MSC-mærket

Fisker fra Hvide Sande: Vælg “den blå fisk”

Del
Fiskebestande over hele verden er truet af overfiskeri. Hvis fiskere som Verner Møller fra Hvide Sande stadig skal kunne hive rødspætter op af havet i fremtiden, så skal forbrugerne bakke op om de bæredygtige fiskerier. Miljømærket “den blå fisk” gør det let at træffe det rigtige valg i køledisken.

Verner Møller er rødspættefisker fra Hvide Sande. I 36 år har han fanget fisk til danskerne fra sin kutter Juli-Ane i Nordsøen og Skagerrak. Det er desværre ikke sikkert, at Verner har et job i fremtiden. Mange fiskebestande er nemlig under stort pres grundet overfiskeri. 30% af verdens fiskebestande er i dag fisket til grænsen eller over ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.

Verner Møller har derfor et budskab til de danske forbrugere. I en ny film, som han har lavet i samarbejde med miljømærket MSC, opfordrer Verner danske forbrugere til at støtte de fiskerier, der fisker bæredygtigt. Det gør man ved at købe fisk og skaldyr med MSC’s logo “den blå fisk” på emballagen. Det betyder, at fisken kommer fra bestande, som ikke er truede, hvor fiskeriet er velforvaltet, og hvor der er taget højde for havmiljøet. 

SE FILMEN HER

Verner fisker selv bæredygtigt. Hans fiskeri er MSC-certificeret, og det vil sige, at han skal holde sig til en begrænset mængde, og samtidig skal han bruge bestemte metoder, der bl.a. betyder, at han ikke skader havbunden. Verners rødspætter får til gengæld det blå fiskelogo fra MSC på emballagen. Det er forbrugerens garanti for, at fisken er fanget bæredygtigt.

Ole Schmidt er leder af MSC Danmark. Han forklarer, at mange danskere gerne vil købe bæredygtige produkter. Men det kan være svært at træffe det rigtige valg i supermarkedet, hvis man ikke har tilstrækkelig med information om produktets oprindelse og produktionen. 

“Mærket med den blå fisk er en hjælp til forbrugeren, som skal træffe et hurtigt valg ved køledisken i en travl hverdag. Dermed kan man hurtigt orientere sig. Er MSC’s logo på emballagen, så er det en garanti for, at fiskeriet lever op til vores standard for bæredygtighed.”

Livet i havet er et verdensmål

I 2015 vedtog FN de 17 verdensmål, som er en del af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Verdensmål 14 omhandler livet i havet. Fiskeri over hele kloden skal ifølge mål 14 reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder inden 2020.

For at nå dette mål er det vigtigt, at fiskerier over hele verden begynder at fiske bæredygtigt. 

”Køber man bæredygtigt fanget fisk og skaldyr som forbruger, så støtter man de fiskere, der som Verner Møller fisker bæredygtigt, og det er helt afgørende”, siger Ole Schmidt.

Efterspørgsel på bæredygtige varer er nemlig med til at skabe et økonomisk grundlag for, at fiskere over hele verden går over til at fiske bæredygtigt.

”Derfor vil vi også gerne sige tak til de fiskere, der går ind i MSC-ordningen med liv og sjæl, og vi vil gerne sige tak til de forbrugere, der gør det muligt ved at købe deres fisk og skaldyr med vores lille ’blå fisk’ på.”

To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.

Kontakter

Emil Ulrichsen, Frontpage


M: emil.ulrichsen@frontpage.dk


T: 40 72 11 07

Links

Information om MSC-mærket

MSC-mærket
MSC-mærket



Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation, der blev etableret i 1997, og i dag står MSC bag verdens mest anerkendte certificeringsprogram for bæredygtigt, vildtfanget fisk og skaldyr. MSC driver et globalt program, hvor man samarbejder med en række partnere om at fremme bæredygtigt fiskeri over hele verden. MSC-mærket er kendetegnet ved den blå fisk.

For at blive solgt med MSC’s blå fisk skal fisk og skaldyr komme fra et fiskeri, der er certificeret af en uafhængig tredjepart efter MSC´s standard for bæredygtigt fiskeri.

 

Følg pressemeddelelser fra MSC-mærket

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MSC-mærket

Sundt og bæredygtigt påskebord31.3.2020 17:49:02 CEST | Pressemeddelelse

Vidste du, at påske er den tid på året, hvor vi spiser flest fisk - og drikker rigtig meget øl? Så ligegyldigt om I mødes virtuelt - eller bare hygger derhjemme med de dejlige påskeretter - kommer der jo nok både sild, rejer og øl på bordet. Med de rette valg kan du gøre dit påskebord ekstra bæredygtigt. Smid den grønne dug på bordet i mere end én forstand, når I spiser fisk og drikker øl i påskedagene. For I behøver ikke gå længere end til supermarkedet for at finde de bæredygtige varer.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye