Flere børn og ældre i Guldborgsund Kommune
4.9.2019 09:06:46 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Frem mod 2030 får flere borgere adresse i Guldborgsund Kommune. En ny befolkningsprognose, som COWI har udarbejdet for Guldborgsund Kommune, viser en mindre stigning i befolkningstallet, da flere flytter til kommunen og bosætter sig. Flyttebalancen, som er forholdet mellem antallet af tilflyttere og fraflyttere, viser stigninger hele vejen frem til 2030, og det glæder borgmester John Brædder. Han understreger dog samtidig, at tilflytningen ikke sker af sig selv.
”Det er positivt, at vi kan se, at flere vælger at flytte til og bosætte sig i Guldborgsund Kommune. Det skal vi fortsat holde stærkt fokus på, og vi skal arbejde for, at endnu flere vælger os til. Vi kan både gøre noget selv i forhold til at skabe attraktive boligområder og moderne boliger og boligformer, men vi er også afhængige af, at man fra startens side investerer både i den kollektive trafik og i et bedre vejnet. Det er afgørende for at tiltrække pendlere til vores kommune,” siger borgmester John Brædder.
Samlet set stiger befolkningstallet kun en smule i perioden 2019-2030 fra 60.945 personer i 2019 til 61.061 personer i 2030, hvilket skyldes, at der dør flere, end der bliver født.
Stigningen i befolkningstallet dækker over et andet og vigtigt parameter for Guldborgsund Kommune. Aldersfordelingen i befolkningen har nemlig stor betydning, og her peger prognosen på et stigende antal ældre frem mod 2030. Der vil være 50 procent flere ældre over 80 år i 2030 end i dag. Også vuggestuer og børnehaver skal gøre sig klar til at tage imod flere af vores mindste borgere. Der vil være en stigning blandt de 0-2-årige på 8,2 procent og en stigning på 18,9 procent blandt de 3-5-årige.
”Jeg er meget glad for, at vi med befolkningsprognosen får et klart billede af, hvordan vores befolkning udvikler sig, for det er afgørende for vores budgetter og dermed for borgernes velfærd. Det handler ikke om at male Fanden på væggen, det handler om rettidighed. Vi skal sikre vores velfærdssystem, før det er for sent,” siger John Brædder og fortsætter:
”I sidste uge påpegede Simon Hansen og jeg i et brev til finansministeren og social- og indenrigsministeren, at der er behov for, at regeringen adresserer kommunernes udfordringer i økonomiforhandlingerne med KL. Det er ikke kun i Guldborgsund Kommune, at vi ser den udvikling. Det gælder for mange kommuner, og vi har fra Guldborgsund Kommunes side derfor foreslået en ny fordeling af finansieringstilskuddet, som, jeg synes, bliver endnu mere relevant med den nye befolkningsprognose, og det håber jeg, at ministrene husker under de kommende dages forhandlinger,” siger John Brædder.
Nøgleord
Kontakter
Borgmester John Brædder, tlf. 25 18 03 90
Hanne Gaard GuldagerKommunikationskonsulent
Tlf:Tlf. 2518 0129Mail: hgg@guldborgsund.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
