Fjernvarmen kan indfri kæmpe potentiale for varmepumper
24.10.2019 12:21:56 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Der er et stort potentiale for varmepumper som opvarmningsform i de mange boliger, der i dag opvarmes med fossile brændsler typisk fyringsolie eller naturgas. Især udfasningen af oliefyr har været i gang i en årrække, men det går for langsomt. Derfor er det vigtigt, at alle midler tages i brug, hvis vi skal sikre, at flest mulige boliger kan få grøn varme.
”Grøn opvarmning er uundværlig, hvis vi skal nå regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion inden 2030, og her har individuelle varmepumper et stort potentiale, som endnu langt fra er forløst,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal.
Dansk Fjernvarme ønsker, at lokale fjernvarmeselskaber deltager i udrulningen af individuelle varmepumper til bygninger uden for fjernvarmeområderne. I så fald kommer der en spiller på banen, som i samspil med lokale installatører kan tilføre markedet volumen, finansiering, lokalkendskab og høj kvalitet. Tilsammen vil det ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne give gode muligheder for at udnytte det store potentiale for grøn varme i de danske boliger.
”Fjernvarmeselskaberne har en lokal forankring og kan – når de er forbrugerejede – tilbyde finansieringsløsninger uden krav om egentligt afkast af investeringen. Det giver selskaberne en mulighed for levere attraktive løsninger til ikke bare oliefyrsejere men også til ejere af boliger med naturgas eller andre opvarmningsformer. Og der er i høj grad behov for, at vi får udviklet nye måder at udbrede varmepumperne på,” siger Simon O. Rasmussen.
Energistyrelsen har gennem en årrække og med betydelige offentlige midler understøttet forretningsmodellen ”Varmepumper på Abonnement”, men succesen er udeblevet.
”Det skyldes nok blandt andet, at konceptet ”Varmepumper på Abonnement” står svagt i konkurrencen med alternativerne. Det er naturligvis vigtigt at myndighederne fortsætter med at understøtte udbredelsen af varmepumper, men det er ikke en offentlig opgave at gøre forskel på forretningsmodeller – det skal man overlade til markedet at regulere,” siger Simon O. Rasmussen og fortsætter:
”For os er det ikke vigtigt, hvorvidt slutbrugerne foretrækker at eje eller leje deres varmepumpe, men det er vigtigt, myndighederne erkender, at det er markedet og ikke statsstøtte, der skal afgøre den konkurrence, ellers risikerer at vi at spilde både skattekroner og kostbar tid,” siger Simon O. Rasmussen.
I dag leverer fjernvarmeselskaberne varme til 64 procent af de danske boliger. Fjernvarmen udmærker sig ved at være en relativt billig og pålidelig opvarmningsform, som mange steder er forbrugerejet. Og fjernvarmeselskaberne nyder generelt stor tillid blandt forbrugerne.
”Det er derfor oplagt, at forbrugerne, igennem de forbrugerejede selskaber, selv investerer i den grønne omstilling,” siger Simon O. Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum