Flere husstande får stort tilskud til bredbånd
20.12.2021 12:33:05 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Med et tilskud på 2.130.232 kr. fra Bredbåndspuljen og 152.000 kr. fra kommunen kan 38 nye husstande nu se frem til at få lynhurtigt internet.
”Mulighederne for at få hurtigt internet er meget forskellige rundt om i kommunen. Nogle steder er det fortsat umuligt og forudsætter, at der først foretages store investeringer til nedgravning af kabler mv. Det kan dog ikke løbe rundt på almindelige markedsvilkår, og derfor er det rigtig godt, at staten og kommunen kan gå sammen om at give et engangstilskud til etableringen”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Flemming Rømer, formand for Infrastruktur- og Teknikudvalget, er enig:
”Hurtigt internet anser de fleste af os i dag som en selvfølge på linje med el og vand. Derfor er det også vigtigt, at vi får alle dele af landet med, så ingen områder bliver ’koblet af’ udviklingen blot på grund af huller i den digitale infrastruktur. Af samme grund har byrådet de seneste år afsat store beløb til at udvikle den digitale infrastruktur, så vi med tiden får alle med”.
De husstande, som nu har fået tilskud, ligger ved Humlebækvej/Langstrupvej samt Uglesømose.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Flemming Rømer (O) tlf. 22 21 25 96
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
