Miljøministeriet

Fire nye erhvervsprofiler skal prioritere projekter til gavn for miljøteknologisk vækst, produktivitet og bæredygtighed

Del
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP, har fået fire nye medlemmer i bestyrelsen, hvor Jeanett Vikkelsøe fortsætter som forperson.

Det er stærke profiler fra det danske erhvervsliv, som fremover skal være en del af bestyrelsen for Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), som skal prioritere de projekter, der har det største potentiale for at løfte vækst, produktivitet og bæredygtighed inden for miljøteknologi.

De nye medlemmer er: Mette Vestergaard, CEO i DHI, Kasper Guldager, medstifter af Home.Earth, Henrik Jørgen Andersen, forskningschef i Arla Foods og Ole Buhl, vicedirektør i ATP.

MUDP-bestyrelsen skal ifølge loven have medlemmer med indsigt i miljø-, natur- og ressourceforhold, i erhvervsforhold og i forhold vedrørende miljøteknologi. Derfor er der ved udpegningen af bestyrelsen lagt vægt på, at bestyrelsen har de fornødne kompetencer på hele MUDP's område.

Jesper Nerlov, Executive Vice President og CTO i Haldor Topsøe, Claus Hélix-Nielsen, institutdirektør på DTU Miljø, og Jesper Daugaard, Senior Vice President i Kamstrup A/S, er genudpeget som medlemmer af MUDP-bestyrelsen.

MUDP-bestyrelsen uddeler i 2023 ca. 125 mio. kr. til innovative miljøteknologiske projekter.

MUDP har i 2022 eksempelvis støttet seks PFAS-projekter med i alt 31 mio. kr., herunder et projekt om nedbrydning af PFAS i overfladevand, drænvand og grundvand ved hjælp af ultraviolet lys samt et projekt om udvikling og afprøvning af metoder til at fjerne PFAS i lerjord.

Fakta

  • Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP) er et program under Miljøministeriet, der støtter udvikling, test og demonstration af miljøeffektiv teknologi.
  • Siden 2015 har MUDP haft en selvstændig bestyrelse. Indsatsen har primært fokus på fremme af miljøteknologi inden for områder som vand og klimatilpasning, affald og ressourceeffektivitet, luft og støj, kemikalier, forurenende virksomheder samt bæredygtigt byggeri.
  • Fra 2008 til 2022 har MUDP støttet mere end 700 miljøteknologiprojekter. I denne periode har MUDP støttet virksomhedernes teknologiudvikling med 1,3 mia. kroner.
  • For hver krone, MUDP gav i tilskud i 2018, investerer virksomhederne i gennemsnit selv godt 1,5 kroner.
  • På www.ecoinnovation.dk kan du læse mere om MUDP, og om både igangværende og afsluttede projekter.

Yderligere oplysninger: 

Susanne Ulrich, sekretariatschef for MUDP og kontorchef i Miljøstyrelsen: suulr@mst.dk, tlf.: +45 29 13 22 49.

Information om Miljøministeriet

Miljøministeriet
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K

+45 38 14 21 42https://mim.dk/

Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet

Drikkevandsbeskyttelse: Resultater fra pilotprojekt på Fyn er klar og bekræfter effektiviteten af ny metode2.7.2024 13:42:11 CEST | Pressemeddelelse

Et pilotprojekt på Fyn har haft til formål af identificere sårbare grundvandsdannende områder. Kortlægningen har gjort brug af en ny metode og resultatet er, at der er ca. 28.300 ha sårbare grundvandsdannende områder på Fyn. Den viden kan nu danne grundlag for indsatsen for at beskytte drikkevandet. Samtidig vil den nye kortlægningsmetode danne grundlag for den nationale kortlægning, der starter i år.

Aftale om Havnaturfond: Ny massiv genopretningsindsats27.6.2024 09:48:50 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen og RV, SF, EL og K er blevet enige om en model for en Havnaturfond, der skal bidrage til genopretningen af naturen og biodiversiteten under havoverfladen. Med aftalen igangsættes i 2024 en opskalering af genopretningen af Taarbæk Rev, kortlægning af det danske havareal og en undersøgelse af mulighederne for genopretning af stenrev i Storebælt. Der er samlet afsat 500 mio. kr. til Havnaturfonden.

Biodiversitetspartnerskabet overrækker anbefalinger, der skal føre til styrkede biodiversitetsindsatser hos danske virksomheder13.6.2024 13:51:44 CEST | Pressemeddelelse

22 organisationer fra den private sektor, civilsamfund og videninstitutioner er blevet enige om, at virksomheder skal bidrage til at standse tabet af biodiversitet senest i 2030, og bidrage til genopretningen af naturen og biodiversiteten både i havet og på land. Men for at det skal lykkes kræver det indsatser fra mange parter, og nu er de 22 organisationer klar med deres anbefalinger til en vellykket indsats.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye