Finansansatte bliver klædt på til fremtidens kompetencer
2.5.2019 15:42:00 CEST | Finansforbundet | Pressemeddelelse
Fra den 6.-10. maj kører syv af forbundets konsulenter ud til ni forskellige finansielle virksomheder og holder foredrag, dialogmøder med ledelser og karrieresamtaler med medlemmer for dels at klæde medlemmerne på til fremtidens kompetencekrav, men også for selv at få inspiration og input, som kan bruges efterfølgende for at skabe de bedst mulige rammer for medlemmerne.
"Medlemmerne bliver mødt konkret på deres arbejdsplads og får tilbudt samtaler, karrieresparring eller andet, de har behov for. Samtidig kommer vi i tæt dialog med virksomhedernes ledelser og HR-funktioner om, hvordan vi kan være med til at styrke hinanden", siger politisk chef Jonas Svava Iversen og tilføjer:
"Vi tager også turen for at få en tæt dialog med virksomhedernes ledelser og de tillidsvalgte i virksomhederne om, hvordan vi i fællesskab kan samarbejde om at styrke både medarbejdere og virksomhederne i forhold til udviklingen i kompetencebehov og -efterspørgsel".
Ændringer i kompetencebehov og jobprofiler
Med på turen er også forbundets nyeste undersøgelse lavet i samarbejde med Hanne Shapiro Futures. Undersøgelsen viser en række udviklingstendenser, som er samlet i seks temaer, der vil lægge til grund for forbundets videre arbejde med at sikre, at de ansatte er klædt på til fremtiden.
Den finansielle sektor er lige nu præget af en fortsat øget digitalisering og automatisering af processer. Men det er dog langt fra kun IT-kompetencer, som er efterspurgt. Undersøgelsen viser, at der fremadrettet i mindst lige så høj grad vil være efterspørgsel efter personlige og sociale kompetencer, såsom kommunikation, tværfaglighed og kundeindsigt.
"I fremtiden vil det være eftertragtede kompetencer at kunne sætte sig ind i kundens specifikke situation og at kunne samarbejde fysisk og virtuelt med andre faggrupper end man normalt samarbejder med. Der bliver behov for medarbejdere, der har gode netværkskompetencer, er nysgerrige, empatiske og som kan håndtere forandringer. Det kræver mod at kunne være i noget uvist, som markedet er. Men det er også kompetencer og en indstilling, som kan læres", siger Charlotte Lindgren
Se mere om undersøgelsen her www.finansforbundet.dk/ffa
Bussen besøger:
- Mandag 6/5: Sydbank, Aabenraa
- Tirsdag 7/5: Salling Bank, Skive
- Tirsdag 7/5: Spar Nord Bank, Skive
- Onsdag 8/5: Finanssektorens Uddannelsescenter, Skanderborg
- Onsdag 8/5: Jyske Bank, Silkeborg
- Torsdag 9/5: Nordea, Aarhus
- Torsdag 9/5: Nykredit, Viby Jylland
- Fredag 10/5: Danske Bank, Roskilde
- Fredag 10/5: BEC, Roskilde
Nøgleord
Kontakter
Politisk chef Jonas Svava Iversen eller karrierekonsulent Charlotte Lindgren via Sabina Furbo på 61200924.
Information om Finansforbundet
FinansforbundetApplebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K
32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Formandskabet i Finansforbundet er genvalgt24.9.2026 15:32:55 CEST | Pressemeddelelse
Formand Dorrit Brandt og næstformændene Steen Lund Olsen og Jakob Thorgaard er netop genvalgt for de kommende tre år på Finansforbundets landsmøde
Godt grundlag for fremtidens arbejdsliv — men også én knast3.6.2026 12:08:20 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget rummer mange ambitiøse elementer omkring arbejdsliv, sporskifte og AI, men også en stor knast i selskabsskatten, mener Finansforbundet
Ny stor afskedigelsesrunde i Danske Bank28.5.2026 12:55:47 CEST | Pressemeddelelse
Danske Bank har i dag offentliggjort, at koncernen vil nedlægge 262 stillinger – heraf 199 i Danmark. Det er stærkt bekymrende, mener Finansforbundet.
Dataetikprisen: Her er de fire nominerede21.4.2026 10:22:01 CEST | Pressemeddelelse
AI og data spiller en stadig større rolle for virksomheder, arbejdsliv og samfund. 28. april uddeler DI Digital og Finansforbundet derfor igen Dataetikprisen til en virksomhed, der gør noget særligt for at omsætte dataetik og ansvarlig AI til praksis.
Det er cool at være bank-baby17.4.2026 12:34:58 CEST | Pressemeddelelse
Fædre med job i pengeinstitutter ligger i toppen af arbejdsmarkedet, når det handler om at bruge deres ret til barsel. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Det er lykkedes at gøre en forskel med nye rammer i overenskomsterne, lyder det fra Finansforbundet og Finans Danmark/Arbejdsgiver
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum