Flere fine investeringer i unge, seniorer og barsel, men der er fortsat udeståender
Det er positivt, at der i en lille finanslov, er prioriteret penge til arbejdsmiljø, seniorer på arbejdsmarkedet, ledige ufaglærte, tvillingebarsel samt unges trivsel - og ikke mindst penge til skattevæsenet og domstolene. Sådan lyder det fra forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Hun understreger dog, at der fortsat er helt centrale udfordringer i forhold til en presset offentlig økonomi og manglende investering i erhvervsuddannelserne.
Blandt nogle af de nye initiativer, som netop er præsenteret, glæder HK sig over et videnscenter for seniorer på arbejdsmarkedet. Dog med en klar påmindelse om, at et opgør med aldersdiskrimination er en forudsætning for fastholdelse:
- 200, 300, 500 jobansøgninger kan vores medlemmer over 50 år i dag sende afsted, før de undtagelsesvist bliver kaldt til samtale. Vi har et uløst problem med aldersdiskrimination på det danske arbejdsmarked, og derfor er jeg glad for, at vi nu får et videnscenter, der netop skal have fokus på fastholdelse af seniorerne. Nu må vi jo se, hvad det præcise opdrag bliver, men vi kan selvsagt ikke lykkes med at fastholde vores ældste kolleger, hvis arbejdsgiverne alligevel ikke vil ansætte dem, siger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Anja C. Jensen er også glad for at se, at partierne har prioriteret de unge i forhold til trivsel og studenterrådgivning. Hun efterlyser dog markante investeringer i erhvervsuddannelserne.
- Vi bliver ved med at fortælle de unge og deres forældre, at vi mangler dem på arbejdspladserne. At vi mangler de dygtige faglærte. Men det kræver altså, at vi også laver nogle reelle investeringer i erhvervsuddannelserne fremfor discount-løsninger på universiteterne. Ikke mindst, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, hvor vi har brug for, at flere vælger at blive smede, elektrikere og HK’ere, siger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Penge til skattevæsenet og domstolene
I finansloven 2023 er der også prioriteret penge til skattevæsenet og domstolene. Penge, der i den grad er brug for i et hårdtprøvet system. Det glæder sektorformand for HK Stat, Rita Bundgaard:
- Det er positivt, at partierne bag finansloven med en strakspakke giver en absolut påkrævet økonomisk hjælp til de hårdtprøvede domstole. Sådan som HK Stat sammen med andre organisationer på retsområdet har foreslået. Ekstra midler til skatteområdet er også både nødvendige og værd at kvittere for. Den løbende besparelse i form af omprioriteringsbidraget burde være fjernet helt, men vi glæder os over, at regeringen og Folketinget forhåbentlig har erkendt, at den type af grønthøsterbesparelser ikke er vejen frem.
Finansloven sikrer desuden en pulje på 1,3 mia. til en ny aftale om arbejdsmiljø og en genindførsel af uddannelsesløftet på 110 %. Samtidig sættes der penge af til ligestillingsinitiativer som barsel til tvillingeforældre. Flere af indsatserne har forbundsformand for HK, Anja C. Jensen kvitteret for tidligere.
En lille finanslov, der efterlader store spørgsmål
Men Anja C. Jensen er også bekymret for, hvad den samlede bundlinje for velfærdssamfundet og arbejdsmarkedet bliver:
- Vi står her med en meget lille finanslovsaftale med flere gode investeringer og initiativer, men hvor pengene har været små og forhandlingsrummet desto mindre. Det bekymrer mig, hvilke konsekvenser vi vil se på sigt, hvis de varslede forringelser af seniorpensionen og besparelser på velfærd, uddannelser og SU bliver gennemført.
HK vil nu læse finansloven igennem og vurdere, hvad der er af eventuelle udeståender. Ikke mindst i forhold til input til finansloven 2024.
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPressechefHK Danmark
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkInformation om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Forberedt på fremtiden: HK holder speederen nede for stærke erhvervsuddannelser6.5.2025 20:59:01 CEST | Pressemeddelelse
HK Danmark er tilfreds med ny politisk aftale, som styrker erhvervsuddannelserne markant med op til 600 millioner kroner årligt frem mod 2030. "Det er en aftale, vi har ønsket os længe", siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.
HK: Højesterets dom er en historisk sejr for alle, der arbejder hjemmefra2.5.2025 13:09:35 CEST | Pressemeddelelse
I dag har Højesteret afsagt dom i en principiel sag, der fastslår, at arbejdsskadesikringen også gælder, når arbejdet foregår i hjemmet. Afgørelsen er faldet i en sag, som HK Danmark har ført på vegne af et medlem, der kom til skade under hjemmearbejde.
Principiel sag i Højesteret i dag: Har du ret til arbejdsskadeerstatning, når du arbejder hjemmefra?23.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret behandler i dag en principiel sag om hjemmearbejde og arbejdsskader, som har stor betydning for de mange lønmodtagere, der helt eller delvist arbejder hjemmefra.
Stress rammer skævt, og systemet svigter kvinder økonomisk14.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme over tre gange så ofte som mænd. Men kvinder har sværere ved at få økonomisk kompensation for deres arbejdsskader. Det er ikke bare en sundhedsudfordring, men en ligestillingsudfordring, mener HK.
Ny reform rammer dem, der i forvejen har mindst26.3.2025 12:55:49 CET | Pressemeddelelse
Besparelser i den nye uddannelsesreform betyder – trods aftalens styrker – dårligere efteruddannelsesmuligheder for den gruppe, der i forvejen har de korteste videregående uddannelser. Og det er ildevarslende for dansk erhvervsliv og Danmarks evne til at stå stærkt i en uforudsigelig verden, advarer HK-formand Anja C. Jensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum