Fitnessuddannelse bliver nyt demofag ved DM i Skills
Unge uddannelsessøgende får nu bedre mulighed for at se, hvad fitnessuddannelsen går ud på og har af karrieremuligheder.
Når der den 2. til 4. februar bliver afholdt DM i Skills i Fredericia, er der en ny uddannelse blandt demofagene – nemlig fitnessuddannelsen.
Her uddanner man sig både i at instruere og motivere andre til at komme i god fysisk form, men også i hvordan man driver et fitnesscenter - blandt andet med fokus på medlemsservice og kommunikation, forretningsudvikling, salg og markedsføring på sociale medier.
Parterne bag uddannelsen er HK Privat og Dansk Erhverv. Hos HK Privat ser formand Simon Tøgern frem til, at uddannelsen bliver vist frem til DM i Skills.
- Fitnessuddannelsen er meget mere end tunge løft og fysisk form. Det er en uddannelse med mange karrieremuligheder, som går på to ben: Dels med et stærkt tryk på træning og motivation men også et solidt merkantilt fokus. Det vil vi gerne gøre flere unge opmærksomme på, og derfor er vi glade for, at uddannelsen bliver en del af programmet ved DM i Skills, siger han.
Også viceadministrerende direktør hos Dansk Erhverv, Laurits Rønn, glæder sig over, at flere unge nu kan blive gjort opmærksom på fitnessuddannelsen.
- Dansk Erhverv glæder sig til at se fitnessuddannelsen blive præsenteret på Skills som en ordinær erhvervsuddannelse med gode videreuddannelses- og karrieremuligheder. Danmark er det eneste land i verden, som har et sådan tilbud til de uddannelsessøgende. Det er vi ret stolte af, siger han.
Fakta
• Der findes mange private aktører, der tilbyder uddannelser til fitnessinstruktører. Fitnessuddannelsen er dog den eneste, der giver landsdækkende kompetence, og den er tilrettelagt på et meget højt niveau.
• Fitnessuddannelsen er bygget op på samme måde som de fleste andre eud-uddannelser med grundforløb 1 og 2 og derefter oplæring i en virksomhed på hovedforløbet.
• Uddannelsens trin 1 lærer eleverne alt om styrke-, mobilitets- og konditionstræning, og om hvordan man laver træningsprogrammer til forskellige målgrupper. Samtidig uddannes man i ernæring og sundhed, instruktionsteknik og coaching. Derudover får man lov at prøve kræfter med at servicere medlemmerne i træningscenteret.
• Har man mod på mere, kan man tage uddannelsens trin 2, Fitness Manager, hvor man lærer mere om at drive et fitnesscenter.
• Der er pt. to hovedforløbsskoler i landet, Next i København og Hansenberg i Kolding.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine KellermannPresseansvarligHK Privat
Tlf:28568970kathrine.kellermann@hk.dkLinks
Information om HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 110.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
HK’ere dumper regeringens planer om at afskaffe store bededag9.1.2023 21:04:09 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal af medlemmerne i HK Privat er imod regeringens planer om at afskaffe store bededag som helligdag.
HK Privat: Nye overenskomster skal først og fremmest kunne ses på lønsedlen3.1.2023 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Privat forventer svære overenskomstforhandlinger, men der er ingen vej udenom, at kroner og ører bliver det altoverskyggende tema.
Astralis og HK inviterer til finale på Counter-Strike-turnering for unge på studiesteder23.11.2022 09:57:12 CET | Presseinvitation
Pressen er inviteret, når finalen i Studie_CS bliver afviklet lørdag den 26. november.
Kommunikationschef i HK Privat fratræder sin stilling24.10.2022 10:34:59 CEST | Pressemeddelelse
Fratrædelsen sker som konsekvens af, at der i kommunikationsafdelingen de seneste uger pludselig er opstået en situation med uro og beskydninger, som har handlet om arbejdsmiljøet i afdelingen. Den interne håndtering i HK af situationen har desværre utilsigtet bidraget til at eskalere konflikten, som derfor førte til arbejdsnedlæggelser den 6. og 7. oktober. I forlængelse af forløbet kan hverken kommunikationschef Anette Claudi eller HK Privat se mulighederne for, at hun forsætter i sin stilling, da tilliden mellem hende og medarbejderne er brudt. Hun er blevet tilbudt en ny stilling i HK Privat, som hun har takket nej til. Derfor har parterne indgået en gensidig aftale om, at Anette Claudi stopper i HK. I forbindelse med fratrædelsen udtaler sektorformand i HK Privat, Simon Tøgern: ”Anette Claudi har skabt store resultater og forandringer i sin tid i HK. Hun har i særklasse – sammen med sine medarbejdere - formået at flytte vores kommunikation til et niveau, som jeg er stolt af, og de
Astralis og HK Privat går sammen om national esportsliga for unge på studiesteder10.8.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og studerende får nu ny mulighed for at danne fællesskaber på kryds af årgange, studieretninger og uddannelsesinstitutioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum