
Flest vælger en erhvervsuddannelse i Halsnæs
I Halsnæs vælger flere og flere unge at tage en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Og kommunen ligger nu i top, når det kommer til at få hovedstadens unge til at uddanne sig inden for de håndværksmæssige fag.
Halsnæs er således den kommune i Region Hovedstaden, hvor den største andel af elever vælger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Her vælger mere end hver fjerde nu den uddannelsesvej, mens det i regionen er knap hver 7.
I alt har 25,8% af eleverne i Halsnæs Kommune i år søgt om optagelse på en såkaldt EUD uddannelse, mens tallet i Region Hovedstaden er 13,4%. Også på landsplan ligger Halsnæs langt over gennemsnittet, som i 2022 er på 20%.
Udvalgsformand for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, Helge Friis glæder sig over, at flere ønsker at uddanne sig inden for de håndværksmæssige fag i Halsnæs:
”Vi ved, at der generelt set er for få unge, som tager en erhvervsuddannelse. Og behovet for faglært arbejdskraft bliver bestemt heller ikke mindre i de kommende år – heller ikke her i Halsnæs, hvor vi netop bygger på en stolt håndværksmæssig tradition. Derfor er jeg også stolt over, at vi som kommune kan være med til at løfte den opgave. Men jeg er også stolt over, at flere af vores unge generelt vælger at tage en uddannelse efter folkeskolen, uanset om den er gymnasial eller erhvervsorienteret. For uddannelse er og bliver et vigtigt fundament for at kunne leve et godt og selvstændigt liv. Med det sagt så har vi stadig et arbejde foran os med at sikre, at endnu flere af vores unge får en uddannelse med i baggagen og dermed rustes til et godt arbejdsliv,” udtaler Helge Friis.
På få år er andelen af elever, der vælger at uddanne sig som blandt andet tømrer, kok, og social og sundhedsassistent steget betragteligt i Halsnæs. Fra 2019 til 2022 er der således sket en stigning på 6,5 procentpoint.
De gymnasiale uddannelser er godt på vej
Også når det gælder de gymnasiale uddannelser går det fremad. I 2022 har 66,7% af kommunens unge således valgt at søge optag på en gymnasial uddannelse. Dette er en stigning på 1,3 procentpoint. Tallet er dog stadig under landsgennemsnittet på 71,6%.
Kontakter
Helge Friis
Udvalgsformand for Skole, Uddannelse og Dagtilbud i Halsnæs Kommune
Telefon: 21 65 69 05
Niels Milo Poulsen
Direktør i Halsnæs Kommune
Telefon: 21 78 58 46
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.