Fibernet-ejer: Regulering af fibernettet betyder ikke store pris-hop for kunderne
8.4.2021 07:58:57 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse

Efterhånden som fibernettet vinder frem som dominerende teknologi er der stigende behov for regulering af markedet. Det arbejde er Erhvervsstyrelsen i fuld gang med.
Og i Kolding følger den ene af fibernet-ejerne, EWII Koncernen, godt med i diskussionen:
”Vi har et ansvar for at sikre et stabilt, konkurrencedygtigt marked på fibernet-området”, lyder det fra koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn.
EWII Koncernen ejer fibernettet i Trekantområdet, og har siden juni 2019 været i gang med projektet ”Fiber i alt til alle” – her er ambitionen at rulle fibernet ud helt ind i væggen til samtlige adresser i området.
For at passe på forbrugeren er det nødvendigt med en række nye tiltag i markedet.
Blandt andet er et af Erhvervsstyrelsens tiltag en højere max-grænse for, hvad en fibernet-ejer må tage for at stille fibernettet til rådighed. Modsat intentionen har det afstedkommet bekymringer om prisstigninger hos de udbydere, der benytter sig af fibernettet.
EWII Fibernet, der håndterer koncernens fiberforretning, har i dag ni forskellige udbydere, herunder Telia og YouSee.
”Erhvervsstyrelsens regulering bliver udlagt som en sikker prisstigning i forbrugerens ende, men det er ikke sådan, det forholder sig. De nuværende kommercielle forhandlede aftaler med de forskellige udbydere indeholder en maksimal årlig prisstigning – eller et prisfald – på fem procent, afhængig af udviklingen,” forklarer direktøren.
Han peger på, at selskabet siden åbningen af fibernettet, har arbejdet for et fair og frit marked med transparens, adgang for alle, ikke-diskriminerende forretningsførelse og ikke mindst en fair og rimelig prissætning, nøjagtig som Erhvervsstyrelsen har anbefalet:
”Det er de værdier, vi står på mål for. Det gælder både i forhold til tilgængelighed, hvor vi mener, at fibernettet skal være gratis og tilgængeligt for alle borgere, og for prissætningen for de udbydere, der vil sætte deres produkter til salg via EWIIs fibernet,” siger han.
At reguleringen lægger et loft højt over EWIIs gennemsnitspris, er kun naturligt, mener direktøren.
”Den regulerede maksimale engrosgennemsnitspris er 21 procent højere end EWII Fibernets nuværende gennemsnitsengrospris,” forklarer han og uddyber:
”Derudover kan fremadrettede årlige regulerede prisstigninger kun udgøre maksimalt to procent af gennemsnitsprisen. Det er et velfungerende marked, hvor reguleringen blot vil bidrage til større fleksibilitet,” lyder det fra direktøren.
For forbrugeren er virkeligheden ikke prisstigninger – faktisk forholder det sig lige omvendt, lyder budskabet fra fibernet-ejeren:
”Konkurrencen mellem infrastrukturejerne og mellem udbyderne har i dag resulteret i, at beboerne i Trekantområdet har nogle af landets billigste fiberbredbåndspriser. Det er en sund konkurrence, som i sig selv forhindrer, at en eventuel regulering vil forårsage synderligt store prishop,” lyder det.
Nøgleord
Kontakter
Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, på 23 23 71 18
Billeder

Links
Information om EWII A/S
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII advarer mod falske sms’er10.9.2026 11:06:21 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden.
Nu kan du stille op: EWII skal have ny formand efter valg til repræsentantskab31.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når energikoncernen EWII i november afholder valg til koncernens repræsentantskab, står én ting allerede klart: Koncernen skal have ny bestyrelsesformand. Fra den 3. september kan du melde dig som kandidat til EWIIs repræsentantskab, hvis du er forsyningskunde i Trekantområdet eller på Bornholm.
EWII sælger forretningsområde med gadebelysning26.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har i mere end 20 år serviceret gadebelysning og lysreguleringer i en række kommuner. Nu har infrastrukturvirksomheden Eltel købt forretningsområdet og overtager dermed opgaverne. I alt 9 medarbejdere fra EWII bliver en del af Eltel Danmark.
Slut med sprøjtegifte: Med nye aftaler sikrer EWII fremtidens drikkevand26.8.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII har fået Kolding Kommunes godkendelse til at udføre grundvandsbeskyttelse på tre ejendomme. Dermed forbydes sprøjtning på vigtige arealer nær Trudsbro Vandværk, der forsyner store dele af Kolding med drikkevand.
EWII i høringssvar: Akutplanen er ubrugelig4.8.2026 12:02:09 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII påpeger, at akutplanen for løsningen på kapacitetsmanglen i elnettet er uklar og efterlyser i sit høringssvar mere præcise kriterier, der ikke skal fortolkes fra sag til sag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
