Flere sundhedsinitiativer på sjællandske arbejdspladser
6.4.2018 10:59:23 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
40 procent af de adspurgte på arbejdspladser i Region Sjælland har iværksat sundhedsinitiativer, viser en ny rundspørge foretaget af Norstat for Dansk Erhverv i anledning af konkurrencen "Danmarks Sundeste Arbejdsplads – Initiativprisen 2018". Det er en fremgang på 15 procentpoint i forhold til 2017, og regionen ligger et stykke over landsgennemsnittet på 48 procent.
Sundhedsinitiativer skal frem i lyset
Konkurrencen, som er iværksat af Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Falck Healthcare, skal være med til at hylde og kaste lys på alle de gode sundhedsinitiativer, der lever ude på landets arbejdspladser. For sundhed på arbejdspladsen er ikke kun gavn og glæde for den enkelte medarbejder. Det kan også ses på den økonomiske bundlinje i form af færre sygedage.
- Det er super flot, at mere end halvdelen af de adspurgte i Region Sjælland svarer, at de har sundhedsinitiativer på deres arbejdsplads. Det viser jo, at det allerede er noget, som prioriteres rundt omkring på arbejdspladserne. Selv om der også er plads til forbedringer, er det virkelig et skridt i den rigtige retning. For sundhedsinitiativer kan være med til at løfte medarbejdere både mentalt og fysisk. Dette afspejles jo også i undersøgelsen, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv, hvor næsten to tredjedele på landsplan siger, at sundhedsinitiativer har en positiv betydning.
- Med konkurrencen om Danmarks Sundeste Arbejdsplads sætter vi fire organisationer nu fokus på de gode initiativer, der allerede findes på de danske arbejdspladser, så vi kan få dem bredt ud og frem i lyset, så andre virksomheder kan inspireres af dem, siger Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv.
Sundhedstiltag har positiv betydning
Ifølge rundspørgen fra Norstat for Dansk Erhverv er 64 procent af de adspurgte på landsplan enige i, at sundheds- og trivselstiltag har positiv betydning for vurderingen af deres arbejdsplads.
- Det er oplagt at tænke arbejdspladsen ind som arena for sundhed. Og det er der heldigvis mange virksomheder, der allerede gør. Men som rundspørgen viser, så er der stadig rum for forbedring.
- Med konkurrencen ønsker vi fire partnere at sætte fokus på sundhedsinitiativer på arbejdspladsen, så de kan inspirere andre og vise, at sundhed ikke er én ting, men kan gøres på mange måder. Derfor er konkurrencen for alle – små som store, offentlige og private arbejdspladser – så længe man har iværksat et sundhedstiltag, der virker, kan man være med, siger Søren Willeberg, direktør for Kommunikation og Marketing i Dansk Firmaidrætsforbund.
Om initiativet og konkurrencen
Konkurrencen ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads – Initiativprisen 2018” blev skudt i gang 1. marts. Alle kan indstille og stemme på de bedste initiativ inden for sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. Den 22. maj 2018 kåres vinderne i hver af landets fem regioner, og de dyster derefter om at vinde selve ’Initiativprisen 2018’. Landsvinderen kåres 29. maj 2018.
Alle indstillede sundhedsinitiativer fra regionerne offentliggøres løbende på http://sundestearbejdsplads.dk/deltagere/
Indstillinger og afstemning kan ske her www.sundestearbejdsplads.dk
"Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018" er et samarbejde mellem Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Falck Healthcare, der tilsammen er i løbende kontakt med størstedelen af Danmarks befolkning.
Kilder:
Norstat for Dansk Erhverv, marts 2018
KANTAR Gallup for partnerne bag initiativet, februar 2017
Nøgleord
Kontakter
Forsikring & Pension:
Jesper Hjorth Jespersen, kommunikationskonsulent, 41 91 91 02
Dansk Firmaidrætsforbund:
Sigrid Ellegaard, kommunikationskonsulent, 53 66 11 04
Dansk Erhverv:
Line Lagoni Leonhard, pressekonsulent, 29 99 40 69
Falck Healthcare:
Søren Agerskov Hansen, Key Account Executive, 29 40 15 63
Billeder
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsbranchen når grønt milliardmål før tid27.8.2026 07:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsbranche har opfyldt sit fælles tilsagn om at investere 450 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030. Ved udgangen af 2025 var de grønne investeringer vokset til 478 mia. kr. Dermed er målet fra 2019 nået fem år før tid.
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
Ny analyse: Danmark er det største investeringsland for pensionsbranchen10.7.2026 10:15:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er pensionsbranchens ubetinget største investeringsland, og europæiske investeringer vokser mest i pensionsporteføljen. Det fremgår af ny analyse fra F&P.
Mindre virksomheder halter bagefter med pension7.7.2026 10:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Stort set alle lønmodtagere indbetaler en del af deres løn til pension i løbet af et år, men en ny opgørelse viser, at omkring 150.000 – særligt i de mindste virksomheder – ikke får indbetalt.
Er du på Roskildefestival? Så pas på telt og værdier1.7.2026 20:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Vejrtjenesterne lover regn og rusk i Roskilde fra torsdag. Og selv om regn og blæst ikke er farligt, kan det være ødelæggende for de ting, man har med på festival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
