Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige: Her er de typiske fejl, folk begår i stemmeboksen
Antallet af fejludfyldte stemmesedler er steget med 33 pct. de seneste tre folketingsvalg, men udgør stadig kun 0,3 pct. af de afgivne stemmer. Tegninger på stemmesedlen er blandt de mest hyppige stemmefejl.
Navne på politikere som ikke eksisterer, kryds ved alt for mange partier eller tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder at erklære en stemme ugyldig på, og ved sidste folketingsvalg skete det 11.200 gange. Dette er 2.800 flere gange end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 33 pct.
De fejludfyldte stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de fejlagtigt udfyldte stemmesedler 0,2 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,3 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer.
Blanke stemmer tæller også som ugyldige stemmer i statistikken. Disse er dog ikke medtaget i denne opgørelse, da her udelukkende fokuseres på stemmer, der er erklæret ugyldige på grund af fejl, som vælgerne laver i forbindelse med valghandlingen. Læs mere om blanke stemmer i artiklen ”Flere danskere stemmer blankt.”
Af de i alt 11.200 ugyldige stemmer blev ca. 7.800 stemmer afgivet i stemmeboks på valgstederne, mens resten blev afgivet som brevstemmer. Fra valget i 2007 til valget i 2015 skete der er stigning på 20 pct. i antallet af stemmer afgivet i stemmeboks, der blev erklæret ugyldige.
10 mest hyppige stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet. Folketingsvalg 2015
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FVKOM
Den største enkeltstående årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen var i 2015 folk, som havde tegnet, skrevet eller påklæbet noget på deres stemmeseddel. Det gjorde lidt over 2.000 vælgere.
Den næsthyppigste årsag var at sætte krydset ved flere partier, hvilket knap 1.900 gjorde efterfulgt af personer, som satte et andet mærke end et kryds på stemmesedlen. Det gjorde lidt over 1.400 personer.
Brevstemmerne blandede parti og politikere sammen
Blandt brevstemmerne blev knap 3.400 stemmer erklæret ugyldige i 2015 på grund af fejl og mangler på stemmesedlen. Det er 78 pct. flere end ved valget i 2007.
Den hyppigste årsag var her, at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn, partibogstav – og i tilfældet med personlige stemmer – ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her gik knap 900 vælgere galt i byen. Blandt brevstemmerne indtog tegninger på stemmesedlen andenpladsen med knap 600 ugyldige stemmesedler.
10 mest hyppige stemmefejl ved brevstemmer. Folketingsvalg 2015
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FVKOM
Flest ugyldige stemmer i Albertslund, Vallensbæk og Langeland
På landsplan blev der afgivet 3,1 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme ved Folketingsvalget 2015. Dette tal dækker dog over geografiske forskelle. Relativt flest ugyldige stemmer blev sendt afsted i Albertslund med 6,5 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Herefter kom Vallensbæk med 4,9 og Langeland med 4,7.
Færrest ugyldige stemmer blev afgivet i Jammerbugt og Mariager, hvor kun 1,6 stemme pr. 1.000 afgivne stemme var ugyldig pga. fejl og mangler. Herefter fulgte Hvidovre med 1,7 ugyldige stemme pr. 1.000 afgivne stemme. Find din kommune på kortet eller i tabellen nedenfor.
Ugyldige stemmer pga. fejl og mangler pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalg 2015
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FVKOM
Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller dla@dst.dk
Tabel: Ugyldige stemmer foranlediget af fejl og mangler på stemmesedlen pr. 1.000 afgivne stemme
Ugyldige stemmer pr. 1000 afgivne stemme |
Kommune |
3,1 |
Hele landet |
6,5 |
Albertslund |
4,9 |
Vallensbæk |
4,7 |
Langeland |
4,6 |
Odense |
4,6 |
Ishøj |
4,3 |
Tønder |
4,0 |
Kalundborg |
4,0 |
Horsens |
4,0 |
Rødovre |
4,0 |
Brøndby |
4,0 |
Sønderborg |
4,0 |
Roskilde |
3,9 |
Ærø |
3,9 |
Lolland |
3,9 |
Faxe |
3,8 |
Nyborg |
3,8 |
Guldborgsund |
3,8 |
Halsnæs |
3,8 |
Frederikssund |
3,7 |
Aabenraa |
3,7 |
Køge |
3,7 |
Esbjerg |
3,6 |
Kolding |
3,5 |
København |
3,5 |
Haderslev |
3,5 |
Stevns |
3,4 |
Vejle |
3,4 |
Lemvig |
3,4 |
Varde |
3,4 |
Holbæk |
3,3 |
Solrød |
3,3 |
Viborg |
3,3 |
Assens |
3,3 |
Høje-Taastrup |
3,2 |
Tårnby |
3,2 |
Aalborg |
3,2 |
Vordingborg |
3,2 |
Helsingør |
3,2 |
Læsø |
3,2 |
Hedensted |
3,1 |
Lejre |
3,1 |
Bornholm |
3,1 |
Morsø |
3,1 |
Thisted |
3,1 |
Norddjurs |
3,0 |
Kerteminde |
2,9 |
Greve |
2,9 |
Aarhus |
2,9 |
Frederiksberg |
2,9 |
Glostrup |
2,9 |
Randers |
2,9 |
Dragør |
2,8 |
Ringsted |
2,8 |
Hjørring |
2,8 |
Rudersdal |
2,8 |
Frederikshavn |
2,8 |
Samsø |
2,8 |
Vejen |
2,8 |
Gribskov |
2,8 |
Egedal |
2,8 |
Hillerød |
2,8 |
Ikast-Brande |
2,8 |
Herning |
2,8 |
Silkeborg |
2,7 |
Ballerup |
2,7 |
Næstved |
2,7 |
Faaborg-Midtfyn |
2,6 |
Syddjurs |
2,6 |
Svendborg |
2,6 |
Furesø |
2,6 |
Holstebro |
2,6 |
Fredericia |
2,6 |
Favrskov |
2,6 |
Ringkøbing-Skjern |
2,5 |
Slagelse |
2,5 |
Odsherred |
2,5 |
Lyngby-Taarbæk |
2,5 |
Vesthimmerlands |
2,5 |
Allerød |
2,5 |
Gladsaxe |
2,4 |
Billund |
2,4 |
Gentofte |
2,4 |
Sorø |
2,2 |
Struer |
2,2 |
Herlev |
2,2 |
Rebild |
2,2 |
Nordfyns |
2,1 |
Skive |
2,1 |
Hørsholm |
2,0 |
Fredensborg |
2,0 |
Brønderslev |
1,9 |
Middelfart |
1,8 |
Skanderborg |
1,8 |
Fanø |
1,7 |
Odder |
1,7 |
Hvidovre |
1,6 |
Mariagerfjord |
1,6 |
Jammerbugt |
Nøgleord
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde6.12.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Akademikere, som ikke finder arbejde umiddelbart efter deres uddannelse, arbejder efterfølgende på et lavere niveau samt pendler længere til arbejde sammenlignet med akademikere, som fandt beskæftigelse hurtigt efter deres studie. Det er nogle af konklusionerne i ny analyse fra Danmarks Statistik.
Pædagogstuderende fuldfører oftere deres studie end andre lignende studerende2.12.2019 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til danske pædagogstuderende har oftest en erhvervsuddannelse, og de tilhører i højere grad de lidt lavere indkomstgrupper, end forældre til øvrige studerende på mellemlange videregående uddannelser. Næsten tre ud af fire pædagogstuderende gennemfører deres studie.
Forældre med børn i frie grundskoler har højere indkomst og længere uddannelser end forældre med børn i folkeskolen29.11.2019 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn i frie grundskoler har gennemsnitligt 19 pct. højere indkomst end forældre til børn i folkeskolen. Samtidig har hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens knap hver femte folkeskoleforælder har det samme
Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau – og andelen på offentlig forsørgelse er også faldende27.11.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget i de senere år og er i 2018 cirka på samme niveau, som før den økonomiske krise satte ind. Andelene på offentlig forsørgelse ligger også under 2008 niveau.
Vores forbrug har et markant højere ressourcefodaftryk end EU-gennemsnittet21.11.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det danske forbrug og investeringer i Danmark medførte et træk på jordens ressourcer på 125 mio. tons i 2016, hvilket svarer til indvinding af 22 tons råstoffer per person. Til sammenligning var det tilsvarende tal 14 tons for EU.
Økonomer tjener det dobbelte af buschauffører og har fem gange større formue20.11.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På 38 år fra 1980 til 2017 tjente personer uddannet som cand. polit (universitetsøkonom) i gennemsnit 14,5 mio. kr. efter skat. Det er det dobbelte af den gennemsnitlige buschauffør, der i samme periode tjente 7,3 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum