Finansforbundet melder sig ind i Finanssektorens Uddannelsescenter
15.10.2021 11:19:48 CEST | Finansforbundet | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Finansforbundet og Finanssektorens Uddannelsescenter:
Finansforbundet er finanssektorens fagforbund, der organiserer omkring 55.500 ansatte i sektoren. Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) er en medlemsforening, der er ejet af den danske finanssektor.
Umiddelbart to organisationer med hver sit fokus, men i de senere år er uddannelse og kompetenceudvikling af sektorens medarbejdere kommet højere og højere på dagsordenen. Både hos medarbejdere og arbejdsgivere.
Den udvikling er baggrunden for, at Finansforbundet nu melder sig ind i Finanssektorens Uddannelsescenter.
”Det er på mange måder oplagt for os at tage samarbejdet med Finanssektorens Uddannelsescenter et skridt videre som led i vores strategi om at indgå stærke partnerskaber på kompetence- og trivselsområdet, fordi vi her skal gøre en forskel for vores medlemmer. Vi kender Finanssektorens Uddannelsescenter rigtig godt og har et klart, fælles sigte på de bedst mulige videreuddannelsesvilkår for medarbejdere i finanssektoren. Det styrker vi nu gennem et medlemskab og et endnu stærkere samarbejde’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.
”Vi har en fælles mission, fordi kompetenceudvikling bliver helt afgørende for medarbejderne i finanssektoren i de kommende år. Vi har udviklet et godt partnerskab med Finansforbundet de seneste par år, og der er masser af synergier, som vi kan dyrke endnu mere, når vi nu kommer tættere på hinanden,” siger adm. direktør på Finanssektorens Uddannelsescenter, Søren Laursen.
Konkrete fordele og stort potentiale
I den danske finanssektor er der tradition for at gå sammen om udvikling af det, alle har en interesse i på tværs – bl.a. IT og uddannelse. Det er også baggrunden for Finanssektorens Uddannelsescenter, der er ejet af alle de danske banker og sparekasser med undtagelse af Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.
Det er første gang, et fagforbund melder sig ind i FU, men parterne har bl.a. for nylig været fælles om et uddannelsesforløb for erhvervsrådgivere om bæredygtighed. Kent Petersen ser store perspektiver i medlemskabet:
”Der er nogle helt konkrete fordele i et tættere samarbejde, hvor vi bl.a. får bedre muligheder for at etablere fælles projekter, tilbud og bedre udnytte de ressourcer, vi hver især har. Jeg tror på lidt længere sigt også, at der ligger endnu flere muligheder for at drage strategisk nytte af hinanden, fordi vi jo grundlæggende har en fælles sag omkring kompetenceudvikling i finanssektoren. Derfor ser jeg ikke kun samarbejdet som oplagt her og nu, men også, at der ligger store muligheder for at bygge flere lag på i fremover.”
Den opfattelse deler bestyrelsen på FU. En enig bestyrelse ser store perspektiver i, at Finansforbundet bliver medlem.
”Vi har været glade for det stadig tættere samarbejde, der har været mellem Finansforbundet og FU de senere år. Det giver rigtig god mening, at vi står sammen om kompetenceudvikling i vores sektor, der er under så hastig forandring,” siger bestyrelsesformand for FU, Ole Beith, der også er direktør i Sparekassen Thy.
Nøgleord
Kontakter
Finanssektorens Uddannelsescenter:
Adm. dir. Søren Laursen; m: 2269 8381 // mail: sla@finansudd.dk
Kommunikationsansvarlig Stine Godsk; m: 2162 6663 // mail: stg@finansudd.dk
Finansforbundet:
Formand Kent Petersen via politisk kommunikationsansvarlig Kristian Lind; m: 6120 4214 // mail: kl@finansforbundet.dk
Information om Finansforbundet
FinansforbundetApplebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K
32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Godt grundlag for fremtidens arbejdsliv — men også én knast3.6.2026 12:08:20 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget rummer mange ambitiøse elementer omkring arbejdsliv, sporskifte og AI, men også en stor knast i selskabsskatten, mener Finansforbundet
Ny stor afskedigelsesrunde i Danske Bank28.5.2026 12:55:47 CEST | Pressemeddelelse
Danske Bank har i dag offentliggjort, at koncernen vil nedlægge 262 stillinger – heraf 199 i Danmark. Det er stærkt bekymrende, mener Finansforbundet.
Dataetikprisen: Her er de fire nominerede21.4.2026 10:22:01 CEST | Pressemeddelelse
AI og data spiller en stadig større rolle for virksomheder, arbejdsliv og samfund. 28. april uddeler DI Digital og Finansforbundet derfor igen Dataetikprisen til en virksomhed, der gør noget særligt for at omsætte dataetik og ansvarlig AI til praksis.
Det er cool at være bank-baby17.4.2026 12:34:58 CEST | Pressemeddelelse
Fædre med job i pengeinstitutter ligger i toppen af arbejdsmarkedet, når det handler om at bruge deres ret til barsel. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Det er lykkedes at gøre en forskel med nye rammer i overenskomsterne, lyder det fra Finansforbundet og Finans Danmark/Arbejdsgiver
Nordea nedlægger 1500 stillinger17.3.2026 12:41:15 CET | Pressemeddelelse
1500 stillinger skal nedlægges som led i omstruktureringer i Nordea. ”Det er en dybt rystende udmelding, som rammer medarbejderne over hele koncernen” siger kredsformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum