Astma-Allergi Danmark

Find Astma-Allergi Danmarks nye pollenguide i dit lokale venteværelse

Del
En ny guide og opfordring til fysisk aktivitet skal gøre livet lettere for de op mod en million danskere med høfeber. Guiden ”Værd at vide om pollen og høfeber” giver vigtig viden om pollentyper, krydsreaktioner og behandling. Guiden kan findes på 287 danske hospitalsafdelinger og privatpraktiserende speciallæger som del af en kampagneindsats i foråret.
Den nye pollenguide fra Astma-Allergi Danmark kan findes hos 287 danske hospitalsafdelinger og privatpraktiserende speciallæger eller læses online.
Den nye pollenguide fra Astma-Allergi Danmark kan findes hos 287 danske hospitalsafdelinger og privatpraktiserende speciallæger eller læses online.

Høfeber kan opstå i alle aldre, og i Danmark forekommer høfeber hos mere end 20 procent af befolkningen. Høfeber og pollenallergi vækker ofte mange spørgsmål og tvivl hos den ramte. Som et led i en kampagneindsats for at gøre livet nemmere for danske pollenallergikere, udsender Astma-Allergi Danmark derfor en ny pollenguide, ”Værd at vide om pollen og høfeber”, til en lang række danske hospitalsafdelinger og privatpraktiserende speciallæger.

Guiden kommer med en opfordring til at fortælle om Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, som er klar til at vejlede og støtte danske pollenallergikere.

Viden gør livet med pollenallergi nemmere

Guiden ”Værd at vide om pollen og høfeber” indeholder information om alle de pollentyper Astma-Allergi Danmark fanger i vores pollenfælder. Den informerer om services, hvor man kan følge med i pollentallene, og den sætter fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma, behandling og krydsreaktioner.

Mange ved ikke, at mange forskellige typer pollen kan give symptomer og at det er muligt at få viden om sæsonen for disse pollen via Astma-Allergi Danmarks services. Når man kender pollenniveauerne og sæsonens forløb, bliver det lettere at tage forholdsregler og opnå optimal behandling.

Desværre er mange heller ikke opmærksomme på, at man er i risiko for at udvikle astma, når man har høfeber og ikke er velbehandlet. Høfeber og astma er sygdomme, som skal tages alvorligt.

Sidst, men ikke mindst, er det også vigtigt at kende til muligheden for at reagere på andre pollen end dem man normalvis testes for. Nogle pollentyper ligner hinanden så meget, at kroppen ikke kan kende forskel. Dermed kan de forlænge sæsonen og varigheden af de allergiske symptomer på grund af det, der kaldes for krydsreaktioner. Der findes også krydsreaktioner mellem pollen og en del fødevarer – for eksempel kan mennesker med græsallergi også få symptomer fra øjne, næse og mund, når de spiser tomat, og har man birkepollenallergi, kan det være, at man reagerer på at spise æbler.

– Med den nye guide ønsker vi at medvirke til, at høfeberramte får den viden, de skal bruge til at mestre sygdommen i hverdagen og have færrest mulige symptomer forårsaget af pollen – og dermed undgå forværring af sygdom og forringet livskvalitet, fortæller Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Høfeber skal ikke forhindre fysisk aktivitet

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning møder medlemmer, som er i tvivl om, om de kan være fysisk aktive, når de har høfeber og astma. Det er de færreste, der slet ikke kan – for de fleste kan det meste, når de er velbehandlet. Derfor sætter vi fokus på, at det også er muligt at være fysisk aktiv, selvom man har høfeber og astma med Team Astma-Allergi Danmark, som alle kan blive en del af i denne forårskampagne.

På teamet deler vi gode råd om at være fysisk aktiv med hinanden, og man kan oprette sin egen indsamling til fordel for foreningens arbejde via Betternow.

Astma-Allergi Danmark råder alle, der føler sig begrænset i pollensæsonen, til at søge egen læge, finde information i lokalområdet eller ringe til patientforeningens telefonrådgivning på telefon 43 43 42 99. Rådgivningen har åbent mandag til fredag fra kl. 9-14 samt onsdag 16-18.

Astma-Allergi Danmark fortsætter indsatsen for et bedre liv med pollenallergi

I løbet af de næste par uger fortsætter Astma-Allergi Danmark kampagnen med en særlig indsats for at oplyse om, hvordan livet kan blive nemmere for de danske pollenallergikere. Det sker med udsendelsen af guides til hospitalsafdelinger og speciallæger og ved at informere om muligheden for at få rådgivning hos Astma-Allergi Danmark.

Find den nye pollenguide, læs mere om astma og høfeber, og få gode råd til fysisk aktivitet med astma og høfeber her: https://team.astma-allergi.dk/

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information, kontakt Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, tlf. 20 82 25 76

Billeder

Den nye pollenguide fra Astma-Allergi Danmark kan findes hos 287 danske hospitalsafdelinger og privatpraktiserende speciallæger eller læses online.
Den nye pollenguide fra Astma-Allergi Danmark kan findes hos 287 danske hospitalsafdelinger og privatpraktiserende speciallæger eller læses online.
Download

Links

Information om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.

Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye