Flere står til at ramme topskattegrænsen: Spar mere op og reducer dine topskattebetalinger
5.12.2022 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse

Omkring 470.000 danskere har i 2022 en månedsløn på mere end 46.042 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag og betaler dermed topskat, som er en skattebetaling på 15 % udover den regulære indkomstskat. I 2023 forventes antallet af topskatteydere at stige, ligesom flere danskere end først forventet skal betale topskat i år, da et varmt arbejdsmarked og høj inflation har fået danskernes løn til at sige. Ved at indbetale til en ratepension eller livrente kan man dog opnå et skattemæssigt fradrag, som reducerer det samlede indtjeningsniveau.
“Helt generelt er det en god idé for de fleste topskatteydere at indbetale op til fradragsloftet på en ratepensionen, og hvis du har et yderligere økonomiske råderum, kan du begynde at indbetale på en livrente. Derudover gælder det for ægtefæller, hvor den ene person ingen indtægt har, mens den anden betaler topskat, at topskatteyderen har muliged for at indbetale til ægtefællens ratepension og herigennem blive yderligere modregnet i topskattegrundlaget,” siger Torben Toft Kristensen, partner i PwC i Aalborg, og fortsætter:
“I praksis udskyder du dine skattebetalinger til pensionstidspunktet ved at indbetale til de fradragsberettigede pensioner, hvor en ratepension eller livrente typisk bliver udbetalt. På den måde reducerer du dine personlige indtægt nu og her og dermed topskattegrundlaget.”
I 2022 er topskattegrænsen på 552.500 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, mens den i 2023 stiger til 568.900 kr., og det er muligt at få fradrag for op til 59.200 kr. ved indbetaling til en ratepension i 2022, mens der ikke er noget noget fradragsloft ved livrenten.
Inflation, højere løn og livrente
Den høje inflation og et arbejdsmarked i efterspørgsel efter arbejdskraft har fået danskernes løn til at stige med mere, end hvad topskattegrænsen bliver hævet med, hvorfor flere danskere forventes at betale topskat.
“Hvis du er en af de danskere, som nu begynder at betale topskat, vil det give mening at udskyde skattebetalingerne til pensionstidspunktet, da de fleste af os har en lavere indkomst som pensionerede, end hvad vi har, når vi er på arbejdsmarkedet. Den høje inflation og de stigende el- og gaspriser sætter dog yderligere krav til danskernes privatøkonomi, så før man beslutter at indbetale den del af indkomsten, der bliver topskattebeskattet, til pension, skal man være helt sikker på, at man kan undvære pengene,” understreger Torben Toft Kristensen.
Hvis du vælger at indbetalte til en livrente, er det en god idé at være opmærksom på, om pensionsopsparingen er tegnet privat eller via din arbejdsgiver, da der her er forskel på, hvornår du får glæde af fradragene.
“Ved en privat tegnet livrente giver det mening at indbetale op til opfyldningsfradrag på 54.500 kr., da større indbetalinger kræver, at fradraget deles ud over 10 år. Hvis du derimod lader din arbejdsgiver stå for indbetalingerne, får du fuldt fradrag med det samme, hvilket for de fleste er at foretrække,” siger Torben Toft Kristensen.
Det er vigtigt at holde øje med, at opsparingerne i ratepensionen og den livsvarig livrente sammenholdt med folkepensionen og ATP ikke bliver så høje, at der skal betales topskat ved udbetalingstidspunkterne, understreger Torben Toft Kristensen, da skattefordelen ellers forsvinder.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Har du glemt fradrag for tidligere år? Du kan stadig nå det26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen for 2025 er netop landet. Hvis du har glemt at indberette et fradrag, kan du stadig nå at få det. Men det kræver, at du retter det inden fristen, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
Hver anden topleder i pharma og life science tror på vækst trods udfordringer25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af topledere i pharma og life science tror på vækst i deres egen virksomhed de næste tre år. Men samtidig bekymrer hver tredje sig om at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Nu åbner årsopgørelsen: Her er de ting, mange danskere overser20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen åbner officielt mandag den 23. marts, men faktisk kan du typisk allerede tjekke din årsopgørelse i løbet af weekenden op til den officielle åbning. Få skatteekspertens råd til en korrekt årsopgørelse.
Erhvervslivet til ny regering: Styrk forsvaret og stop kortsigtede økonomiske tiltag som fødevarechecks18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De danske erhvervsledere efterlyser først og fremmest politisk fokus på forsvar og sikkerhed samt erhvervspolitik med fokus på fx konkurrenceevnen i den kommende valgperiode. Politikerne bør efter valget starte med at reducere overregulering og skabe et konkurrencedygtigt skatte- og afgiftssystem, da det har størst betydning for erhvervslivets vækst de kommende år. Det viser en ny Pulsmåling fra PwC’s erhvervspanel om Folketingsvalget 2026.
Har du fået udbetalt erstatning? Så skal du måske betale skat26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny afgørelse fra Landsskatteretten bekræfter, at en erstatning både kan være skattefri og skattepligtig. Ifølge PwC’s skatteekspert er det afgørende for, om der skal betales skat, hvad erstatningen dækker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum