Flere og flere borgere tager imod tilbud om en seniorsamtale
24.9.2019 13:21:45 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Når en borger fylder 75 år, modtager vedkommende et brev fra Guldborgsund Kommune med et tilbud om en såkaldt seniorsamtale. Sidste år tog 61% af de 75-årige imod tilbuddet om en samtale. Det er 10% flere end i 2017. Samme tendens ses, når borgerne fylder 80 år og får samme tilbud. Her sagde også 10% flere ældre ja tak til en samtale sidste år i forhold til i 2017. Det glæder Bo Abildgaard, der er formand for Social, Sundhed og Omsorgsudvalget.
”Jeg synes, det vidner om, at vi har fået skabt et rigtig godt tilbud. Vi ved også fra borgerne der tager imod tilbuddet, at de er rigtig glade for det og trygge ved samtalen. Vi skal selvfølgelig hele tiden udvikle samtaletilbuddet. Det skal vi gøre sammen med borgerne, så vi sikrer, at mange fortsat kan se en mening med samtalen,” siger Bo Abildgaard.
I seniorsamtalen taler borgeren og seniorvejlederen om, hvordan borgeren klarer sig i hverdagen. Dels i forhold til de almindelige gøremål og eventuelle helbredsmæssige udfordringer, og dels i forhold til det sociale liv og mulige ønsker om fællesskaber med andre. Kommunens seniorvejledere har stor tværgående viden inden for sundhed og helbred, sociale aktiviteter i lokalområderne samt mulige hjælpeforanstaltninger i kommunen. Det er den viden, som kommer borgerne til gavn gennem seniorsamtalerne.
Fra næste år ændres der lidt i tilbuddet, og Social, Sundhed og Omsorgsudvalget har netop godkendt de nye rammer for seniorsamtalen. Eksempelvis vil også de 70 årige, som bor alene, modtage et brev med tilbud om en seniorsamtale. Med ændringen er det nu derfor tid til igen at bede borgerne om hjælp til udvikling af tilbuddet. Sidst borgerne var med til at tænke, udvikle og evaluere, skiftede samtalen navn fra ”forebyggende hjemmebesøg” til ”seniorsamtale” – efter forslag fra borgerne selv. Det var en givtig proces, siger Else Mortensen, leder af folkesundhedsområdet i Guldborgsund Kommune.
”Ind i mellem taler vi om de ældre som en homogen gruppe, og vi glemmer, at de er lige så forskellige som gruppen af midaldrende eller unge. Vi skal holde op med at tro, at de ældre tænker ens, har de samme behov, eller at de interesser sig for det samme,” siger Else Mortensen.
Planen er, at seniorvejlederne fra næste år vil invitere borgere i forskellige aldersgrupper til nogle fællesarrangementer, hvor målet blandt andet er at finde ud af, hvad der gør det attraktivt for borgerne at tage imod tilbuddet om en seniorsamtale.
”Vi har brug for ny viden om, hvordan vi som kommune kan bidrage til at forebygge eksempelvis ensomhed gennem forskellige tiltag og aktiviteter. Med nye generationer af seniorer og ældre, kommer også nye behov og nye interesser. Det er vigtigt, at vi hele tiden holder os ajour og spørger borgerne selv, hvordan vi bedst kan understøtte et aktivt senior- og ældreliv,” siger Else Mortensen.
FAKTA om seniorsamtalen:
- Seniorsamtalen, også kaldet et forebyggende hjemmebesøg, er et lovpligtigt tilbud, som kommunerne skal tilbyde sine ældre borgere
- Det er et åbent tilbud for borgere i alderen fra 65 år til 74 år, 76 år til 79 år og 81 år , hvor man selv skal henvende sig til kommunen og bede om en seniorsamtale og et besøg i sit hjem
- Når borgeren er enlig og fylder 70 år, og når borgeren fylder 75 år skal kommunen sende et brev og tilbyde et hjemmebesøg
- Når borgeren fylder 80 år, får man igen tilbuddet direkte fra kommunen, ligesom når man fylder 82 år og hvert år herefter
- Hjemmebesøget er en samtale, hvor man som borger kan tale med en fagkyndig fra kommunen om de små ændringer i ens liv, der kan påvirke den fysiske og psykiske livskvalitet og tale om, hvad der evt. kan gøres for at forebygge nedsat funktionsevne og forringet livskvalitet
- Under samtalen taler man typisk om den ældres hverdag, trivsel, sociale netværk, bolig, økonomi, sundhedstilstand mm.
- Hjemmebesøget er ment som et forebyggende tilbud, der skal sikre den borgeren bedst mulig livskvalitet og understøtte evnen til at mestre egen tilværelse
Kontakt:
Bo Abildgaard, formand for Social, Sundhed og Omsorgsudvalget, 25181809, bab@guldborgsund.dk
Else Mortensen, leder af folkesundhedsområdet, 25180400, elmo@guldborgsund.dk
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning10.3.2026 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed
Guldborgsund Kommune inviterer til et brag af en seniorfest9.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Guldborgsund og er du 67 år eller derover, er du inviteret med, når kommunen den 27. maj slår teltdugen op til en gratis sommerfest.
GULDBORGSUND:DOX viser de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland5.3.2026 14:21:56 CET | Pressemeddelelse
Nu er der dokumentarfilm i verdensklasse - lige her i Guldborgsund Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
