FH: Endelig får vi Arbejdstilsynet mere på banen

Fra på mandag bliver der skruet op for blusset i Arbejdstilsynet, der er med til at sikre, at vores arbejdsmiljø ikke gør os syge, og at arbejdsgiverne overholder reglerne. Det betyder, at man går fra at have kørt med 1/3 kapacitet i Arbejdstilsynet pga. corona, til nu at være oppe på knap 2/3 af det normale.
”Jeg er rigtig glad for, at politikerne har lyttet til vores kritik, for i denne coronatid er Arbejdstilsynet måske vigtigere end nogen sinde før,” siger næstformand i FH, Morten Skov.
”Vi skylder de mange tusinde lønmodtagere, som går på arbejde under coronaepidemien, at de har et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Derfor er det godt, at Arbejdstilsynet kommer tilbage og fører tilsyn. Men det er også vigtigt og af afgørende betydning for vores samfund. For hvis ikke der kommer styr på smitterisikoen ude på arbejdspladserne, så risikerer vi øget nedlukning i stedet for genåbning,” fastslår Morten Skov.
Nok at tage fat på
I FH modtager man dagligt meldinger fra fagforeninger og tillidsvalgte, der er frustrerede over manglende værnemidler, over at rengøringen og den generelle hygiejne er mangelfuld, og over at mange arbejdsgivere ikke prioriterer de vigtige coronaretningslinjer. Så der er nok at tage fat på for tilsynet.
Det er helt centralt, at Arbejdstilsynet nu vil føre tilsyn i de fleste brancher. Og det er fagbevægelsens håb, at tilsynet vil tage klager og henvendelser fra arbejdspladserne meget alvorligt.
”Vi ved, at når medlemmerne henvender sig til tilsynet, så er der i langt de fleste tilfælde noget om snakken”, understreger Morten Skov.
Stadig et stykke vej endnu
Tilsynet er en helt central aktør for at sikre en ordentlig og tryg genåbning i de kommende måneder. Derfor bør tilsynet også hurtigst muligt komme op at køre på fuldt blus, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
”Det er ikke nok, at man kun åbner delvist op, når det drejer sig om noget så vigtigt som sikkerheden og sundheden på de danske arbejdspladser. Ingen skal blive syge af at gå på arbejde, og med corona hængende over os, ligger der et kæmpe stykke arbejde i at skabe tryghed for medarbejderne,” siger Morten Skov.
Absurd argument
Samtidig køber han ikke argumentet om, at Arbejdstilsynets tilsynsførende ikke må være smittespredere, og at tilsyn derfor skal begrænses.
”Det er jo absurd, at det på én og samme tid skulle være sikkert for medarbejderne at være på arbejdspladsen, men ikke sikkert nok, til at man kan føre tilsyn. Det svarer lidt til, at man siger til politiet, at de ikke må rykke ud og se om, der sidder for mange samlet på Islands Brygge, fordi de så risikerer at smitte dem, der sidder der. Det giver ingen mening. Arbejdstilsynet er jo netop en samfundskritisk funktion på linje med politiet,” bemærker Morten Skov.
Kontakter
Pressekontakt - Tlf: 2611 9710
Morten Skov, næstformand i FH.
Tlf: 3524 6142
Email: MSH@fho.dk
Billeder

Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Nye epx-anbefalinger bringer os tættere på en virkelig god ny gymnasieuddannelse15.12.2025 13:08:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i februar præsenterede regeringen, SF og Dansk Folkeparti den længe ventede reform af ungdomsuddannelserne. Særligt den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, løb med opmærksomheden. I dag har den ekspertgruppe, der siden april har arbejdet med anbefalinger til indholdet af epx, offentliggjort sine anbefalinger. Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), ser rigtig gode elementer. ”Epx skal som ungdomsuddannelse være en ’puslespilsbrik’, der skal passe til alle de forskellige erhvervs- og professionsrettede uddannelser, den forbereder de unge til. Og i det lys har ekspertgruppen nogle stærke bud. De rammer hovedet på sømmet, når det gælder deres blik på dannelse og et nyt begreb om ”gørelyst”, som skal gennemsyre alle fag,” siger Nanna Højlund. Ekspertgruppen har haft til opgave at komme med anbefalinger til at skabe en ny identitet med nyt fagligt indhold og god struktur for den nye gymnasieuddannelse, der kombinerer teori
FH-udspil: Voksenuddannelserne i epx-reform skal stå i egen ret11.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når VUC skal flytte ind på erhvervsskolerne, må voksenuddannelserne ikke ende som en parentes, lyder det fra FH’s næstformand Nanna Højlund. Derfor præsenterer FH 10 forslag til, hvordan de almene voksenuddannelser kommer styrket ud af epx-reformen.
FH finder ny forhandlingschef i egne rækker1.12.2025 13:40:37 CET | Pressemeddelelse
Teis Halsboe-Marcussen er blevet udnævnt til ny forhandlingschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor han vil have det overordnede ansvar for forhandlinger med arbejdsgiverne.
FH: Et vigtigt resultat for Danmark med EU-dom om mindsteløn11.11.2025 10:04:46 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har givet Danmark delvist medhold i sagen om mindstelønsdirektivet. FH’s formand er tilfreds med, at EU-Domstolen har sat grænser for EU’s indblanding i lønforhold.
Flere unge får mulighed for fritidsjob med ny trepartsaftale3.11.2025 09:32:30 CET | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation er med til at sætte sidste punktum i en trepartsaftale, der skal bane vejen for, at flere unge mellem 13 og 17 år kan få et job i deres fritid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
