Filmtalenter og kreative medieteknikere skaber nye filmoplevelser
18.3.2021 16:40:55 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

For at forny den danske filmbranche er der brug for at udforske og udvikle nye produktionsmetoder og filmformater. Aalborg Universitet (AAU) i København har med støtte fra blandt andre Nordisk Film Fonden og Samsung skabt en ramme for eksperimenter med film, spilteknologi og storytelling, der indtil for nylig har været et uudforsket område i produktionen af levende billeder herhjemme. ViZARTS-projektet har udbudt en række workshops på Aalborg Universitets campus i København, hvor filmmagere mødte medieteknikere og producerede eksperimenterende kortfilm sammen - bl.a. med ”Virtual Production”-teknikker.
- Vi drømte om at give den danske filmbranche mulighed for at udforske og udnytte de allernyeste spil- og medieteknologier til at skabe nye engagerende fortælleformer. Og det er lykkedes, fortæller grundlægger af ViZARTS Henrik Schønau Fog, der er lektor på Medialogi-uddannelsen ved Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi på AAU.
Her er han vant til at skabe rum for samarbejde på tværs af fagområder. På medialogi-uddannelsen arbejder de dagligt med at udforske og udvikle nye medieteknologier, og ved at invitere filmtalenter og spiludviklere med ind foran skærmene i laboratoriet kunne man her prøve nye teknologier af og udvikle projekter sammen. ViZARTS har derfor kickstartet et nyt miljø på tværs af brancher, hvor filmglæde, kreativitet, teknologi og samarbejde går op i en højere enhed. Derudover er der skabt flere start-up firmaer og mange nye arbejdspladser i kølvandet af projektet.
- Vi har skabt et nyt community og vækstlag, og mange af filmtalenterne har fået blod på tanden til at kaste sig ud i brugen af de nye muligheder og løfte det til et professionelt niveau. Nu håber vi bare, at endnu flere vil udforske og benytte de nye muligheder, der er i virtuel produktion af film, fortæller Henrik Schønau Fog.
ViZARTS projektet kulminerede med en 15 timers workshop, hvor der blev produceret en 3D-animeret kortfilm samt med en efterfølgende live online konference med talere og diskussioner om fremtidens filmteknologi, hvor bl.a. eksperter fra produktionen af ”The Mandalorian” deltog.
ViZARTS-projektet præsenterer nu en helt ny dokumentarfilm, der inviterer seerne med på de seneste par års opdagelserejse, og som giver et indblik i de nye muligheder for filmproduktioner og visuelle effekter.
Her kan du kan se dokumentarfilmen: https://vimeo.com/521716290
Du kan også opleve indslag fra ViZARTS konferencen, se de forskellige produktioner, undersøge vidensbasen og læse mere om projektets arrangementer her: https://vizarts.aau.dk/
Kontakter
Henrik Schønau Fog, lektor, grundlægger af ViZARTS, AAU, hsf@create.aau.dk, 9940 2477
Alice Sprotte, pressekontakt, CREATE, AAU, adsp@create.aau.dk
Billeder

Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft20.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen.
Artikel i Nature Reviews: Standardbehandling svigter de mest smerteplagede patienter18.5.2026 06:01:51 CEST | Pressemeddelelse
I en oversigtsartikel i Nature Reviews Rheumatology giver forskere fra Aalborg Universitet en forklaring på, hvorfor standardbehandlinger ikke er løsningen for alle med kroniske smerter. Smerterne opstår typisk ikke ét sted i kroppen, men i et komplekst samspil mellem krop, hjerne og psykosociale faktorer.
Husk servicefradraget: Reparation af hårde hvidevarer sparer både Co2 og kroner13.5.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt for både bankkonto og klima, hvis du husker at bruge servicefradraget. Og du kan lige nå det inden fristen udløber 20. maj.
Ny jordstation styrker Danmarks position i rummet11.5.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet bygger Danmarks største anlæg til kommunikation med satellitter og rumfartøjer.
Hvem er Danmarks bedste unge hacker?9.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationens bedste cybersikkerhedstalenter dyster i dag om titlen som Danmarks bedste unge hacker samt om en plads på Cyberlandsholdet i en 10 timer lang og intens konkurrence.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
