Flere jule-færger på Kattegat en kundesucces
9.1.2020 09:01:51 CET | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse

Normalt i årets første måneder er der to hurtigfærger til at betjene ruten mellem Aarhus og Odden. Men i år er der fra begyndelsen sat tre af verdens største katamaranfærger ind på ruten. Det er atter hurtigfærgen Max, som egentlig sejler mellem Rønne og Ystad, der tager en ekstra tørn på Kattegat.
”Vi testede markedet med fire færger i de travleste juledage, og det blev taget rigtigt godt imod af vores gæster, som gav os den største juletrafik i Molslinjens historie. Det har givet os blod på tanden, så vi nu fortsætter med at holde kapaciteten højere end normalt”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Fordi hurtigfærgen Max kunne sættes ekstra ind på præcis de tidspunkter, hvor gæsterne ønskede at rejse, så steg juletrafikken med 12 procent i forhold til sidste år. 88 procent af alle tilgængelige billetter på den ekstra hurtigfærge blev solgt til julerejsende.
”Frekvens og pris afgør folks rejsemønstre hos os. Derfor tøver vi heller ikke med igen at sætte Max ind som ekstra færge fra på mandag den 13. januar 2020”, siger Jesper Skovgaard.
For folk med et ønske om en tur på tværs af landet har de tre færger flere fordele. Flere færger giver øget fleksibilitet med flere muligheder for at komme af sted.
”Og så har det også den konsekvens, at turene simpelthen bliver billigere. Vi har en dynamisk prisstruktur, så når der er flere pladser at vælge imellem, så falder prisen tilsvarende”, siger Jesper Skovgaard.
Den ekstra og tredje hurtigfærge sættes i drift fra på mandag den 13. januar 2020. Molslinjens hjemmeside er opdateret med de nye afgange og priser.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Information om Molslinjen A/S
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne op mod otte millioner gæster årligt.
Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Aalborg og Rønne.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Færger får forrygende start på 202615.4.2026 10:01:48 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens hurtigfærger på Kattegat har fået en forrygende start på 2026. Kulde, voldsomt stigende brændstofpriser, elbiler, tidlig påske samt en stærk markedsposition har tilsammen skabt det bedste første kvartal i rederiets historie.
Kongeparret så på mega-katamaraner19.3.2026 06:39:53 CET | Pressemeddelelse
Et interesseret kongepar kom torsdag helt tæt på Molslinjens byggeri af tre batteridrevne mega-katamaraner hos værftet Incat i Hobart i Tasmanien. Hans Majestæt Kong Frederik og Hendes Majestæt Dronning Mary besøgte værftet under deres statsbesøg i Australien.
Express 5 tager ekstra tur til Folkemødet12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
På sidste dag af Folkemødet lørdag den 13. juni 2026 tager Express 5 en ekstra dobbelttur for at sikre hjemrejsen for de mange gæster på Bornholm. Også Povl Anker skal i sving.
Vinterkulde gav uventet vækst på Kattegat6.3.2026 09:00:52 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle Molslinjens færgeruter har oplevet et trafikfald på grund af den kolde og snefyldte vinter – med undtagelse af hurtigfærgerne over Kattegat. Her har februar lidt usædvanligt budt på ganske pæn vækst.
Express 5 på vej i dok27.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Bornholms hurtigfærge, Express 5, vil til midnat søndag sejle mod sit lovpligtige ophold i dokken hos Orskov Yard i Frederikshavn. Her venter der blandt andet en helt ny bundmaling, som skal spare brændstof og CO2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
