Danmarks Statistik

Flere danskere, bil-boom og et hav af trosretninger: Tre nedslag i statistikkerne efter genforeningen

Del

Hvad kan statistikkerne sige om Danmark i årene før og efter genforeningen i 1920? Og hvordan så Danmark ud dengang i forhold til nu? Det kigger vi på i denne artikel. Bemærk, at ændringer i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen.

I årene omkring 1920 plejede Statistisk Årbog altid at udkomme i december måned. 

Men i 1921 valgte man at fremskynde udgivelsen, så den udkom allerede i september. Det gjorde man, fordi man gerne ville kunne offentliggøre nye tal om danskerne, efter Sønderjylland med genforeningen i 1920 igen var blevet en del af Danmark. 

”Motivet hertil er i det væsentlige at søge Ønsket om saa snart som muligt at kunne offentliggøre statistiske Data vedrørende de sønderjydske Landsdele i Sammenhæng med tilsvarende Oplysninger for den øvrige Del af Danmark,” skrev daværende departementschef i det statistiske departement Adolph Jensen i forordet til Statistisk Årbog 1921.

I denne artikel ser vi på, hvordan tre elementer i statistikkerne (folketal, biler og trossamfund) så ud i årene før og efter de to valg om genforeningen, der blev afholdt 10. februar og 14. marts 1920. Det skal understreges, at ændringerne i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen, men blot viser generelle ændringer i perioden.

1. Vi blev flere danskere

Befolkningstallet blev dengang opgjort ved hjælp af store manuelle folketællinger hvert femte år, og derfor har vi kun folketal fra optællingerne i år 1916 og 1921.
Kigger man på folketal fra 1916 (før genforeningen) og 1921 (efter genforeningen), viser tallet for 1921 en fremgang, der særligt er præget af tallet for Jylland. 

Vi gik fra at være 2.921.362 danskere i alt i 1916 til at blive 3.267.831 danskere i 1921 - altså en stigning på 11,9 pct. Det tal nåede at komme med i den fremskyndede Statistisk Årbog i 1921. 

Figur 1_Genforeningen
Kilde: Statistisk Årbog 1921.

Til sammenligning er vi i dag 5,8 millioner indbyggere. 

2. Vi fik markant flere køretøjer

En anden af de statistikker, der nåede at komme med i den fremskyndede udgave af årbogen, var statistikken om automobiler og motorcykler. Her kunne man tydeligt se en ændring før og efter genforeningen. Men hvor stor en andel af stigningen, der direkte kan tilskrives genforeningen, står ikke klart.

Figur 2_Genforeningen_køretøjer

Kilde: Statistisk Årbog 1921

Antallet af ’indregistrerede automobiler’ steg 142 procent mellem 1917 og 1920. Automobiler inkluderer både personbiler, lastbiler og busser. 
Herudover fik vi også flere motorcykler, dog med en lidt mindre stigning på 41 procent fra 1917-20.

Hvis vi skal sætte antallet af automobiler op mod befolkningen, er vi nødt til at kigge på tallene for automobiler for de år, hvor vi har folketal – altså 1916 og 1921. De tal findes i Statistisk Årbog 1925, og de viser, at bestanden af automobiler blev næsten firdoblet mellem 1916 og 1921.

Vi fik derfor både flere indbyggere og flere automobiler i perioden. I 1916 var der 1,96 automobiler pr. 1.000 indbyggere, og i 1921 var der 6,8 automobiler pr. 1.000 indbyggere. 

I dag (2020) kalder vi kategorien med både biler, busser og lastbiler for motorkøretøjer og tallet er . markant højere, da vi har 530 motorkøretøjer pr. 1.000 indbyggere. 

3. Et hav af trossamfund

Der kom også flere medlemmer af folkekirken i perioden. 

Da der ikke findes tal for trossamfund fra 1916, må vi gå tilbage til 1911. I perioden fra år 1911 til 1921, hvor 1. Verdenskrig blandt andet også foregik, steg antallet af medlemmer af folkekirken med 17 pct. – fra lidt over 2,7 mio. medlemmer i 1911 til ca. 3,2 mio. medlemmer i 1921. 

Figur_3_Genforeningen_Trossamfund

Kilde: Statistisk Årbog 1925.

Men det skyldtes ikke blot den sønderjyske befolkning, kan man læse ud af en tabel fra Statistisk Årbog for 1925.

Af de nye medlemmer var 33 pct. fra Sønderjylland, hvorfor der også må være kommet nye medlemmer fra andre dele af Danmark. 
Sønderjyderne stod altså kun for ca. en tredjedel af de nye medlemmer af folkekirken fra 1911-21, men gruppen var også repræsenteret i den række af andre trossamfund uden for folkekirken. For eksempel var der en del sønderjyske ’hernhuter’, som man kan se i tabellen. 

Sætter man antallet af medlemmer af folkekirken op mod befolkningen, faldt andelen faktisk fra år 1911 til 1921, fordi befolkningstallet steg meget i perioden, som tidligere beskrevet.

Andelen af medlemmer af folkekirken var nemlig 98,5 pct. af befolkningen i 1911 og 97,9 pct. i 1921. 

I dag opgør Danmarks Statistik ikke forskellige trossamfund, men har kun statistisk over medlemmer af folkekirken (74 pct. af befolkningen i 2020) og over kirkelige handlinger som fx vielser. Du kan se mere på emnesiden om Folkekirken her.

Vil du vide mere? 

I de efterfølgende udgaver af Statistisk Årbog lykkedes det at få mere og mere statistik om danskerne efter genforeningen med. 
For eksempel kunne man i årbogen fra år 1922 se, at tal for sønderjyderne blev medregnet i statistikken ’Sundhedstilstand og højde hos de værnepligtige’. De sønderjyske tal ændrede dog ikke synderligt på gennemsnitshøjden hos de værnepligtige, som i 1921 var 169,1 cm og i 1922 var 169,4. cm.

Du kan finde udgaver af Statistisk Årbog fra helt tilbage til 1896 her, hvis du selv har lyst til at dykke ned i tal, der viser Danmark gennem tiden.

Find flere tal på ny temaside

Ny temaside fejrer 100-året for genforeningen og viser forskelle og ligheder på tværs af tid og geografi. Med nedslag på emner som babynavne og 100 års prisudvikling har siden forkus på, om:
• det er blevet bedre at være dansker på 100 år, siden Sønderjylland blev dansk igen?
• sønderjyderne er noget helt særligt i forhold til resten af Danmark?
• sønderjyderne ligner deres naboer syd for grænsen? 
Du kan finde svar og teste din egen viden om udviklingen på dst.dk/genforeningen.

Om Statistisk Årbog

Statistisk Årbog var fra 1896-2017 en årlig opgørelse over tal om befolkningen i Danmark. Statistikkerne har ændret sig en del gennem tiden. For eksempel var der i årbøgerne for 1920 og 1921 opgørelser ved navn ’Abnorme individer’ og ’Tyende- og daglejerlønnen’, som ikke findes i dag. Man oversatte desuden fra år 1896-1951 alt på skrift i udgivelserne til fransk, og fra år 1952-2017 blev fransk erstattet med engelsk. I 2017 valgte Danmarks Statistisk - på linje med mange andre statistikinstitutioner i verden - at stoppe udgivelserne af statistiske årbøger

Nøgleord

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum