Flere end 12.500 elever skal innovere fremtidens hverdag
9.3.2020 07:29:00 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse

Hvad smager fremtidens mad af, hvor bor vi, og hvordan kommunikerer vi med hinanden? Der er mange muligheder for at tænke kreativt, når tusindvis af 6.-7. klasses elever over hele landet skal arbejde med at få innovative ideer til fremtidens hverdag.
I 2020 er Fonden for Entreprenørskab gået sammen med LB Forsikring om Projekt Edison.
I forsikringsbranchen ser man ind i en fremtid, som kan udfordre og forandre grundlaget for forsikring, som vi kender det i dag: Selvkørende biler, klimaforandringer og dataetik er nogle af de områder, som bliver centrale at forholde sig til:
”Med Projekt Edison får vi mulighed for at blive klogere på, hvordan nutidens børn ser den verden, de skal være voksne i og hvilke løsninger det kræver blandt andet af os. Det er samtidig en helt unik mulighed for at være med til at skabe grobund for helt nye ideer og løsninger fra eleverne,” siger Anne Mette Toftegaard, administrerende direktør i LB Forsikring
Entreprenørskab giver læring og erfaring
Siden 2007 har Fonden for Entreprenørskab tilbudt landets 6.-7. klasser at deltage i Projekt Edison, der er en landsdækkende opfinderkonkurrence og undervisningsforløb, som giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med innovative læringsprocesser i teori og praksis.
Hvert år deltager ca. 12.000 elever i Projekt Edison, og Fonden for Entreprenørskab håber, at dette års tema og samarbejdet med Lærerstandens Brandforsikring vil betyde, at flere elever og skoler vil være med.
“Vi vil gerne give børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden, og det er netop hvad entreprenørskab kan. I Projekt Edison arbejder eleverne med at få ideer og udtænke innovative løsninger, og med årets tema kan de blive medskabere af fremtidens hverdag og i sidste ende samfund og verden”, siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab.
Projekt Edison løber fra start august til 19. november 2020, hvor der er landsfinale.
Nøgleord
Kontakter
Henrik ThiseProgramleder
For Projekt Edison & Next Level
Billeder
Links
Information om Fonden for Entreprenørskab
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet. Læs mere på www.ffe-ye.dk
Om LB Forsikring
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab. Med knap 400.000 medlemmer er LB Forsikring i dag det 3. største forsikringsselskab på privatmarkedet og består af forsikringsgrupperne: Lærerstandens Brandforsikring for undervisere, pædagoger og andre uddannelseserhverv, Bauta Forsikring for sygeplejersker og andre inden for sundhedssektoren, Runa Forsikring for diverse andre faggrupper og LB Forsikring til PFA for alle kunder i PFA. Læs mere på www.lbforsikring.dk.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Danmarksmesteren i entreprenørskab for studerende er fundet2.6.2026 17:41:17 CEST | Pressemeddelelse
24 teams fra hele landet havde kvalificeret sig til DM i entreprenørskab 2026 på Axelborg i København 2. juni i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og Fonden for Entreprenørskab.
Danmarks Entreprenørskabsfestival kommer til Herning – samarbejdet skal skabe handlekraftige skoleelever11.5.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune og Fonden for Entreprenørskab indgår samarbejde om at samle elever, lærere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, mod og handlekraft. Det sker til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som afholdes i Sportscenter Herning den 18. november 2026.
DM i entreprenørskab: Nu er vinderne er fundet og klar til EM5.5.2026 23:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet for ungdomsuddannelser 2026 i Industriens Hus tirsdag den 5. maj. 41 hold fra 23 ungdomsuddannelser fra var mødt op til finalen, hvor vinderkonkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Unge iværksættere indtog Koldinghus: Fremtidens løsninger blev født ved Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab21.4.2026 18:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af elever, lærere, dommere og gæster fyldte i dag salene på Koldinghus, hvor finalen i 7.-10. klassernes Danmarksmesterskab i entreprenørskab.
Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat29.1.2026 17:11:24 CET | Pressemeddelelse
Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik. MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt. Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikli
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


