Flere kan søge penge til kystbeskyttelse
7.6.2021 11:25:44 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse

Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afsatte med finansloven for 2021 i alt 350 mio. kr. til at øge og forlænge den statslige pulje til kystbeskyttelsesprojekter. Kriterierne for relevante ansøgere blev samtidigt udvidet.
- Vi står over for store udfordringer med stigende havvand som følge af klimaforandringerne. Vi skal ruste os mod oversvømmelser og erosion fra havet. Mange danskere frygter allerede for deres hjem og ejendele. Derfor skal vi i gang nu med at tilpasse samfundet til de klimaforandringer, som allerede er her, og der fremover kun kommer til at påvirke vores liv endnu mere. Vi har sat gang i arbejdet med en national klimatilpasningsplan i Folketinget, og puljen til kystbeskyttelse er endnu et initiativ for at håndtere udfordringerne, siger miljøminister Lea Wermelin.
Puljen med de 90 mio. kr. i 2021 er åben for ansøgninger frem til den 30. september 2021.
- Jeg er meget tilfreds med, at puljen kommer kystbeskyttelsesprojekter til gode, hvor der også tages hensyn til naturen og biodiversiteten, siger miljøordfører Rasmus Nordquist fra SF.
- Danmark har en fantastisk kystlinje, som vi skal passe på. Vilde storme og erosion skal ikke få vores strande til at forsvinde, vores stuer oversvømmet eller huse til at styrte i havet. Derfor er jeg glad for, at vi nu både sikrer flere midler til kystbeskyttelse og samtidig har udvidet søgekriterierne, så pengene kan komme flere projekter til gode, siger Zenia Stampe, miljøordfører fra Radikale Venstre.
- Det kan blive virkelig dyrt for samfundet, når vejret viser tænder, og havet rejser sig ind over land. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi har sørget for, at flere penge til kystbeskyttelse kan komme ud og arbejde i flere kommuner og dermed hjælpe med at beskytte flere borgeres hjem og ejendele, siger Rasmus Vestergaard, miljøordfører fra Enhedslisten.
- Vi er glade for, at puljen til kystbeskyttelse nu åbner med de øgede midler, vi sikrede med finanslovsaftalen og de udvidede søgekriterier puljen nu har fået. Effektiv kystbeskyttelse er vigtigt, når vandstandene stiger, og stormene bliver kraftigere og hyppigere, og derfor er vi glade for at kunne sikre en styrket indsats på området, siger miljøordfører Torsten Gejl fra Alternativet.
- Danskerne skal kunne sove trygt om natten, også når det stormer. Vi har tidligere set storme, der har ædt store dele af vores strande og kyster. Vi har set oversvømmede huse og haver på grund af forhøjede vandstande. Med puljen her er vi med til at sikre, at flere kommuner nu får mulighed for at dæmme op, når vandet trænger sig på, udtaler miljøordfører fra Socialdemokratiet, Mette Gjerskov.
Læs, hvordan man søger:
https://virk.dk/myndigheder/stat/KDI/selvbetjening/Tilskud_til_diger_eller_kommunale_faellesprojekter
Fakta
- På ca. 2.160 km af den danske kyststrækning anbefales der i Kystplanlægger.dk i dag en reduktion af risikoen på grund af potentielle udfordringer med oversvømmelse og/eller kysttilbagerykning (erosion). Ca. 430.000 mennesker kan i dag blive direkte berørt.
- Om 50 år er den potentielle udfordring ifølge Kystplanlægger steget til ca. 3.070 km kyst på grund af bl.a. klimaforandringer. Dette vil berøre ca. 523.000 mennesker.
- Der er derfor brug for langsigtede helhedsløsninger, der forebygger mod oversvømmelse og kysttilbagerykning, og som tager hensyn til de forskellige interesser, der måtte være på kysten. Det er projekter, der imødekommer disse udfordringer, der kan være berettigede til at modtage medfinansiering fra puljen.
- Med aftale om finansloven for 2019 blev der afsat en samlet tilskudspulje på 80,6 mio. kroner i finansårene 2020 og 2021 til medfinansiering af diger ved Vadehavet og kommunale fællesprojekter i områder, hvor risikoen for kysterosion er størst ifølge Kystanalysen fra 2016.
- Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har med Aftale om Finansloven 2021 afsat yderligere 350 mio. kr. til at øge og forlænge den statslige pulje til kystbeskyttelsesprojekter og udvide kriterierne for relevante ansøgere.
Kontakt
Presserådgiver i Miljøministeriet, Nina Maria Klok, 24 96 81 57, nimkl@mim.dk
Områdechef i Kystdirektoratet, Ane Høiberg Nielsen, 91 33 84 30, ane@kyst.dk
Kontakter
Nina Maria KlokPresserådgiver
Tlf:24 96 81 57nimkl@mim.dkBilleder
Information om Miljøministeriet
Læs mere på www.mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Nu åbner Naturnationalpark Gribskov13.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag indvier miljøminister Maria Reumert Gjerding Danmarks anden naturnationalpark: Naturnationalpark Gribskov.
Miljøministeren er klar med lovforslag om sprøjteforbud9.9.2026 13:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Et lovforslag om at forbyde brug af pesticider på sårbare grundvandsdannende områder sendes nu i høring. Lovforslaget skal sætte rammerne for sprøjteforbuddet, mens forhandlingerne fortsætter.
Miljøministeren reagerer på Rigsrevisionens kritik: Ny pesticidstrategi skal styrke kontrollen7.9.2026 12:58:09 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af kontrollen med pesticider. Miljøministeren tager kritikken alvorligt og arbejder på en ny, ambitiøs pesticidstrategi, der skal styrke kontrollen med pesticider og følge konkret op på Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik.
Miljøminister: Vi skal stramme reglerne for havbrug7.9.2026 12:50:03 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen kritiserer i en ny beretning Miljøministeriet for forvaltning af tilladelser og tilsyn af havbrug i danske farvande. Miljøminister Maria Reumert Gjerding tager kritikken meget alvorligt og arbejder på et udspil om tættere regulering.
Nu åbner puljer på samlet 130 mio. kr. til beskyttelse af drikkevand4.9.2026 11:08:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan interesserede ansøge om midler til projekter, der gavner drikkevandet, fx arealer til skov, omlægning til økologi og beskyttelse mod PFAS.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

