FL19: Drop sparekrav på velfærd og uddannelse

”Regeringens finanslovsudspil er et plaster på såret, der slet ikke dækker de stigende udgifter til flere ældre og børn de kommende år.”

Det fastslår Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.

Nu siger regeringen, at der fortsat skal spares i de kommende år, men fra 2022 vil pengene blive ført tilbage til undervisning, uddannelse og kultur. Vel at mærke til det, politikerne synes, de skal bruges til. Det kan betyde nye besparelser på bestemte uddannelser. Hidtil er pengene røget ned i den samlede statskasse, så de kunne bruges på hvilket som helst område.

”Med denne her finanslov fodrer man hunden med sin egen hale – og det er slet ikke godt nok. Velfærden er under pres, og både flere børn, unge og ældre forventer selvfølgelig velfærd og uddannelse, der følger med resten af samfundets udvikling”, siger Bente Sorgenfrey.

200.000 flere børn og ældre om syv år
Antallet af børn og ældre stiger voldsomt de kommende år. I 2025 vil der fx være cirka 200.000 flere ældre og små børn end i dag; alle vil de forvente en tidssvarende service, medicin, velfærd og omsorg. Den udvikling presser den offentlige økonomi allerede fra 2019, som regeringens finanslovsforslag gælder for.

Hvis der skal være råd til, at den offentlige sektor følger med det øvrige samfund, så borgerne ikke oplever udviklingen i den offentlige sektor som besparelser og kvalitetstab, så er det nødvendigt med en årlig vækst på mindst 1,1 procent. Det fastslår topøkonomer, vismænd og FTF.

”Borgerne fortjener, at der er råd til en opdateret velfærd, hvor vi har råd til den nye medicin og teknologi og medarbejdere nok til at passe på borgerne”, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Fjern sparebidrag på uddannelse og velfærd
Uddannelsesområdet er, ligesom resten af statslige område, underlagt voldsomme besparelser i form af omprioriteringsbidraget, der vokser med to procent årligt.

”Politikerne bør fjerne omprioriteringsbidraget på hele uddannelsesområdet allerede fra 2019. Det glæder mig at både DF, Socialdemokraterne og den nye minister har meldt ud, at besparelserne ikke kan fortsætte”, siger Bente Sorgenfrey.

Blandt andre professionshøjskolerne har meldt klart ud, at besparelserne rammer kvaliteten af uddannelserne og velfærden, fordi de nyuddannede ikke er klædt godt nok på grund af besparelser:

Professor: Flere borgere kræver 1,1 % offentlig vækst
Trods markant stigning i antallet af borgere planlægger regeringen en vækst i det offentlige forbrug på kun omkring de 0,4 procent årligt frem til 2025. Men der er brug for en årlig vækst på mindst 1,1 procent, hvis velfærd og service skal følge med den demografiske udvikling og den generelle velstandsudvikling, fastslår professor på Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen.

Han understreger, at der som minimum er brug for en vækst i den offentlige økonomi på 1,1 procent blot for at følge med det nuværende serviceniveau.

”Om syv år er vi seks millioner danskere. Det er i runde tal 200.000 flere end i dag, især ældre over 75 år. Derfor regner man normalt med, at det kræver en årlig stigning på 1,1 procent at fastholde uændret service. Ellers kræver det reelle nedskæringer eller effektivitetsforbedringer, men der er grænser for, hvor meget man yderligere kan forbedre effektiviteten på de her områder. Samtidig er der forlods reserveret en del penge til sundhedsvæsenet og forsvaret, og det betyder igen, at kommunerne bliver trængt,” siger Jørgen Goul Andersen.