Flagermusen er en hyldest til livsglæden badet i champagne og bedrag

Flagermusen. Spilleperiode 24. november-3. marts.

Fra den 24. nov. spiller Peter Langdals version af Johann Strauss operette Flagermusen på Operaen i København. Champagnen flyder, og lidenskaber og løgne får frit løb i en hyldest til livet og en erotisk rejse, hvor der forføres, drikkes, elskes, bedrages og grædes.

Som Danmarks nationalscene er Den Kongelige Opera altid særligt glade for at præsentere dansksprogede forestillinger, og der er en lang tradition for at opføre Flagermusen på dansk. På den måde kan Det Kongelige Teater fortsat pleje denne fine tradition. Det giver samtidig anledning til at glædes over de fantastiske kunstnere, som Den Kongelige Opera har til rådighed i solistensemblet, som i høj grad består af danske sangere. Især i operettens dialog tilføjer det danske altid forestillingen en ekstra dimension, idet publikum umiddelbart forstår sproget. Og netop i operette-genren er en rap replik en væsentlig del af den muntre oplevelse.

Flagermusen er komponeret i 1874 fra samme årti som endnu en af vores dansksprogede opsætninger denne sæson, nemlig Heises opera Drot og Marsk fra 1878. Drot og Marsk er måske historisk og politisk anskuet den danske national opera par excellence. Både Flagermusen og Heises opera bygger på skuespil fra midten af 1800-tallet, og Heises opera fortæller om mordet på Kong Erik Klipping. Ligesom i Flagermusen er temaet moralsk forfald og begge fortællinger har en snert af degeneration og dekadence. Hvis du nyder at høre opera sunget på dansk, så prøv Drot og Marsk senere på sæsonen.

Q&A med Peter Langdal:

Kan man trække en morale ud af Flagermusen?

Ligesom i alle de gode klassikere, så handler det om at få ratio og patio, vores fornuft og vores lidenskaber, til at gå op i en højere enhed. Når man tager masker på, så mister man fornuftens kontrol, og dermed er man ude i nogle lege og nogle ting, man måske ikke kan styre. Og ved at se nogle mennesker gøre det, så kan man måske lære noget om sit eget liv? Men jeg synes ikke, at stykket er moralsk på den måde. Det er jo en hyldest til livet. Vi bliver sgu’ nødt til at holde nogle fester en gang i mellem, ellers bliver det for kedeligt at være til. Men jeg vil gerne have folk til at tænke ”hvis det ikke er champagnens skyld, hvis skyld er det så?”.

Og hvad er dit eget svar på det?

Det ligger i os mennesker – vi er nødt til at leve vores heftige lidenskaber ud engang imellem. Det er en trang i mennesket af lege med ilden, og så gør det det lidt nemmere at sige, at det er champagnens skyld! Men forestillingen er først og fremmest en hyldest til livsglæden, til kærligheden, til legen og til drømmen om det sublime.