Flest på Sjælland: Alm. Brand Group målretter indsats over for nedlagte landbrug via banksamarbejde
1.2.2023 08:00:00 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Flere og flere landbrugsejendomme nedlægges i takt med, at erhvervet konsoliderer sig i større enheder. Nu får de ejere af nedlagte landbrug, som samtidig er kunder i en af de mere end 30 banker og sparekasser, der indgår i Alm. Brand Groups banksamarbejde, tilbudt rådgivning om og køb af forsikringer, der er målrettet netop dem og deres meget forskelligartede behov.
Forsikringsmæssigt adskiller landbrugsbygninger sig fra traditionelle boligformer som villaer og parcelhuse, og derfor er det en god ide at få rådgivning fra specialister med indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende på landbrugsejendomme.
Kunderne opnår ved tegning af flere forsikringer automatisk fordele. Hvis kunden har en rejse- eller ulykkesforsikring, er der bl.a. adgang til online lægehjælp via Hej Doktor – en service, som er en rigtig god hjælp, når der er langt til nærmeste læge, eller der er brug for råd og vejledning fra en læge uden for den normale konsultationstid.
I efteråret lancerede Alm. Brand Group ’landbrugsforsikring’ i banksamarbejdet – en mulighed, som opstod efter sammenlægningen af Alm. Brand og Codan sidste år. Alm. Brand-brandet er stærkt på alle dele af landbrugsmarkedet, mens Codan via Privatsikring og Erhvervssikring er stærk på bankassurance. Nu udvides landbrugsløsningen til også at omfatte kunder, der har søgt ud af byen og bor på et nedlagt landbrug.
Særlige forhold
Det anslås, at der i dag er et sted mellem 120.000 og 125.000 nedlagte landbrug i Danmark. På Sjælland har man set det største fald, hvor 29 pct. af alle landbrugsejendomme over en 10-årig periode (2011-2021) ikke længere har såkaldt landbrugspligt.
”Det er det tætte samarbejde mellem den enkelte pengeinstitutrådgiver og Alm. Brands landbrugsassurandør, der er afgørende for at spotte kundens behov rettidigt. Mange af vores assurandører og rådgivere har selv en baggrund i landbruget, og vi tilbyder derfor konkret rådgivning og individuelle løsninger med afsæt i egne erfaringer,” siger Helle Kjærgaard, der er direktør for landbrug i Alm. Brand Group og tilføjer:
”Via det tætte samarbejde opnår vi mulighed for, at rådgiverne bringer os i spil i rette tid og på rette sted og på den rigtige måde.”
Højt til himlen
Flere familier har valgt bylivet fra og søger mod mere luft, lys, fred og ro gennem købet af et nedlagt landbrug. For nogle af dem er det den forbedrede økonomi ved at købe en billigere og ofte langt større ejendom udenfor byen, der vægter højt. For andre er det ønsket om at bo flere generationer sammen, få mere luft og lys, muligheden for at dyrke lidt jord selv, det tætte naboskab eller at kunne pleje sin hobby i form af veteranbiler eller andet. At være tæt på naturen med højt til himlen og have lyst til at dyrke grøntsager og frugt til eget forbrug vægtes også højt af flere, der søger ud.
”Vi ved præcis, hvilke risici denne gruppe af kunder har, og vi tager ud og besøger dem for at se, hvordan vi kan hjælpe dem bedst muligt med at forsikre bl.a. deres bygninger og det gode liv. Og vi har medarbejdere i både salg, kundeservice og skade-håndtering, der er dedikeret til at servicere denne kundegruppe,” påpeger Helle Kjærgaard.
Et nedlagt landbrug er en ejendom, der tidligere har været anvendt til landbrug, eller hvor der på grunden er bygninger, der har været anvendt til stald eller lignende.
I Bankassurance distribuerer vi vores forsikringsløsninger og øvrige værditilbud til mere end hver tredje dansker via +30 danske banker og sparekasser samt en række ejendomsmæglerkæder. Blandt vores bankpartnere er Sydbank, Spar Nord, Nykredit, Arbejdernes Landsbank og en lang række lokale pengeinstitutter.
Fakta: Reduktion i landbrug
|
2011 |
2021 |
I bedrifter |
Forskel i procent |
|
|
Region Hovedstaden |
2151 |
1954 |
-197 |
-9.2 |
|
Region Sjælland |
7032 |
4989 |
-2043 |
-29.1 |
|
Region Syddanmark |
11286 |
8824 |
-2462 |
-21.8 |
|
Region Midtjylland |
12304 |
9312 |
-2992 |
-24.3 |
|
Region Nordjylland |
7888 |
6315 |
-1573 |
-19.9 |
Kilde: 31-1-2023 Danmarks Statistik, © www.statistikbanken.dk/BDF11
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
121 alvorligt kvæstet i ulykker med el-løbehjul på seks år10.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 har el-løbehjul været involveret i 692 registrerede ulykker i Danmark. 121 personer er blevet alvorligt kvæstet, og én person har mistet livet. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Vejdirektoratet.
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
