Flere fair udbud fra kommuner og regioner
7.10.2021 13:26:21 CEST | 3F | Pressemeddelelse
”Det er bestemt meget positivt, at man nu i klart større omfang er opmærksom på, at vores fælles skattemidler ikke anvendes til underbetaling og tilsidesættelse af arbejdsmiljø, arbejdstidsregler mv.,” siger Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F.
”Kommuner og regioner skal naturligvis både sikre fair konkurrence, så de ordentlige virksomheder ikke underbydes af plattenslagere, og samtidig beskytte vilkårene for de medarbejdere som i praksis skal udføre opgaverne for det offentlige.”
”Nu skal vi have løftet overliggeren, så flere ikke blot har kravet med i udbudsmaterialet, men også i praksis kontrollerer, at betingelserne overholdes og på forhånd har fastsat sanktionsmuligheder, hvis det ikke sker. Der er jo en bred vifte af muligheder, hvis man konstaterer svigt, lige fra påtale over dagbøder, skærpet kontrol og til at ophæve kontrakten og evt. udelukke et fremtidigt samarbejde med leverandøren,” siger Henning Overgaard.
Næsten ni ud af ti kommuner har ifølge undersøgelsen indarbejdet arbejdsklausuler (mht. løn- og arbejdsvilkår) i deres udbuds- og indkøbspolitik. Det er en klar fremgang i forhold til 2017, hvor det var godt hver anden kommune, som brugte arbejdsklausuler inden for alle områder.
”Det er også positivt, at kommunerne ofte bruger kædeansvar, så en leverandør ikke kan omgå betingelserne ved brug af underleverandører,” siger Henning Overgaard. ”Men der er stor forskel på anvendelsen af kædeansvar inden for de forskellige områder. Inden for teknisk service er det kun hver andet udbud, mens det inden for bygge og anlæg gælder for ni ud af ti udbud.”
Det halter fortsat gevaldigt mht. brug af lærlingeklausuler, som kun anvendes af hver tredje kommune, mens alle fem regioner dog har klausulen med inden for bygge og anlæg:
”Nærmest hver eneste dag kan man høre arbejdsgivere klage over mangel på kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at flere end 17.000 unge søger en praktikplads. Her bør kommuner og regioner stramme gevaldigt op og langt oftere også anvende krav om elever og praktikpladser i deres udbud, så man belønner de virksomheder, der varetager deres uddannelsesansvar,” siger Henning Overgaard.
Den landsdækkende undersøgelse er gennemført af ”Analyse & Tal” for 3F og sætter fokus på:
- arbejdsklausuler, om sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår, som aftalt mellem parterne i den brancherepræsentative overenskomst,
- lærlingeklausuler, så kommunernes og regionernes eksterne leverandører også bidrager til uddannelsen af morgendagens faglærte til det danske arbejdsmarked,
- arbejdsmiljøklausuler, der eksempelvis supplerer allerede gældende krav i arbejdsmiljøloven,
- sociale klausuler, som omfatter personer i støttet beskæftigelse i eksempelvis skåne- eller fleksjob.
Undersøgelsen (rapport vedhæftet) er gennemført sommeren 2021, og alle fem regioner samt 78 ud af 98 kommuner har svaret – helt eller delvist – på spørgeskemaet.
Kontakter
For yderligere information og kommentarer, kontakt 3Fs pressetelefon 8892 8892.
Vedhæftede filer
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
