Flere græsmarker kan give bedre klima og miljø

Når man dyrker flerårige græsmarker opbygges der kulstof i jorden, og atmosfæren spares for den CO2, som lagres under marken. Dyrkning af græs kræver ikke pesticider, og i forhold til enårige kornafgrøder er der meget lavere kvælstofudvaskning fra flerårige græsmarker.

- Øget dyrkning af græs og kløver kan dermed bidrage til opfylde både klimamålsætninger og EU’s Vandrammedirektiv, siger seniorforsker Uffe Jørgensen Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO). 

Uffe Jørgensen peger samtidig på, at forskning og udviklingen af nye bioraffineringsteknologier har gjort det muligt at anvende græs til flere forskellige formål. Bl.a. kan man udvinde protein og andre højværdiprodukter fra græs, mens restprodukterne kan anvendes til bl.a. foder og vedvarende energi.

- Det giver mulighed for at vi kan producere bæredygtig protein frem for at importere det fra fjerne egne i verden, men der er flere ting som gør, at vi ikke i øjeblikket kan høste alle gevinsterne, siger Uffe Jørgensen.

Bl.a. mangler vi værktøjer, som kan dokumentere de langsigtede effekter af græsdyrkning. Både myndigheder og fødevarevirksomheder peger på, at det er nødvendigt med solid forskningsmæssig dokumentation, hvis vi skal kunne indregne effekterne af græs og kløver på jordens kulstofindhold.

Da der endnu ikke er officielle systemer til kreditering, så får landmanden i dag ikke kredit for at dyrke klimavenlige afgrøder. Årsagen er bl.a., at det er vanskeligt at fastlægge effekten, da den afhænger af typen af græsmark, dens gødskning, hvor lang tid marken er i drift og hvordan græsmarken omlægges til dyrkning af efterfølgende afgrøder.

Det skal et nyt forskningsprojekt ”GrassTools” nu råde bod på. Projektet vil udvikle værktøjer, der gør det muligt at dokumentere og udnytte potentialet i græsmarkerne.

Et af de nye værktøjer, som skal udvikles i GrassTools, er en enkel og præcis metode (baseres på den såkaldte qPCR teknologi) til at måle mængden af rødder i forskellige sorter af græs og kløver. Det nye værktøj vil kunne vise, hvor meget rodmasse der er under en given sort, og dermed potentialet for CO2 lagring.

Oplysninger skal sammen med information om bl.a. afgrøde, jordtype, gødskning m.m. analyseres via matematiske modeller, som også udvikles i projektet. Modellerne skal kunne afgøre den samlede effekt af græsdyrkning på vandmiljø og klima, og dermed danne grundlag for certificering af effekterne.

Et andet eksempel på et værktøj, som skal udvikles i projektet, er anvendelsen af Yara’s N-sensor i græsmarker. Korrekt gødskning af en græsmark afhænger bl.a. af jordtype og afgrødens artssammensætning. Og N-sensorens kalibrering skal udvikles til at kunne tage højde for dette.

I GrassTools deltager partnere fra landbruget, industrien, myndigheder og forskning. Et vigtigt mål er at diskutere, hvordan de gode effekter af græsmarker kan kvantificeres og dokumenteres, så de kan komme til at indgå i en fremtidig optimering af landbrugets klima- og miljøindsats.

Metoder til veldokumenteret kvantificering af organisk kulstof er også nødvendige for eventuel håndtering af klimakreditter.