Finanslov 2020: Regeringen styrker velfærden

Regeringen vil øge det offentlige forbrug med 1,3 procent i 2020. Det er en stigning, der både sikrer, at velfærden følger med befolkningsudviklingen og giver plads til at udvikle velfærden yderligere. Til sammenligning havde den tidligere regering ambitioner om en vækst på kun 0,4 procent.

”Det er rigtig godt nyt, at regeringen vil styrke velfærden. Alene frem mod 2025 vil befolkningen vokse med ca. 150.000 personer. Med flere børn og ældre og den generelle udvikling i samfundet koster det ganske enkelt flere penge at opretholde den samme velfærd,” siger Lizette Risgaard.

Godt og nødvendigt at styrke skattekontrollen
Regeringen lægger op til genopretning af skattevæsenet med årligt 1,7 mia. kr. ekstra. Herunder et nyt skattecenter med 250 nye medarbejdere til styrket kontrol.

”Det er glædeligt og i allerhøjeste grad nødvendigt, at skatteområdet styrkes for at genskabe tilliden til skattevæsenet. Massive nedskæringer har betydet mangelfuld inddrivelse af gæld og nem adgang for svindlere. Det har kostet det offentlige store milliardbeløb,” siger Lizette Risgaard.

Hun glæder sig også over, at den tidligere regerings systematiske to procents besparelser (det såkaldte omprioriteringsbidrag) omsider fjernes fra uddannelsesområdet, samtidig med at kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne videreføres.

”Vi har længe efterlyst et stop for de systematiske besparelser. Vi skal tværtimod investere i uddannelse. Det er afgørende, at alle har gode uddannelsesmuligheder, og at offentlige og private virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for. Så stor ros til regeringen,” siger Lizette Risgaard.

Klimakampen skal være solidarisk
Regeringen vil bruge 2,1 mia. kr. på nye grønne prioriteringer til næste år – en prioritering, der også får stor opbakning fra FH-formanden.

”Fremtiden SKAL være grønnere! Og den grønne omstilling skal i gang nu. Det er den helt rigtige vej at gå. Det er vigtigt, at den grønne omstilling foregår solidarisk, så dem med færrest penge ikke betaler mest for et grønnere, sundere og mere bæredygtigt Danmark,” siger Lizette Risgaard.

Farvel til skæve skattelettelser
Regeringens tiltag skal betales bl.a. ved at droppe nogle af den tidligere regerings skattelettelser, som tilgodeser den bedrestillede del af befolkningen. Det bakker FH helt op om. Samtidig glæder det FH-formanden, at regeringen bevarer loftet på 50.000 kr. på aktiesparekontoen, så ordningen målrettes lønmodtagere med relativt små formuer.

”Et farvel til nogle af de skæve skattelettelser er et skridt i den rigtige retning på vej mod et samfund med mindre ulighed,” siger Lizette Risgaard.

Ønskes: Mere ordnede forhold på arbejdsmarkedet
Forhandlingsreserven, som bliver udmøntet sammen med partierne bag finanslovsaftalen, udgør 2,1 mia. kr. FH foreslår, at politikerne bruger forhandlingsreserven til at sikre mere ordnede forhold på de danske arbejdspladser. Det skal bl.a. ske ved at styrke Arbejdstilsynet, som kun står til at få de midler, der allerede er afsat i forårets politiske aftale, samt ved at gøre indsatsen mod social dumping permanent. Bevillingen til bekæmpelse af social dumping er i forslaget til finanslov stadig kun midlertidig.

”Efter mange års massive besparelser vil det koste 100 mio. kr. årligt at genoprette Arbejdstilsynets kontrol med arbejdsmiljø for effektivt at kunne værne om lønmodtagernes arbejdsliv og helbred. Den opgave skal løses,” siger Lizette Risgaard og fortsætter:

”Indsatsen mod social dumping skal gøres permanent, og bevillingen skal følge med det stigende antal udenlandske virksomheder og udlændinge, så vi kan sikre mere ordnede forhold på arbejdsmarkedet.”

Også arbejdsmarkedspolitikken bør tilgodeses af forhandlingsreserven. Regeringens positive udmeldinger om at endnu flere skal få fodfæste på arbejdsmarkedet, slår ikke for alvor igennem i finanslovforslaget.

”Vi skal investere i opkvalificering af ledige og udsatte, så endnu flere kan blive en del af arbejdsfællesskabet”, slutter Lizette Risgaard.