Det Danske Filminstitut

Filminstituttet: Pulje til tidlig publikumsresearch gøres permanent

Del

Filminstituttet lancerede i 2020 støttepuljen PublikumsFokus med målet om en styrket og dybere publikumsbevidsthed i dansk film. Filmbranchen tog godt imod initiativet, og 35 film og serier på tværs af fiktion og dokumentar har siden undersøgt deres publikum med nye innovative metoder og samarbejder med støtte og rådgivning fra puljen. Nu, to år senere, gøres puljen permanent med årligt 2 mio. kroner.

Pulje til tidlig publikumsresearch gøres permanent. Foto: Soho A studio / Det Danske Filminstitut
Pulje til tidlig publikumsresearch gøres permanent. Foto: Soho A studio / Det Danske Filminstitut

Erfaringerne med de godt 35 film og serier, der har fået støtte fra PublikumsFokus i puljens første to leveår, peger på et så stort potentiale, at støtteordningen nu gøres permanent. Med en samlet pulje på 2 mio. kroner årligt fastholdes den kreative filmbranches mulighed for – i samspil med professionelle samarbejdspartnere – at undersøge det danske filmpublikum i sammenhæng med udviklingen af lige netop deres film eller serie.

På baggrund af de indsamlede erfaringer vil der i de kommende år være særligt fokus på film i udvikling samt på projekter, der arbejder med børn, unge og unge voksne, som primært eller sekundært publikum. Der vil også være en særlig opmærksomhed på film rettet mod biografen, som ét af dens visningssteder.

Ifølge Sanne Juncker Pedersen, der fortsætter som strategisk leder af PublikumsFokus, er spændvidden i de film, der tiltrækkes og støttes af ordningen, et tegn på, at puljen fungerer efter hensigten.

"For Filminstituttet er det enormt opløftende, at puljen har tiltrukket og støttet så forskellige film som fx 'Bamse', den kommende komedie 'Bytte Bytte Baby' og 'Smuk', men også festivaldarlings som 'Flugt', 'Den store stilhed' eller 'Ustyrlig'. Film, som har meget forskellige intentioner og publikumsmæssige succeskriterier, men som alle har kunnet se værdien af publikumsinddragelse som inspiration. Det bekræfter os i, at vi er på rette spor med denne nye støttemulighed."

Et fælles sprog

En evaluering blandt de første 35 filmprojekter viser, at der er forskellige behov bag ønsket om at komme tættere på publikum allerede i udviklingen. For mange handler det om at få et dybere indblik i publikums forforståelse og forventninger til fx temaer, emner og genrer eller opnå indsigt i deres oplevelser, tanker og følelser i forhold til en given films historie, karakterer og deres relationer.

De vil også gerne opnå en dybere forståelse af den del af publikum, de ikke selv tilhører. 74% af de adspurgte tilkendegiver, at de rent faktisk har fået et større indblik i publikums tanker og følelser omkring et bestemt emne eller tematik. Størstedelen vurderer, at de gennemførte publikumsundersøgelser har haft værdi og indflydelse på efterfølgende beslutninger.

Flere beskriver endvidere, hvordan den tidlige publikumsbevidsthed og opbygningen af et fælles sprog for det, ikke alene inspirerer og kvalificerer de enkelte projekter i manuskript-, klippe- eller lanceringsfasen, men faktisk også styrker filmens pitch og gennemslagskraft i finansieringsmæssig sammenhæng.

Sanne Juncker Pedersen, strategisk leder af PublikumsFokus, udtaler:

"Puljen er etableret og udviklet i tæt samarbejde med branchen, så det er dejligt at få tilbagemeldinger, der viser at forløbene rent faktisk stimulerer den tidlige samtale om publikum og reelt skaber værdi for den enkelte film. Puljens berettigelse ligger jo først og fremmest dér – i branchens egen oplevelse af, at de kan bruge og lade sig inspirere af de indsigter, der kommer ud af publikumsundersøgelserne".

PublikumsFokus blev etableret i 2020 som en del af Filminstituttets strategiske indsats 'Publikum Tættere På' med intentionen om at skabe større publikumsbevidsthed og endnu dybere indsigt i publikum. Indenfor samme indsats har Filminstituttet, efter dialog med branchen, også udviklet universet 'Viden om publikum' på dfi.dk, der stiller viden, data og erfaringer til rådighed for filmbranchen. 'Viden om publikum' åbnede i december 2021.

Kontakter

Billeder

Pulje til tidlig publikumsresearch gøres permanent. Foto: Soho A studio / Det Danske Filminstitut
Pulje til tidlig publikumsresearch gøres permanent. Foto: Soho A studio / Det Danske Filminstitut
Download

Links

Information om Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K

+45 3374 3400https://www.dfi.dk/

Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.

Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum