Teknologisk Institut

Flere dronevirksomheder i Danmark

Del
Antallet af dronevirksomheder i Danmark er støt stigende – Droner bruges professionelt især af enkeltmandsvirksomheder, viser ny optælling

Antallet af registrerede dronevirksomheder i Danmark er støt stigende. Men væksten i virksomheder omsættes kun langsomt i antallet af ansatte. Det viser en ny optælling af dronevirksomheder i Danmark fra Teknologisk Institut. Optællingen viser også, at dronevirksomhederne koncentrerer sig i København, Aarhus og Odense.

- Den manglende vækst kan forklares med, at antallet af dronevirksomheder, der fx tilbyder luftfoto, overstiger efterspørgslen. Andre virksomheder peger på, at lovgivningen sætter begrænsninger på udviklingen af den professionelle brug af droner. Den danske lovgivning kræver for eksempel, at droner skal flyve inden for synsvidde af operatøren, siger seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.

94 nye i 2017
Teknologisk Institut har i rapporten Flere droner i Danmark – Status, potentialer, lovgivning og marked identificeret 484 virksomheder, der arbejder med droner og droneteknologi. I 2017 er der registreret 94 nye dronevirksomheder, mens tallene for 2016 er 74. I 2015 blev der etableret 62 nye dronevirksomheder i Danmark. 76 procent af samtlige virksomheder arbejder inden for området service, som kan være fotografer, landmålere eller ejendomshandlere. Den næststørste gruppe - på ni procent - er offentlige virksomheder som fx Beredskabsstyrelsen, andre myndigheder, universiteter og kommunale brandvæsener.

Ifølge optællingen benyttes droner professionelt især til luftfoto, opmåling og inspektion, journalistik og reklame. Her svarer 24 procent af de adspurgte, at dronerne kan være udstyret med avancerede kameraer, der kan måle varmeudstråling. 30 procent af de adspurgte analyserer dronedata med software.

Stadig udvikling
- Der foregår til stadighed en udvikling af de sensorer, kameraer og tilhørende software, som dronerne kan udstyres med. Allerede nu er man i branchen i fuld gang med at bruge og videreudvikle mere avanceret brug af droner end for eksempel blot til brug for almindelig luftfotografering, siger sektionsleder Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.

Et eksempel er inspektion fra luften, hvor Teknologisk Institut har kombineret eksisterende droneteknologier, så man med en drone kan inspicere og skadesregistrere bygninger. Dronen foretager en komplet fotografisk scanning af de dele af bygningen, som skal inspiceres i højden. Resultatet bliver en 3D-model, som efterfølgende danner baggrund for den indledende skadesregistrering

Om kortlægningen
Teknologisk Institut har gennemført kortlægningen i foråret 2018. Kortlægningen omfatter både en screening af danske virksomheder samt en survey med 105 danske dronevirksomheder. Kortlægningen fra Teknologisk Institut er en del af resultatkontrakten ”Professionelle civile droner”, udarbejdet for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Droneinspektion af Panum Instituttet

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger: Seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2740, mail: stys@teknologisk.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

 

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

 

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye