Finansloven er positiv for arbejdsmarkedet

Lederne er tilfreds med, at regeringen og støttepartierne vil udvide den såkaldte positivliste med blandt andet visse typer faglærte. Positivlisten er en fortegnelse over, hvilke uddannelser, der giver adgang til at arbejde i Danmark for ansøgere fra lande uden for EU.

Flere andre af punkterne i finansloven får rosende ord fra Lederne. Det gælder blandt andet en kampagne målrettet europæisk arbejdskraft, der rammes af Brexit, og afskaffelse af deltagerbetaling på danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere. På uddannelsesområdet er det positivt, at partierne bag finansloven vil droppe det planlagte stop for det såkaldte taxameterløft til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Også afskaffelsen af det såkaldte opholdskrav modtages med tilfredshed hos Lederne. Kravet medførte, at danskere, der bosatte sig i udlandet for at arbejde, risikerede at miste retten til dagpenge.

En anden besparelse, som til Ledernes tilfredshed er blevet droppet, er den planlagte forlængelse af den periode, hvor arbejdsgiverne ikke kan modtage sygedagpengerefusion, hvis en medarbejder er langtidssygemeldt.

- Forslaget ville have gjort det vanskeligere for sårbare grupper at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi det ville koste en virksomhed dyrt, hvis en medarbejder langtidssygemeldte sig. Det ville have medført, at ledere var blevet mere påholdende med at ansætte medarbejdere, der risikerede en langtidssygemelding. Det kan ingen være tjent med, siger Berit Toft Fihl.

Til gengæld er der ingen ros til beslutningen om at genindføre skatten på arbejdsgiverbetalte telefoner.

- Afskaffelsen af skatten på mobiltelefoner kunne have været en håndsrækning i virksomhedernes arbejde med at rekruttere de rette medarbejdere. Det ville sende et klart signal om, at regeringen gerne vil arbejde for at sikre danske virksomheder også i fremtiden, siger Berit Toft Fihl.

Hun kritiserer også, at partierne bag finansloven vil tredoble bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder.