Finansministeriet: Samme kvalitet i velfærden kræver 1,1% offentlig vækst

Dansk Folkepartis ønske om et velfærdsforlig frem til 2025, der sikrer, at det offentlige forbrug årligt stiger 0,65 procent, er ikke nok til at sikre kvalitet i velfærden, der er under voldsomt pres fra 258.000 flere børn og ældre i 2025. Kravet ligger endda under DF’s tidligere løfte om, at partiet vil kæmpe for en årlig offentlig vækst på 0,8 pct.

Det fastslår hovedorganisationen FTF og henviser til Finansministeriet, de økonomiske vismænd i DØR og førende topøkonomer.

Tidligere har Finansministeriet påpeget, at der er brug for en vækst på en 1,1 pct., hvis velfærden skal følge med kvalitetsudviklingen i resten af samfundet, fx nye produkter, ny medicin mv. Ifølge ministeriet svarer 0,65 pct. kun til befolkningsudviklingen i 2025.

Men dermed er der ikke råd til at følge med kvalitetsudviklingen i samfundet fastslår en stribe uafhængige danske topøkonomer og senest vismændene i Det Økonomiske Råd.

”Det er godt at lave en langsigtet aftale om velfærden, men landets førende økonomer fastslår, at der er brug for en årlig vækst på mindst 1,1 pct. for at sikre en tidssvarende kvalitet i velfærden. En stigning på kun 0,65 procent vil betyde velfærdsforringelser, fordi der ikke er råd til ny medicin og teknologi mv. Det er et svigt af borgerne og de 258.000 flere børn og ældre, som har ret til en tryg opvækst og alderdom”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

”Hvis det offentlige forbrug både skal følge med demografien og med den almindelige velstandsudvikling, skal det offentlige forbrug stige med ca. 1,1 pct. årligt frem til 2025 ifølge Finansministeriets vurdering. Dette kaldes det »fulde demografiske træk«.”, skriver Peter Birch Sørensen, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Jørgen Søndergaard og Jens Hauch i en fælles kronik Berlingske den 17/10.

Topøkonomer: Løkkes plan forringer velfærden

I oktober kom vismændene med en rapport om sundhedstilstanden i dansk økonomi, der fastslår, at hvis den offentlige velfærd og service skal kunne følge med befolkningstilvækst og en tidssvarende kvalitet som i resten af samfundet skal det offentlige forbrug have en vækst på 1,2 procent årligt i 2018-2025.

Topøkonomerne vurderer alle, at det vil kræve en vækst på mindst 1,1 pct. i det offentlige forbrug, hvis ikke borgerne skal opleve udviklingen i den offentlige sektor som besparelser.

”Hvis tallet er under 1,1 pct. vækst, er det reelt en forringelse af velfærden. Det er et faktum, som topøkonomerne er enige om. Politikerne burde være ærlige overfor borgeren”, siger Bente Sorgenfrey.

Frem mod år 2025 vil den offentlige velfærd være under pres fra 258.000 flere børn og ældre end i dag.

”Borgerne og det stigende antal børn og ældre forventer selvfølgelig tidssvarende service, velfærd, skolegang, medicin, behandling mv. Og politikerne er selv med til at tale borgernes forventninger til velfærden op. Senest med finanslovsaftalen som regeringen forsøgte at sælge som et stort løft af velfærden. Det er rent spin”, siger Bente Sorgenfrey.

Selv om opgaverne altså vokser dramatisk, vil regeringen i sin 2025-plan kun lade det offentlige forbrug vokse 0,3 procent årligt frem mod 2025. Og konsekvensen af regeringens spareplan er, at der vil mangle 52.000 offentligt ansatte i 2025. Det viser beregninger fra FTF offentliggjort i efteråret.