FH’s formand om afskaffelsen af store bededag: Jeg er dybt skuffet
28.2.2023 16:43:02 CET | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Fredag den 26. april 2024 er ikke længere en helligdag, men en ganske almindelig arbejdsdag. Det er virkelighed, efter et flertal på Christiansborg her til eftermiddag har besluttet at afskaffe store bededag fra det kommende år.
”Der er skrevet historie i dag. Desværre er det ikke en god historie. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er et sort kapitel i historien om samarbejdet mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter. Det er i den grad en skidt dag for danske lønmodtagerne og for vores stærke danske tradition for samtale og samarbejde”, siger Lizette Risgaard, formand for FH.
Regeringen fremlagde for et par måneder siden sit forslag om at fjerne store bededag og dermed gøre dagen til en almindelig arbejdsdag. Det har vakt enorm kritik fra ikke mindst en samlet fagbevægelse, der gentagende gange har opfordret regeringen til at droppe forslaget og i stedet indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger, så man sammen kunne finde løsninger på de samfundsudfordringer, vi står overfor. Det lykkedes ikke, og nu er lovforslaget altså stemt igennem.
”Folketinget står nu alene med ansvaret for at gribe ind i den danske aftalemodel og stjæle både løn og frihed for danskerne efter et uskønt forløb. Ikke én eneste gang inden valget talte regeringen og De Radikale om sløjfningen af en helligdag som en mulighed. Ikke en eneste invitation til drøftelser med arbejdsmarkedets parter om at finde andre løsninger blev afsendt. Jeg er dybt rystet og skuffet”, siger Lizette Risgaard, og fortsætter:
”I de sidste år har politikerne talt om 2. generationsreformer som en mulighed, så vi netop undgik de klassiske reformer, hvor man tager gode pensionssår fra lønmodtagerne eller skærer i ydelser, og det første, man så gør efter valget, er at tage hammeren frem og ramme lønmodtagerne. Det er helt uhørt. Det er dog vigtigt, at den kamp adskilles fra de igangværende overenskomstforhandlinger. Det er Folketinget alene, der har ansvaret for fjernelsen af store bededag som en helligdag”.
Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation vil gerne takke alle, der gennem de seneste mange uger har bakket op med deres underskrift, deltaget i demonstrationer eller på anden måde deltaget aktivt i debatten.
”Det har været overvældende og helt i tråd med demokratiets ånd – at forsøge at føre en folkelig samtale og få politikerne i tale. Og befolkningens engagement står som modstykke til regeringens lukkethed. Derfor har kampen heller ikke været forgæves. Vi har samlet danskerne på tværs af generationer og politiske tilhørsforhold. Det folkelige engagement skal nu bruges til at sikre bedre vilkår for lønmodtagerne og sikre, at denne arbejdsmetode ikke gentages. Vi vil ikke stiltiende acceptere angreb på den danske model. I 125 år har vi vist, at vi med samarbejde kan skabe store resultater. Derfor må dette aldrig ske igen”, siger Lizette Risgaard.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Markant løft af Tidlig Pension: Flere får råd til en værdig afslutning på arbejdslivet12.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu sat dato på forbedringerne af Tidlig Pension. Fra årsskiftet bliver ydelsen hævet, og flere får mulighed for at bruge ordningen. FH-formand Morten Skov Christiansen kalder det et vigtigt skridt for lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv.
Arbejdsmarkedets parter enige om enkel og effektiv model for id-kort8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DA, FH og Danske Byggefag har indgået en fælles forståelse om, hvordan det nye id-kort på byggepladser kan udmøntes, så ordningen både styrker kontrollen, beskytter medarbejdernes data og er enkel for virksomhederne at bruge.
FH: Overenskomstbaseret ordning for udenlandsk arbejdskraft er et nybrud3.9.2026 13:17:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye overenskomstbaserede ordning får virksomheder lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft uden for EU. Til gengæld bliver overenskomst, ansvar og en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen adgangsbilletten, så lønmodtagerne er sikret ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
FH: Hundredvis af unge dropper ferien for at hjælpe andre unge på jobbet30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 350 unge bruger noget af deres sommerferie på at besøge arbejdspladser og tale med unge fritidsjobbere om det, som både er fedt og svært på deres job.
FH: ’Det er en god dag for lønmodtagerne’2.6.2026 17:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Forbedringer af Tidlig Pension, Store Bededag tilbage, en prioritering af velfærd og en styrkelse af den danske model. Det er nogle af de vigtigste initiativer i det nye regeringsgrundlag, vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
