Flere nye borgere flytter til Guldborgsund Kommune
2.2.2021 15:30:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

I disse år slår flere og flere nye borgere sig ned i Guldborgsund Kommune. I 2019 flyttede der 126 nye borgere til kommunen, og tallet er i 2020 steget til 242.
Også i det samlede befolkningstal i Guldborgsund Kommune, som har været faldende i mange år, er der nu positive tendenser at spore.
I 4. kvartal af 2020 har der været en fremgang i det samlede befolkningstal på 48 borgere i forhold til 3. kvartal 2020. Det er første gang i lang tid, at Guldborgsund Kommune oplever, at befolkningstallet er vokset.
Trods den positive udvikling i 4. kvartal er det samlede befolkningstal faldet med 274 personer i 2020, fordi der fortsat fødes for få børn i kommunen i forhold til hvor mange borgere, der går bort.
John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune, glæder sig over den positive udvikling i befolkningstallene, selvom han ved godt, at man skal være forsigtig, når det drejer sig om analyse af statistik, hvor mange faktorer kan spille ind.
”Det er selvfølgelig små tal, men vi skal være glade for, at det går fremad. Vores mål er, at flere borgere bosætter sig i vores kommune og bliver her – især har vi fokus på nyuddannede, småbørnsfamilier og de voksne familier. Jeg er derfor meget tilfreds med, at tallene viser, at flere borgere vælger at flytte til vores kommune, og det er afgørende for, at vi fortsat kan skabe vækst og udvikling i Guldborgsund Kommune,” siger John Brædder.
Gang i flexboliger
I 2013 blev flexboligordningen indført som led i regeringens indsats mod forfald af boliger i områder med affolkning i landdistrikterne. Boligejeren kan med sådan en tilladelse frit benytte boligen til fritidsformål eller som helårsbeboelse, og ejeren undgår bopælspligten.
I Guldborgsund Kommune har man givet tilladelse til 314 flexboliger i perioden 2013-2019. På 63 ejendomme er en eller flere ejere flyttet ind permanent. Langt de fleste flexboliger bliver beboet inden for et til to år.
John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune, er glad for flexboligordningen, der er med til holde gang i udviklingen og væksten i Guldborgsund Kommune.
”Vi kan se på tallene, at flere af de borgere, der benytter sig af flexboligordningen, faktisk ender med at bosætte sig permanent i vores kommune, og det er med til at understøtte en positiv befolkningsudvikling,” siger John Brædder.
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Emil AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:2518 0173eand@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
