Flere unge søger mod handelsgymnasierne
25.3.2022 08:47:53 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Med en fremgang på 122 ansøgere i forhold til sidste år, hvad der svarer til en stigning på mere end 8 procent, er det handelsgymnasierne, der i år står for den største ansøgerfremgang blandt gymnasierne i Region Sjælland – både målt på antallet af ansøgere og i procent.
Tallene dækker over, hvilken ungdomsuddannelse regionens 9. og 10. klasseselever foretrækker at fortsætte på efter sommerferien.
Også de almene gymnasier, stx, oplever en fremgang i ansøgertallet. 4562 af 9. og 10. klasseseleverne har søgt et stx-gymnasium i år mod 4444 sidste år.
- Vi er optaget af, at de unge får en ungdomsuddannelse, da det er godt for den unge og for samfundet, lige meget om de tager en gymnasieuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det kan være svært at vælge mellem de mange forskellige muligheder, og nogle falder fra, fordi de valgte det forkerte. Det kan være et unødvendigt nederlag at få, og vi skal derfor være gode til at sikre, at de unge får valgt rigtigt i første omgang, siger Christian Wedell-Neergaard, der er formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland.
HF og tekniske gymnasieuddannelser halter efter
I den anden ende af skalaen oplever htx-gymnasierne en tilbagegang i interessen fra 9. og 10. klasseseleverne – ansøgertallet er faldet fra 706 i 2021 til 627 ansøgere i 2022.
Samtidig falder interessen for eux, ungdomsuddannelsen indeholdende både en håndværksuddannelsen og en gymnasieuddannelse. Der er kommet 81 færre ansøgninger til eux - fra 796 ansøgere i 2021 til 715 ansøgere i 2022.
- Der forventes også i fremtiden at være et stort behov for STEM-kompetencer, og vi ved, at både htx og eux er gode til at fastholde de unges interesse for digitale og tekniske færdigheder. Jeg kan godt være bekymret over faldet, da det er vigtigt, at regionens virksomheder også i fremtiden har mulighed for at tiltrække den type medarbejder, siger Christian Wedell-Neergaard.
Også den 2-årige ungdomsuddannelse HF, som er målrettet unge, som vil læse videre på en professionsbacheloruddannelse, går tilbage. HF-udbyderne har samlet set fået 161 færre ansøgere i 2022 i forhold til sidste år.
Samlet ansøgertilbagegang
Region Sjælland ser ifølge beregninger fra Børne- og Undervisningsministeriet i fremtiden ind i, at ungdomsårgangene falder frem mod 2030. Derfor er det afgørende, at en større andel af de unge får en ungdomsuddannelse.
I det lys er udvalgsformanden bekymret over, at der i år samlet set er færre, som har søgt ind på en gymnasial uddannelse. I år har 8756 9. eller 10. klasseselever søgt ind på enten stx, hf, hhx, htx eller eux mod 8837 ansøgere sidste år. Et fald på 81 ansøgere. Samtidig viser de foreløbige tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at søgningen til regionens erhvervsuddannelser ikke er steget. 20,7 procent af regionens unge har søgt fra folkeskolen til en erhvervsuddannelse i Region Sjælland, og det er på samme niveau som 2020 og 2021.
- Desværre er der heller ikke flere unge, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse for at blive dygtige til et håndværk. Og det er meget ærgerligt. Når ungdomsårgangene falder er vi afhængige af, at en større andel af regionens unge tager en uddannelse, hvis vi skal fastholde virksomhedernes mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, som i sidste ende er afgørende for at fastholde vækst i og udvikling af regionen, siger Christian Wedell-Neergaard.
Se ansøgertal for alle regionens gymnasier her: https://via.ritzau.dk/data/attachments/00607/dc2a8309-8551-456d-a7d5-99939688ed03.pdf
Kontakter
Christian Wedell-Neergaard, formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland, tlf.: 40 15 22 23
Vedhæftede filer
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Stor tilslutning til gratis slidgigtforløb i Næstved: - Vi rammer et reelt behov8.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et gratis træningsforløb til borgere med slidgigt i knæ eller hofte har på bare 7,5 måned nået sit mål om at inkludere 1.000 borgere. Projektet Styrke, som er udviklet i samarbejde mellem Region Sjælland og Næstved Kommune, var oprindeligt planlagt til at løbe over tre år.
Ny kampagne skal få flere praktiserende læger til Region Sjælland2.7.2026 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger får nu nemmere ved at få øje på det gode lægeliv i Region Sjælland. En ny kampagne synliggør de mange muligheder for læger, som ønsker eller overvejer at slå sig ned i områder, hvor der mangler læger.
Flere afgange og natbusser skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 28. juni 2026 indfører Region Sjælland en række nye tiltag i den kollektive trafik. Natbusser, flere afgange og bedre forbindelser til uddannelse skal gøre det nemmere at komme rundt – også uden for myldretiden.
Sjællands Universitetshospital åbner sin første almenmedicinske lægeklinik9.6.2026 12:02:35 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler praktiserende læger i mange dele af Region Sjælland – også i den sydlige del af regionen. Derfor har Sjællands Universitetshospital i dag – 9. juni – indviet sin første lægeklinik i Nykøbing Falster.
Region Sjælland vedtager ny råstofplan: Vi skal bruge færre nye råstoffer2.6.2026 17:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har vedtaget Råstofplan 2026. Planen sikrer råstoffer til byggeri og anlæg ved udpegning af nye graveområder. Der sættes samtidig mål om at reducere behovet for nye råstoffer gennem mere genanvendelse samt tidligere dialog og større hensyn til borgere, natur og miljø allerede inden, der søges om gravetilladelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
