Flere unge søger mod de samme gymnasier
26.3.2020 12:04:15 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
10.906unge i hovedstadsregionen har inden ansøgningsfristen søgt om optagelse på gymnasiet efter sommerferien. Det er en mærkbar stigning i forhold til sidste år, hvor tallet var 10.551.
Tilsvarende har 2.084 unge søgt om optagelse på HF i år. Det er et lille fald i forhold til 2.195 ansøgere sidste år.
De fleste unge optages på 1. prioritet
I modsætning til tidligere vælger unge ikke altid et gymnasium tæt på deres bopæl. De tiltrækkes bl.a. af gymnasier med særlige profiler og skoler tæt på de større byer.
”En række gymnasier har fået flere ansøgere, end de har plads til. Det betyder at flere unge bliver fordelt til deres 2. - 5. prioritet. Men det er vigtigt at slå fast, at langt de fleste i år kommer ind på deres 1. prioritet.” Det fortæller Lars Gaardhøj (S), formand for udvalget for forskning, innovation og uddannelse i Region Hovedstaden.
I år har 17 gymnasier flere ansøgere, end de har plads til: Samlet har i alt 6.594 elever søgt disse skoler. Sidste år havde 12 gymnasier flere ansøgere, end de havde plads til, idet de havde i alt 4.567 ansøgere.
Den endelige fordeling forventes afsluttet d. 30. april, hvor alle elever, der har søgt om optag på stx og hf får svar i deres E-boks.
Fakta: Sådan fordeles eleverne
Alle elever angiver deres uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge på www.optag.dk.
Ansøgere, som har søgt en skole, der har plads til at optage alle sine 1. prioritetsansøgere, optages af skolen. De ansøgere, der har søgt en skole, som ikke har pladser nok til alle sine 1. prioritetsansøgere, bliver fordelt af et fordelingsudvalg efter et afstandskriterium. Udvalget sikrer, at alle ansøgere bliver fordelt efter gældende regler.
Fordelingsudvalget består af repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden har ansvaret for årligt at anbefale kapaciteten i forhold til den forventede efterspørgsel. Det er Børne- og Undervisningsministeriet der træffer endelig afgørelse om kapaciteten.
Søgetal 2020:
- Stx: 10.906 (plus Campus Bornholm: 135)
Hf: 2.084 (plus Campus Bornholm: 75)
Yderligere oplysninger:
- Lars Gaardhøj (S), formand for udvalget for forskning, innovation og uddannelse i Region Hovedstaden via pressevagten i Region Hovedstaden, Tlf. 7020 9588
- Cecilie Bredenfeld Matzen, chefkonsulent i Region Hovedstaden, Tlf. 3866 5538
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
