FH savner fokus på dagpenge i regeringens finanslovforslag

Det går godt for dansk økonomi, viser regeringens økonomiske redegørelse. Aktivitet og beskæftigelse er hurtigt kommet tilbage igen efter coronakrisens dyk, og de offentlige finanser er stadig sunde.

”Det er glædeligt, at vi står så godt. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage. Der er stadig brug for investeringer, så vi også fremover har en robust økonomi, og vi får alle med på fremtidens arbejdsmarked”, siger Lizette Risgaard.

FH ønsker, at der med forhandlingerne om næste års finanslov bliver taget livtag med nogle af de store udfordringer, som vi står overfor. Fx den grønne omstilling, digitalisering og automatisering, der uden tvivl vil forandre arbejdsmarkedet mange år frem.

De seneste års finanslove har haft et grønt aftryk, og i år er der bl.a. afsat en forhandlingsreserve på 1,2 mia. kr. årligt i 2022-2025, som regeringen ønsker skal prioriteres til klima og grøn omstilling samt velfærd.

Styrk dagpengene

De store forandringer i samfundet kræver et fleksibelt arbejdsmarked med trygge lønmodtagere. Dagpengene spiller her en helt afgørende rolle, og FH ønsker, at det kommer på næste års finanslov

”Det økonomiske sikkerhedsnet har fået flere og flere huller. Det skal stoppes – og det skal være nu”, siger Lizette Risgaard.

”Vi beder politikerne om at komme med et bud på, hvordan vi får lappet hullerne. De kan jo tage FH’s forslag til at styrke dagpengene med ind til forhandlingsbordet.”

FH foreslår konkret at hæve dagpengesatsen med op til 4.000 kr. i de første tre måneder af ledighedsforløbet. Forslaget er fuldt finansieret i FH’s økonomiske 2030-plan.

Investér i kompetencer, gode job og fremtidens velfærd

Fremtidens arbejdsmarked stiller store krav til nye kvalifikationer og omstillingsparathed. Samtidig er der behov for, at flere får bedre muligheder for at komme i arbejde. Coronakrisen har kun gjort det sværere for personer på kanten af arbejdsmarkedet af finde fodfæste. FH ser frem til regeringens arbejde med 2. generationsreformer bl.a. med dette fokus.

Gennem tidligere aftaler har regeringen afsat penge til opkvalificering og uddannelse af ledige. Der er ingen nye midler i den boldgade i finanslovforslaget, om end der i finanslovforslaget er afsat en mindre pulje til ”bedre match på arbejdsmarkedet og styrkede rekrutteringsmuligheder for at få alle med”.

”Jeg ser meget positivt på regeringens fokus på at hjælpe flere med i arbejdsfællesskabet, herunder med fokus på et bedre match på arbejdsmarkedet. Men jeg havde også gerne set forslag om en mere permanent indsats for efter- og videreuddannelse for både beskæftigede og ledige. Forhåbentlig kan det komme med, når de egentlige forhandlinger går i gang”, siger Lizette Risgaard.

FH-formanden understreger desuden, at vi her i Danmark bør gå forrest ved at sikre, at fremtidens arbejdsmarked også er et sundt arbejdsmarked med et godt arbejdsmiljø og ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det ærgrer hende derfor, at der i finanslovforslaget ikke er afsat midler til et varigt løft til Arbejdstilsynets kontrol med arbejdsmiljø og permanente bevillinger til indsatsen mod social dumping.

Regeringens finanslovforslag afspejler, at der med økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne blev afsat midler, som skal sikre, at velfærden næste år følger med det stigende antal børn og ældre i befolkningen.

”Hvis vi skal bevare en ordentlig offentlig service, skal vi investere i den. Velfærd af høj kvalitet er nødvendigt, hvis vi skal give dansk økonomi de bedste vilkår”, siger Lizette Risgaard.

DOWNLOAD: FH 2030 PLAN: Fair vækst og flere gode job