Flere af fremtidens ingeniørtalenter skal rekrutteres i Midt- og Vestjylland

I 2025 vil der mangle 6.500 civil- og diplomingeniører på det danske arbejdsmarked, og det kan ramme midt- og vestjyske virksomheder særligt hårdt.
Nu skal et ambitiøst projekt ved Aarhus Universitet i Herning gøre flere gymnasieelever i Midt- og Vestjylland interesserede i ingeniørfaglige uddannelser. Målet er at få flere unge mennesker til at uddanne sig til højtkvalificerede ingeniører, som efterfølgende kan få tilknytning til det lokale erhvervsliv.
Projektet, som hedder 1-2-3 Ingeniør, vil de næste fire år sætte rammen for 120 klassebesøg på AU i Herning fra gymnasieklasser i hele Midt- og Vestjylland. Her skal eleverne følge skræddersyede undervisningsforløb over en periode på tre dage, hvor de får indsigt i udvalgte ingeniørfaglige områder.
Ifølge Anders Frederiksen, institutleder ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved AU i Herning, skal tiltaget få gymnasieeleverne til at opleve, at de har mulighed for at tage en attraktiv universitetsuddannelse i deres lokalområde.
”I Herning kan vi tilbyde diplom- og civilingeniøruddannelser af høj kvalitet og med en unik nærhed til underviserne. Dét vil vi gerne dele med landsdelens gymnasieelever,” siger han.
Flaskehalse skal løses lokalt
Selvom der de seneste år har været opmærksomhed på flaskehalse på ingeniørområdet i Danmark, bliver der stadig uddannet for få ingeniører til at imødekomme fremtidens efterspørgsel. Det viser tal fra ingeniørforeningen IDA.
Manglen betyder, at flere lokale virksomheder kan få udfordringer med at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, da mange midt- og vestjyske unge fortsat søger mod storbyerne for at få en videregående uddannelse og sjældent vender tilbage til landsdelen.
Netop derfor støtter AUHE MidtVests Støttefond projektet med over 1 mio. kr.
Fonden roser universitetets initiativ og bakker op om det, fordi den ser det som sin kerneopgave at understøtte projekter, som kan fastholde og skabe kvalificerede dimittender lokalt.
”Højtuddannet arbejdskraft er et vigtig konkurrenceparameter for erhvervslivet i Midt- og Vestjylland. I en tid hvor der fortsat er rift om ingeniørernes kompetencer, er det derfor naturligt, at fonden støtter op om initiativer, som sigter efter at udrydde fremtidens flaskehalse,” siger Per Hessellund Lauritsen, bestyrelsesformand for støttefonden.
Uddannelsesleder roser tiltag
Alle gymnasier i Midt- og Vestjylland kan sende klasser afsted på 1-2-3 Ingeniør, hvor de f.eks. kan følge undervisning i design, innovation, elektronik, robotter og anden teknologi.
Forløbene bliver skræddersyet til den individuelle klasses behov, så de kan benyttes i forlængelse af den normale klasseundervisning eller som forberedelse til en bestemt eksamen.
Hos Ikast-Brande Gymnasium vil man se frem til at benytte universitetets tilbud, lyder det fra Lotte Lajer, uddannelsesleder ved gymnasiet.
”Det giver eleverne en chance for at snuse til mulighederne efter gymnasietiden. Samtidig håber jeg, at eleverne kan se, at deres daglige undervisning faktisk kan bruges til noget i den virkelige verden,” siger hun.
Konkret vil gymnasiet koble forløbet op på sin naturvidenskabelige studieretning, og der passer 1-2-3 Ingeniør perfekt ind, vurderer Lotte Lajer.
”Her bliver de ingeniørfaglige emner meget relevante for eleverne. Samtidig vil det være naturligt, at flere på studieretningen kommer til at beskæftige sig med ingeniørområdet i fremtiden,” siger uddannelseslederen.
______________
Fakta om 1-2-3 Ingeniør
• Forløbet er målrettet gymnasieklasser med fokus på det tekniske og naturvi- denskabelige
• Over tre undervingsdage får eleverne indsigt i udvalgte ingeniørfaglige områder
• Forløbene kan bl.a. fokusere på matematikken bag produktionsoptimering, robotteknologi og elektriske kredsløb.
• Projektet støttes af AUHE MidtVests Støttefond.
•Læs mere om ingeniøruddannelserne ved AU i Herning her.
Kontakter
Anders Frederiksen, professor og institutleder ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet i Herning, tlf: 6162 0207,
afr@btech.au.dk
Lotte Lajer, uddannelsesleder ved Ikast-Brande Gymnasium, tlf; 6170 7001, LL@ikast-gym.dk
Rasmus Eriksen, presse- og kommunikationskonsulent ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet,
tlf. 2515 1297, rasmuseriksen@au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Magtudredningen 2.0: Vores demokrati er sårbart12.6.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske demokrati er udfordret. Det viser det indledende forskningsarbejde fra Magtudredningen 2.0, som er bestilt af Folketinget. Udfordringerne handler både om borgernes politiske deltagelse, kvaliteten af den offentlige samtale og presset på det politiske beslutningssystem.
Fjern dine smerter med en psykolog eller en app16.5.2025 14:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Psykologisk behandling kan lindre smerte. Ny forskning fra Aarhus BSS viser nu, hvad der fysisk sker i hjernen, og hvilke konkrete behandlingsformer, psykologer, læger og patienter kan ty til.
Aarhus Universitet etablerer nyt center for dansk erhvervsliv3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Økonomi på Aarhus BSS bliver hjemsted for en ny forskningsenhed, Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Analyse, Aarhus Universitet (CEFAU). Centret skal levere uafhængige og forskningsbaserede analyser, som kan gavne det danske erhvervsliv.
Presseinvitation: Folketinget og Magtudredningen 2.0 inviterer til konference på Christiansborg25.10.2024 08:25:50 CEST | Presseinvitation
Forskere præsenterer centrale indsigter fra det indledende arbejde i Magtudredningen 2.0 og diskuterer ny viden med politiske aktører.
Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning20.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning. Pionercentret forankres på Aarhus Universitet med hub sites på hver af de tre universiteter og med en samlet bevilling på 250 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum