Flere underretninger om børn i mistrivsel

Børn, der oplever misbrug, vold eller anden omsorgssvigt, skal hjælpes ud af deres mistrivsel så hurtigt som muligt. Derfor har både borgere og især fagpersoner pligt til at indgive en underretning, så snart mistanke om mistrivsel hos et barn opstår.
Alligevel må børn med særlige udfordringer og deres familier vente alt for længe på at få hjælp og støtte. Sådan lyder meldingen fra de fagpersoner, der i det daglige er tættest på de mindste børn, nemlig det pædagogiske personale i daginstitutionerne.
Fra det pædagogiske personale har observeret et problem, til barnet eksempelvis får hjælp hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), går der i gennemsnit 4,6 måneder. Endda melder hver tredje, at ventetiden på hjælp til barnet overstiger et halvt år. Det fremgår af rapporten Daginstitutionernes hverdag 2021, som analysevirksomheden Bureau 2000 har udarbejdet for fagforbundet Fag og Arbejde, FOA.
”Det er direkte i modstrid med ambitionen om en tidlig indsats, som ellers er så uendeligt vigtig. For børn er fire, seks og otte måneder ekstremt lang tid at vente. Imens kan problemet vokse sig større og blive sværere at løse, og det system, der skulle hjælpe børn, der måske oplever svigt i hjemmet, ender med selv at svigte dem,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.
Af rapporten fremgår, at antallet af 0-5-årige børn, der er genstand for underretninger over den seneste årrække er steget. Således blev der i 2015 foretaget underretning om 3,3 pct. af de 0-5-årige børn. Det tal var i 2020 steget til 4,4 pct., svarende til 16.256 børn. I samme årrække er der sket en stigning på 36 procent i antallet af underretninger fra dagtilbud, som i fjor talte knap 4.700. Samlet er der i 2020 lavet knap 29.000 underretninger, hvoraf nogle dækker over de samme børn.
En del af forklaringen på stigningen kan ifølge Kim Henriksen være, at flere er blevet bevidste om deres pligt til at indgive en underretning, når de er bekymrede for et barns ve og vel. Men samtidig peger hver fjerde leder i undersøgelsen på, at der er flere børn i mistrivsel i dag end for fem år siden på stuerne.
”Når børnene ikke får hjælp med det samme, går det ikke kun ud over det enkelte barn og barnets familie, men også de andre børn i daginstitutionen. De går glip af opmærksomhed og omsorg, fordi personalet bliver nødt til at bruge ekstra tid og kræfter på et barn med vanskeligheder. Så alle taber på dette her,” siger sektorformanden, der henviser til, at tiden til omsorg i forvejen er knap i daginstitutionerne, som det fremgår af første del af rapporten, der blev offentliggjort i november.
”Så der er altså en del at tage fat på endnu for ”Børnenes Statsminister,” som Mette Frederiksen har udnævnt sig selv til at være,” siger Kim Henriksen.
Rapporten Daginstitutionernes hverdag viser, at mistrivsel blandt børn socialt vender den tunge ende nedad og hænger sammen med forhold som forældres uddannelsesniveau og boligforhold. Også temaer som forældresamarbejde, tilsyn og bemanding berøres i rapporten.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Samfundets sårbare mangler pædagogisk uddannede10.12.2025 08:56:11 CET | Pressemeddelelse
Ikke kun børn i dagtilbud har brug for flere voksne med en pædagogisk uddannelse. Det samme gælder på det specialiserede socialområde, hvor 4 ud af 10 ansatte mangler relevant uddannelse.
FOA: Behersket bifald til regeringens sosu-skoler i udlandet9.12.2025 12:28:53 CET | Pressemeddelelse
Selv om ideen om danske sosu-skoler i udlandet ikke er groet i FOAs baghave, ser regeringens konkrete planer fornuftige ud. Men der mangler stadig svar på, hvad man egentlig stiller de kommende udenlandske kollegaer i udsigt, når de kommer til Danmark, påpeger fagforbundet.
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

