Flere på fuldtid vil løfte ældreplejen
11.11.2021 06:15:00 CET | FOA | Pressemeddelelse
Hvis vi skal fastholde bare den nuværende kvalitet i ældreplejen i en fremtid med stigende afgang fra social- og sundhedsfaget og flere ældre står de danske kommuner over for gigantiske rekrutteringsudfordringer. Men der er også løsninger, der ligger lige for, hvis kommunerne altså vil bruge dem, det fastslår fagforeningen FOA.
”Næsten en femtedel af mine medlemmer på deltid vil gerne gå på fuld tid - der ligger guld på gaden, kommunerne behøver bare bukke sig ned og samle det op,” lyder det fra Mona Striib, forbundsformand for FOA.
Lige nu er næsten 64.000 månedslønnede ordinært ansatte social- og sundhedsmedarbejdere i kommunerne på deltid. Det svarer til mere end otte ud af ti på området. I en rundspørge fra fagforeningen FOA svarer 18 procent af de adspurgte medlemmer, at de ønsker at gå op i tid. Hvis de fik opfyldt det ønske, vil det svare til mere end 2.100 stillinger på ældreområdet.
”Det vil reducere rekrutteringsudfordringerne markant. I en tid hvor kommunerne skriger på arbejdskraft, lyder det virkelig som en no-brainer at udnytte de muligheder, der allerede er der. Det vil også være med til forbedre kvaliteten, fordi det skaber en højere grad af gennemgående personale. Jeg synes bare, de skal tage sig sammen og komme i gang,” siger Mona Striib.
Der stor forskel på, hvor gode de enkelte kommuner er til at udnytte det potentiale, der er i at flytte medarbejdere fra deltid til fuldtid. I Fredensborg Kommune, som ligger i bunden af listen arbejder social- og sundhedsmedarbejderne i gennemsnit 25 timer om ugen, mod næsten 32 timer i Aalborg kommune som ligger i toppen. På landsplan er gennemsnittet 27,5 timer.
”Vi bør lære af de kommuner, der har knækket koden. Der bliver allerede gjort meget godt rundt omkring. Det handler også om at tilrettelægge arbejdet bedre. Social- og sundhedsarbejde er hårdt arbejde, og de konstante nedskæringer har presset arbejdsmiljøet. Vi skal sørge for forhold, der betyder at man kan holde til at være på fuld tid. Det giver mere kvalitet i ældreplejen. Både for borger og ansat,” mener Mona Striib.
Frem mod 2030 vil der komme yderligere 160.000 flere ældre over 80 år i Danmark. Samtidig er hver tredje social- og sundhedsansat i dag over 55 år, og har derfor snart mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. En fremskrivning fra FOA viser, at kommunerne frem mod 2030 skal tiltrække mere end 42.000 ansatte inden for SOSU-området for at holde trit med udviklingen.
Vedhæftet er et notat om potentialet ved deltid til fuldtid samt oversigt over kommunernes forbrug af deltidsansatte.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Vedhæftede filer
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: Med statens forlig er der sat en ramme for overenskomstforhandlingerne11.2.2026 11:59:12 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået forlig på statens område. Gennembruddet har stor betydning for forhandlingerne om nye overenskomster i kommuner og regioner. Nu er der sat en ramme, siger FOA’s Mona Striib.
FOA skaffer over 650 millioner til medlemmerne5.2.2026 10:58:06 CET | Pressemeddelelse
Udbetalingerne til arbejdsskaderamte medlemmer sætter trist rekord. I 2025 har FOA hjulpet medlemmerne med at skaffe 659 millioner efter arbejdsskader.
FOA indgår overenskomst med BPA Pro Team28.1.2026 11:51:32 CET | Pressemeddelelse
Efter FOA varslede strejke og blokade mod BPA Pro Team, har virksomheden nu valgt indgå overenskomst. Fornuften sejrede, lyder det fra FOA.
FOA: Tiltrængt aftale mod snyd og svigt på botilbud, men tag nu et opgør med profit9.1.2026 11:36:23 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale, som skal forhindre kriminelle i at udnytte botilbud, rummer mange gode tiltag, lyder det fra fagforbundet FOA. Men der mangler stadig et stop for at der kan trækkes profit ud, hvis vi for alvor skal problemet til livs.
Slut med klip og bøder efter uheld med udrykning lover minister - på høje tid siger FOA8.1.2026 12:30:12 CET | Pressemeddelelse
Nu skal det være slut med, at ambulancepersonale risikerer klip i kørekortet og bøder for at passe deres arbejde. Minister lover lovændring efter pres fra FOA
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
