FH’s formand om afskaffelsen af store bededag: Jeg er dybt skuffet
Fredag den 26. april 2024 er ikke længere en helligdag, men en ganske almindelig arbejdsdag. Det er virkelighed, efter et flertal på Christiansborg her til eftermiddag har besluttet at afskaffe store bededag fra det kommende år.
”Der er skrevet historie i dag. Desværre er det ikke en god historie. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er et sort kapitel i historien om samarbejdet mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter. Det er i den grad en skidt dag for danske lønmodtagerne og for vores stærke danske tradition for samtale og samarbejde”, siger Lizette Risgaard, formand for FH.
Regeringen fremlagde for et par måneder siden sit forslag om at fjerne store bededag og dermed gøre dagen til en almindelig arbejdsdag. Det har vakt enorm kritik fra ikke mindst en samlet fagbevægelse, der gentagende gange har opfordret regeringen til at droppe forslaget og i stedet indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger, så man sammen kunne finde løsninger på de samfundsudfordringer, vi står overfor. Det lykkedes ikke, og nu er lovforslaget altså stemt igennem.
”Folketinget står nu alene med ansvaret for at gribe ind i den danske aftalemodel og stjæle både løn og frihed for danskerne efter et uskønt forløb. Ikke én eneste gang inden valget talte regeringen og De Radikale om sløjfningen af en helligdag som en mulighed. Ikke en eneste invitation til drøftelser med arbejdsmarkedets parter om at finde andre løsninger blev afsendt. Jeg er dybt rystet og skuffet”, siger Lizette Risgaard, og fortsætter:
”I de sidste år har politikerne talt om 2. generationsreformer som en mulighed, så vi netop undgik de klassiske reformer, hvor man tager gode pensionssår fra lønmodtagerne eller skærer i ydelser, og det første, man så gør efter valget, er at tage hammeren frem og ramme lønmodtagerne. Det er helt uhørt. Det er dog vigtigt, at den kamp adskilles fra de igangværende overenskomstforhandlinger. Det er Folketinget alene, der har ansvaret for fjernelsen af store bededag som en helligdag”.
Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation vil gerne takke alle, der gennem de seneste mange uger har bakket op med deres underskrift, deltaget i demonstrationer eller på anden måde deltaget aktivt i debatten.
”Det har været overvældende og helt i tråd med demokratiets ånd – at forsøge at føre en folkelig samtale og få politikerne i tale. Og befolkningens engagement står som modstykke til regeringens lukkethed. Derfor har kampen heller ikke været forgæves. Vi har samlet danskerne på tværs af generationer og politiske tilhørsforhold. Det folkelige engagement skal nu bruges til at sikre bedre vilkår for lønmodtagerne og sikre, at denne arbejdsmetode ikke gentages. Vi vil ikke stiltiende acceptere angreb på den danske model. I 125 år har vi vist, at vi med samarbejde kan skabe store resultater. Derfor må dette aldrig ske igen”, siger Lizette Risgaard.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. Vi organiserer faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 mio. lønmodtagere. Både offentligt og privat ansatte.
FH kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.
Vi er en del af den rigtige fagbevægelse, der kæmper for ordnede forhold for vores medlemmer. Vi forhandler med arbejdsgiverne for at sikre og fastholde ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er det, vi kalder ”Den Danske Model”.
Vi arbejder for job til alle, og for at Danmark fortsat er et produktivt velfærdssamfund. Derfor bekæmper vi social dumping, der undergraver den danske model og vores overenskomster.
Vores værdigrundlag bygger på stolthed, lighed og fællesskab. Vi tror på, at vi er stærkere sammen end hver for sig.
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fagbevægelsen slår alarm: Søgetal fortsætter katastrofekurs15.3.2023 17:34:44 CET | Pressemeddelelse
Igen i år vil alt for få uddannes til de jobs, der er helt afgørende for fremtidens velfærd. Tiden er kommet til handling, fastslår FH.
Arbejdermuseet optager historisk underskriftindsamling3.3.2023 08:05:56 CET | Pressemeddelelse
Knap en halv million underskrifter mod at afskaffe store bededag bliver nu optaget i Arbejdermuseets historiske samling. ”Tak til Arbejdermuseet for at anerkende – og se, at den danske fagbevægelse stadigvæk skriver historie,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
FH til regeringen: Husk balancen i de videregående uddannelser2.3.2023 12:47:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sit udspil på universitetsområdet, som bl.a. indeholder forslag om nye etårige kandidatuddannelser. Men forslaget løser ikke den grundlæggende udfordring, at for mange unge i dag vælger universitetsvejen fremfor professions- eller erhvervsakademiuddannelserne, mener næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Nanna Højlund.
FH’s formand afleverer underskrifter om store bededag til regeringen27.2.2023 15:37:12 CET | Pressemeddelelse
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har i dag overrakt beskæftigelsesministeren de over 470.000 underskrifter, der er samlet ind imod regeringens forslag om at afskaffe store bededag.
Fagbevægelsen: Inflationspakke er uambitiøs10.2.2023 10:00:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har med et bredt flertal indgået en aftale om inflationshjælp. Med aftalen hjælpes nogle grupper i samfundet, men man er desværre ikke lykkedes med at hente et fair bidrag fra de virksomheder, der har tjent stort på inflationen, mener FH-formand Lizette Risgaard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum