Blockbuster

Filmperler får nyt hjem hos Blockbuster

Del
Det danske arthouse-filmsite Filmperler flytter ind på Blockbuster under navnet ”Filmperler på Blockbuster”
Som en del af det nye samarbejde kan Pablo Larraíns vilde, Venedig-nominerede dansedrama ’Ema’ både ses i biografen og hos Blockbuster til foråret.
Som en del af det nye samarbejde kan Pablo Larraíns vilde, Venedig-nominerede dansedrama ’Ema’ både ses i biografen og hos Blockbuster til foråret.

Angel Films og Blockbuster har indgået en aftale om at styrke udbredelsen og synligheden af arthouse-film. Den 15. januar lukker Filmperler som selvstændig streamingtjeneste og flytter ind hos Blockbuster under navnet ”Filmperler på Blockbuster”, hvor Blockbuster løbende samler de nyeste hits fra de førende filmfestivaler og de mest essentielle klassikere fra filmhistorien.

”Vi vil gerne give vores kunder et bredt udvalg af film, og derfor er det oplagt for os at gå ind i et tættere samarbejde med Angel Films om arthouse-film og være med til at øge synligheden og forhåbentligt også interessen for arthouse-film. Vi glæder os derfor over, at Filmperler nu flytter ind hos Blockbuster”, siger Casper Hald, direktør i Blockbuster.

“Vi er utrolig glade for samarbejdet med Blockbuster. Vi har nydt at arbejde med Filmperler igennem to år, men må indse, at vi har svært ved at løfte arbejdet selv. Med denne aftale får Filmperler langt større rækkevidde, og kunstfilmen får generelt mere synlighed, end vi ville være i stand til at give dem. Det er rigtig godt," siger distributionschef i Angel Films, Peter Sølvsten Thomsen.

Som en del af det nye samarbejde kommer Angel Films i samarbejde med Blockbuster til at organisere en række årlige biografevents i udvalgte biografer. Filmene får premiere på Blockbuster straks efter biografvisningen. Første film i eventrækken bliver Pablo Larraíns vilde, Venedig-nominerede dansedrama ’Ema’, der forventes at løbe af stablen i løbet af foråret.

”Der er noget helt unikt over at se film i biografen, men som landsdækkende streamingtjeneste når vi ud til alle danskere, og det er helt afgørende for, at vi kan gøre arthouse-film tilgængelig for så mange som muligt,” siger Casper Hald.

Peter Sølvsten Thomsen siger: “At forbedre potentialet for smalle film i streamingvinduet er afgørende. Som distributør af arthouse-film oplever vi, at disse film drukner, og det er en uholdbar situation. Med disse eventvisninger skaber vi ekstra bevågenhed om filmene og giver publikum en unik mulighed for at se udvalgte arthouse-film i biografer på “premieredagen" samtidig med, at de kan lejes på Filmperler på Blockbuster. Vi tror på, at denne model vil være med til at øge kendskabet og ikke mindst forbruget af arthouse-film i streamingvinduet”.

Om Blockbuster
Blockbuster er Danmarks største online filmtjeneste med over 10.000 titler, som du kan leje eller købe og streame, som det passer dig. Blockbuster tilbyder både de nyeste film som de absolut første efter biograferne samt de nyeste tv-serier. Vores mission er at give dig det absolut fedeste indhold og lade det være op til dig, hvor og hvornår du vil se det. Kort sagt er vi din onlinebiograf. Læs mere på blockbuster.dk.

Om Angel Films og Filmperler
Angel Films A/S blev stiftet i 1988 som et arthouse-filmselskab med det formål at producere og importere film til det skandinaviske marked. De mange års arbejde har resulteret i produktion såvel som distribution af prisvindende TV-programmer, serier og film. Som distributør har Angel Films introduceret det danske publikum for adskillige filmperler, der bl.a. tæller den islandske komedie 'Om heste og mænd', ungdomsfilmen ’Mid90s’ samt danske film som ’Team Hurricane’ og ’Skjold & Isabel’. I 2012 startede Angel desuden det nu prisvindende børnefilmkoncept 'Rabalder Bio', der viser udenlandske kvalitetsfilm for børn. Filmperler blev søsat i 2017 med et ønske om at øge udbredelsen og kurateringen af arthouse-film i Danmark.

Kontakter

Billeder

Som en del af det nye samarbejde kan Pablo Larraíns vilde, Venedig-nominerede dansedrama ’Ema’ både ses i biografen og hos Blockbuster til foråret.
Som en del af det nye samarbejde kan Pablo Larraíns vilde, Venedig-nominerede dansedrama ’Ema’ både ses i biografen og hos Blockbuster til foråret.
Download

Information om Blockbuster

Blockbuster
Blockbuster



Om Blockbuster
På Blockbuster kan du let og enkelt købe, leje og se film – helt uden abonnement. Det betyder, at du som kunde kun betaler for de film, du ser. Blockbuster har et kæmpe udvalg – over 11.000 film (heraf 1.200 danske) og byder på alt fra hæsblæsende action til underholdende komedier, rørende filmperler, hyggelige børne- og familiefilm samt masser af premierefilm – direkte fra biograferne til din stue. Blockbuster udvidede i 2017 til Sverige, Norge og Finland.

Læs mere om Blockbuster og se det store udvalg af film på blockbuster.dk.

Følg pressemeddelelser fra Blockbuster

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blockbuster

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye