmeudrulningen.
I udspillet foreslår Det Radikale Venstre at udskyde anlægsprojekter, samt opkvalificere både faglærte og ufaglærte, så der sikres arbejdskraft til udfasningen af den sorte gas.
- Kvalificerede hænder er en mangelvare, når der skal lægges rør i jorden, smede enderne sammen og lave de elektriske installationer. Det er derfor nødvendigt med en prioritering af indsatsen, hvis vi ikke bare skal udfase den russiske gas, men også tage den næste store skridt i den grønne omstilling, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Kontakter
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Flere penge i fjernvarmepuljen sætter politisk retning for gasudfasningen3.10.2026 13:28:29 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmepuljen kommer på Finansloven i 2027, og et benspænd i fjernvarmens finansieringsmuligheder ændres, så fjernvarmen kan komme ud til danskere, der vil af med den fossile og dyre gas.
Godt at få akutplanen på plads - nu skal der handles1.10.2026 10:21:07 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske akutplan til prioritering af elnettets kapacitet er blevet vedtaget og er landet et godt sted. Dermed kan der nu igen sættes gang i elektrificeringen af samfundet, og fjernvarmen kan fortsætte sin elektrificering af fjernvarmeproduktionen, kommenterer Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme: I dag er en milepæl for CCS i Danmark og EU18.9.2026 11:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der sejlet CO2 ud i Nordsøen. Det er en milepæl for udviklingen af CO2-fangst og -lagring i EU og i Danmark. Det viser Danmarks grønne ambitioner og baner vejen for, at der skal komme endnu mere CO2-fangst til fordel for klimaet og klimamålene.
Redegørelse: Dansk elforsyning kræver en kapacitetsmekanisme18.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energinets årlige redegørelse blotlægger de risici, der er for, at Danmark i fremtiden bliver langt mere sårbar i sin elforsyning. Det kræver bl.a. politisk handling, mener Dansk Fjernvarme og peger på, at der skal arbejdes for en kapacitetsmekanisme.
Ny rapport: Vi bliver ikke uafhængige af naturgas i 203517.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Vi når ikke målet om udfasning af naturgas i 2035. Det slår KL fast i en ny opgørelse fra kommunerne, der netop er offentliggjort. Men, ifølge Dansk Fjernvarme, kan vi fortsætte tempoet på gasudfasningen ved at fortsætte med at udrulle grøn fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

