Flere studerende med dansk baggrund holder sabbatår end elever med indvandrerbaggrund
18.6.2020 08:02:00 CEST | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Er du en af de gymnasieelever, der kan sætte en studenterhue på hovedet i denne uge, er der stor sandsynlighed for, at du planlægger et eller flere sabbatår, før du måske skal i gang med et studie.
Den sandsynlighed er endnu større, hvis du har dansk baggrund, end hvis du har indvandrer- eller efterkommerrødder, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
”Ca. 50 pct. af studenterne med indvandrer- og efterkommerbaggrund starter direkte på en videregående uddannelse, mens det samme kun gælder for 19 pct. af eleverne med dansk baggrund. Det er primært de yngre studenter, der tager sabbatår, og der er ikke den store forskel på mænd og kvinder,” siger Mikkel Jonasson Pedersen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Studenter med uddannede forældre tager flere sabbatår
”Analysen viser desuden, at ud af de studenter, hvis forældre havde lange videregående uddannelser, valgte 64 pct. af holde sabbatår. Det samme var tilfældet for 39 pct. af de studenter, hvis forældre havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse,” siger Mikkel Jonasson Pedersen.
Hvad lavede studenterne i deres sabbatår? Det dykker analysen også ned i. Studenter, der tog et enkelt sabbatår, arbejdede i ca. 75 pct. af tiden, mens de modtog offentlig forsørgelse eller var under uddannelse (fx højskole eller suppleringskurser) i 5 pct. af tiden.
”I resten af tiden har vi ikke data for studenternes aktivitet, men det kan blandt andet dække over ferie og udlandsrejser,” tilføjer Mikkel Jonasson Pedersen.
Analysen viser desuden, at:
• Studenter, der holder sabbatår, arbejder især på restauranter, i supermarkeder og varehuse samt daginstitutioner og dagcentre. Ca. en tredjedel har arbejde inden for disse brancher.
• De fleste studenter vælger at læse videre, lige meget om de har taget sabbatår eller ej. Blandt studenter med ét sabbatår er den mest populære enkeltuddannelse HA-almen erhvervsøkonomi, som er en bachelor.
Du kan læse hele analysen her.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til indholdet i analysen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Jonasson Pedersen (mps@dst.dk, 39 17 37 52).
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg6.3.2026 08:53:47 CET | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt.
4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts2.3.2026 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang.
Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande15.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskellene i beskæftigelse blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse er blevet mindre fra 2015 til 2024.
47.200 folkepensionister er bosat i udlandet28.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er en del udenlandske adresser på listen, når der udbetales pension. 47.200 folkepensionister boede i udlandet i januar 2025. Flest er bosat i Sverige, og de færreste får udbetalt fuld pension.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
