Flaskehals i guldproduktionen kvæler udbuddet trods enorm efterspørgsel

Coronakrisen har sat sine spor på forsyningskæder over hele verden, guldbranchen ikke mindst. Og skønt en enorm stigning i efterspørgslen på fysisk guld, har de schweiziske raffinaderier, som står for knap en tredjedel af verdens årlige guldforsyning, svarende til 1.500 tons måtte ligge tomme hen med slukkede smeltedigler.

Til trods for det fysisk manglende guld på kistebunden er der optimisme at spore hos direktøren i en af Danmarks største guldinvesteringsvirksomheder, Vitus Guld, Christian Klingenberg.

– Under coronakrisen har vi oplevet en næsten vanvittig firdobling i efterspørgslen på investeringsguld fra danskere, som altså ikke vil nøjes med papirguld og finansielle kontrakter, men vil have guldbarren sikkert i hånden. Så efterspørgslen er der, nu venter vi bare på, at både raffinaderierne og transportfirmaerne kommer tilbage i gear igen.

Lang leveringstid bekymrer ikke investorerne

Den nuværende leveringstid på op mod seks uger er heller ikke noget, som får investorer til at ryste på hænderne eller tvivle på guldet, som den vanlige sikre investeringshavn i krisetider.

– Vi har som en del af coronakrisen set en periode med stor usikkerhed på markedet, og så stiger efterspørgslen helt naturligt på de sikre produkter, som eksempelvis guld. Det har derfor været svært at skaffe fysiske guldbarrer i en størrelse, som de fleste private investorer ville købe det i, og at det så falder sammen med et udbud i bund, har været med til at presse priserne op, fortæller investeringsstrateg hos Nordea, Andreas Østerheden, som uddyber:

Andreas Østerheden forklarer, at der er flere steder i verden, hvor COVID-19 påvirker både produktionen, fragten og ikke mindst raffinaderierne. En vigtig faktor for guld fremadrettet bliver det generelle renteniveau, og hvorvidt verdens centralbanker fortsat trykker på seddelpressen i håbet om at holde den økonomiske vækst og finansmarkederne oppe. 

– Det manglende udbud kommer dog ikke til at have indflydelse på den sikkerhed, som guld udgør i folks bevidsthed. I krisetider, eller når alt andet fejler, så søger vi, og vil fortsat søge, mod guldet og andre sikre aktiver som eksempelvis statsobligationer, som en sikker havn for vores investeringer.

Guldproduktionen normaliseres

Det er ikke kun private, som tyr til guldinvesteringer i krisetider. Verdens nationer har også travlt med at opkøbe guld i krisetider. Det betyder, at når guldraffinaderierne kommer tilbage på fuld driftskapacitet, så er det de største og tungeste barrer, som bliver prioriteret i første omgang.

– For værkerne er der lige meget arbejde i at lave en et-grams guldbarre som at lave en et-kilos guldbarre, så for de mindre investorer går der stadig noget tid, inden guldleverancerne normaliseres. Men har man først fået sit guld, så er det i vores optik en af de sikreste investeringer du kan gøre i krisetider, siger Christian Klingenberg fra Vitus Guld.

– Vi anbefaler generelt ikke, at man har guld i sin investeringsportefølje på lang sigt, men der kan være perioder, hvor det giver mening at have det. Herunder særligt når der er tumult på investeringsmarkederne i kombination med, at renterne er så lave, som de er, siger Andreas Østerheden fra Nordea.

Danmarks Nationalbank besidder 66,5 tons guld, mens verdens guldrigeste nation, USA, ligger inde med 8.133,5 tons.