Flere ikke-vestlige kvinder i arbejde i 2020-2021 i Furesø
19.12.2019 14:25:01 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Furesø Jobcenter har generelt gode resultater med at hjælpe ledige i arbejde, viser flere benchmark-undersøgelser. Jobcentret er 7. bedst i Danmark til at få ledige i job og bedst i Nordsjælland. For at fastholde de gode resultater og medvirke til, at endnu færre er arbejdsløse i 2020-2021, skal Jobcentret fokusere sin indsats.
”Det er afgørende, at så mange borgere som muligt bliver selvforsøgende og bliver en del af arbejdsmarkedernes fællesskaber. Med planen sørger vi for, at Jobcentret har ekstra fokus på ikke-vestlige kvinder, borgere med handicap, og at flere ledige skal i fleksjob. Desuden skal vi samarbejde endnu mere med socialøkonomiske virksomheder", siger Hasan Yilmaz (A) formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv.
Foruden at hjælpe ledige i arbejde, prioriterer Jobcentret fem særlige mål i de kommende to år: 1. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende, herunder særligt ikkevestlige kvinder; 2. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse; 3. Flere borgere på ledighedsydelse skal i fleksjob; og 4. Samarbejde med socialøkonomiske virksomheder.
Flere ikke-vestlige kvinder skal i arbejde
Jobcenter Furesø har haft stor succes med at integrere flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet. 46 pct. af de flygtninge og familiesammenførte, der kom til Furesø inden for de seneste tre år, er i arbejde. Det gælder for 30 procent af flygtningene i Danmark generelt. Indsatsen skal videreudvikles til ikke alene omfatte flygtninge og familiesammenførte, men også generelt andre ledige borgere med ikke-vestlig baggrund, herunder ikke-vestlige kvinder, hvor beskæftigelsesgraden traditionelt har været lav. Beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere med ikke-vestlig baggrund er 52,9 % i Furesø, hvilket er under den generelle beskæftigelsesfrekvens i kommunen.
Samarbejde med handicapforbund giver pote
Jobcenter Furesø samarbejdede i 2019 med Dansk Handicapforbund om en indsats, der kunne sikre job til personer med et fysisk handicap. Projektet vil fungere som model for indsatsen til denne gruppe. Blandt andet har samarbejdet givet en række erfaringer og metodiske justeringer. Hvis en borger har været i praktik, som ikke har ført til ordinær ansættelse, kan virksomhedens netværk bruges. Ofte kan virksomhederne nemlig pege på andre brancher, lignende virksomheder eller funktioner, borgeren kunne passe til, og virksomheden bliver således ”talsperson”/gatekeeper for borgeren og åbner nye muligheder.
Beskæftigelsesplanen baserer sig på de mål, der blev fastlagt i Furesøs politiske arbejdsprogram for 2018- 2021, i partnerskabsaftalen mellem kommunen og erhvervslivet samt på den nationale beskæftigelsespolitik. Da beskæftigelsesindsatsen har et længerevarende sigte, er strategien to-årig.
Kontakter
Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv, tlf. 2145 0704
Flemming Sommer, Jobcenterleder, tlf. 7216 4738
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

