Flere Topdanmark-kunder sparer op gennem ansvarlige investeringer efter eget valg

Skal pensionen investeres i klimaomstilling inden for fx vindmøller og solenergi, fremtrædende danske virksomheder, teknologivirksomheder, der leverer og udvikler nutidens og fremtidens digitale løsninger eller et bredt udvalg af globale aktier?
De valgmuligheder har Topdanmarks ca. 200.000 pensionskunder haft siden 3. februar 2020, hvor Formålspension kom til verden. Her kan man vælge fire kategorier, kaldet ‘formål’, som en del af pensionsopsparingen målrettet bliver investeret i.
Ny pension runder halv mia. kr.
Formålspension er kommet godt fra start, og indtil nu har kunderne placeret opsparinger for godt 550 mio. kr. i den nye pension. Det glæder adm. direktør i Topdanmark Livsforsikring Vivian Weis Byrholt.
”Vi kan se, at vores kunder interesserer sig for samfundet omkring dem og gerne vil være med til at udvikle og præge det. Man kan gøre en forskel med den måde, man investerer, og vi kan konstatere, at danskerne ikke bare siger, at de gerne vil investere mere ansvarligt og selv vil have indflydelse, de fører det også ud i livet! Vi har set en flot tilslutning til Formålspension, som er blevet mere populær måned for måned siden lanceringen,” siger Vivian Weis Byrholt.
Formålspension er opbygget, så hele investeringen tager udvidede hensyn til miljø, klima, sociale forhold og god virksomhedsledelse (ESG). På toppen af det kan man vælge at målrette 20 pct. af investeringerne til et selvvalgt formål, primært gennem aktier.
Vivian Weis Byrholt tilføjer, at Topdanmark har et ansvar for at sikre kunderne det bedst mulige afkast. Derfor bliver investeringerne i det selvvalgte formål suppleret med investeringer, der er udvalgt af Topdanmarks investeringseksperter ud fra både afkastmuligheder, men også som nævnt med særligt høje etiske og miljømæssige krav, fx investeres der i Formålspension slet ikke virksomheder, der udvinder fossile brændsler, i tobaksfirmaer eller i gambling.
Globale investeringer mest populære
De mest populære af de fire investeringsvalg er indtil nu Globale Investeringer med et særligt ESG-fokus, som 37 pct. af kunderne har valgt, efterfulgt af Grøn Omstilling, som hver tredje kunde har (34 pct). Herefter kommer formålet Teknologisk Udvikling efterfulgt af Danske Investeringer.
En måling som Kantar Gallup har foretaget for Topdanmark har tidligere vist, at pensionsopsparerne vil have valgfrihed til at præge, hvad pengene fra deres pensionsopsparing investeres i samtidig med, at de vil investere ansvarligt. Netop grøn omstilling, teknologivirksomheder og danske virksomheder er noget af det, som danskerne gerne vil kunne investere målrettet i, viste undersøgelsen.
”Udgangspunktet med Formålspension er, at der skal være investeringsmuligheder og risikoprofiler for enhver smag, men at man uanset valg kan have en god smag i munden i forhold til, at vi i Formålspension tager særlige hensyn til miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsledelse. Vores undersøgelser viser, at vores kunder selv vil kunne bestemme mere over deres investeringer, og at der også er en dedikeret interesse for at investere i fx den grønne omstilling, teknologisk udvikling og i danske aktier. Derudover har vi også lavet muligheden ”Globale Investeringer”, hvor man investerer bredere, men uden at gå på kompromis med ansvarligheden i investeringerne,” siger Vivian Weis Byrholt.
Fakta:
- Der er fire kundevalgte investeringsformål: ’Grøn omstilling’, ’Teknologisk udvikling’, ’Danske investeringer’, ’Globale investeringer’. Med lang tid til pension er 20 pct. af pensionsopsparingen investeret i det valgte område, mens resten er investeret i en bredt sammensat vækstpulje – efterhånden som pensionstidspunktet nærmer sig, blandes der løbende mindre risikobetonede investeringer ind.
- Vælger man området ’Grøn Omstilling’, bliver der investeret i virksomheder, hvor en væsentlig andel af virksomhedens aktivitet er rettet mod den grønne omstilling.
- I ’Teknologisk Udvikling’ investerer man i en aktieportefølje domineret af teknologiselskaber.
- ’Danske Investeringer’ er det nære i form af aktier i danske selskaber, og ’Globale Investeringer’ er målrettet kunder, der ønsker en bredt sammensat opsparing uden specielt fokus.
- Der er fire risikoprofiler i Formålspension: Defensiv, Defensiv midt, Offensiv midt, eller Offensiv. Højere risiko indebærer bedre mulighed for et højere afkast, men også større risiko.
- Uanset hvilke investeringsvalg, man foretager i Formålspension, er investeringerne underlagt udvidede ESG-krav (Environmental, Social & Governance). Alle Topdanmarks investeringer screenes for arbejdstager- og menneskerettigheder (inklusiv brug af børnearbejde og diskrimination), klima og miljø, korruption og kontroversielle våben. De udvidede ESG-hensyn i Formålspension betyder, at der ikke investeres i selskaber, der producerer fossile brændsler som kul, olie eller naturgas, udvinder råstoffer uden for de avancerede økonomier, producerer eller forarbejder tobak, producerer våben eller har aktiviteter i online betting.
- Siden juli 2020 er det som Topdanmark-kunde blevet lettere at vælge Formålspension, da man kan skifte helt digitalt på Topdanmarks kundeportal ’Mit Topdanmark’.
Nøgleord
Kontakter
Martin OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 34 67 47vto@topdanmark.dkBilleder

Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Risiko for kraftig regn og lokale skybrud: Her er 5 gode råd til boligejere31.5.2025 17:17:53 CEST | Pressemeddelelse
Årets første skybrud kan ramme Danmark søndag. DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud over hele landet, undtagen Bornholm, søndag den 1. juni. Det får forsikringsselskaberne Topdanmark og If til at opfordre danskerne til at tage forholdsregler allerede i dag. ”Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader, og med det aktuelle varsel vil vi gerne opfordre vores kunder til at tage deres forholdsregler. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Skybrud defineres som mindst 15 mm regn på 30 minutter, og ifølge DMI kan det blive aktuelt i store dele af landet – særligt i Jylland, men også på Sjælland og Fyn. ”De typiske skader, som vores kunder bliver ramt af ved skybrud, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag, kloakvand op gennem toiletter, vand gennem åbne vinduer og døre samt manglende rensning af tagrender og brønde, der giver indtrængende vand,” siger Helene Ibsen. Hos Topdanmark og If opfordrer man boligejere
Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er
Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v
Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum