Finanslov kan blive dyr for erhvervslivet
2.10.2019 11:30:49 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Det var ikke overvejende godt nyt for dansk erhvervsliv, da regeringen i dag præsenterede sit forsalg til næste års finanslov. I hvert fald ikke ifølge brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne, der især fremhæver to punkter, som vil være med til at gøre livet mere vanskeligt for landets virksomheder.
Står det til Socialdemokratiet vil man blandt andet ændre reglerne for dagpenge til sygemeldte medarbejdere ude i virksomhederne. Arbejdsgiverne skal ifølge finanslovsforslaget bære hele dagpengeudgiften i de første 40 dage – og ikke som nu kun i 30 sygedage.
”Det betyder, at virksomhederne kommer til at stå med en ekstraregning, når de selv skal dække udgiften til de syge medarbejdere i endnu længere tid. Det øger presset på både virksomheden og den sygemeldte,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, og uddyber:
”Én ting er den samlede ekstraregning på op mod 500 millioner kroner. Men det er også uheldigt, at det kan få virksomhederne til at tøve med at ansætte en ekstra medarbejder,” siger Niels Jørgen Hansen.
Han hæfter sig også ved, at regeringen i sit finanslovsforslag fastholder planerne om at hæve beskatningen ved generationsskifte af familieejede virksomheder fra de nuværende 6 til 15 procent.
”Det er et meget uheldigt signal at sende og kan trække tæppet væk under de familieejede virksomheder, som ellers er fundamentet for dansk erhvervsliv. Og jeg synes, det er stærkt kritisabelt, at man på denne måde går på skattemæssig klapjagt efter penge, som der allerede er blevet betalt skat af én gang, for tilsyneladende at få lukket et hul i statskassen,” siger Niels Jørgen Hansen.
De to forslag alene vil koste erhvervslivet tilsammen op mod halvanden milliard kroner. Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne håber man derfor, at de kommende forhandlinger om finansloven kan være med til at trække det endelige resultat i en mere erhvervsvenlig retning.
”Det virker ikke som om, at regeringen har tilstrækkelig forståelse for, at forudsætningen for den velfærd og de klimaløsninger, der snakkes så meget om, er, at der er vækst i Danmark. En vækst, der er baseret på et effektivt og velfungerende erhvervsliv. Derfor håber jeg også, de kommende finanslovsforhandlinger kan være med til at trække det endelige resultat i en mere erhvervsvenlig retning,” siger Niels Jørgen Hansen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne– mobil: 40 74 43 60
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum