Danmarks Østersfestival

Festlig fejring af femårs jubilæum for Danmarks Østersfestival

Del
Nicolaj Møller fra Vejle blev Årets Østerskok i skarp konkurrence med deltagere fra flere lande.
Nicolaj Møller fra Treetop i Vejle blev Årets Østerskok og vandt også prisen for østers i det salte køkken. Foto Søren F. Gammelmark
Nicolaj Møller fra Treetop i Vejle blev Årets Østerskok og vandt også prisen for østers i det salte køkken. Foto Søren F. Gammelmark

Nicolaj Møller fra restaurant Treetop i Vejle var en populær vinder af den prestigefyldte konkurrence Årets Østerskok, som blev afviklet under Danmarks Østersfestival på Rømø mandag. Møller havde kreeret en ret med blandt andet agurk, dild og peberrod toppet med en iscreme på wasabi. Retten indbragte ham også prisen som vinder af østers i det salte køkken og er allerede et populært valg på restauranten, fortalte vinderen.

Der var 23 deltagere i konkurrencen, hvor der også blev kåret en vinder af det lækreste smørrebrød med østers, hvilket blev Jakob Spolum fra restaurant HOS i Odense. Magnus Carlsen fra Alchemist vandt i det søde køkken for østers-is med blandt andet fløde fra Naturmælk, saltkaramel, skovmærke fra sønderjyske skove og Talisker Whiskey samt grapefrugtgele på mirabeller.

Indtil for få år siden var østers som dessert stort set ukendt, men ifølge Magnus Carlsen er der ingen grænser for, hvad man kan med mad, der er kun udfordringer. Freya Falke Friis på ni år var helt enig med dommerne om desserten fra Alchemist, men huskede også at rose Faldsled Kro, hvor hun havde været med til at anrette østers med lam i rejer og dild. Netop Falsled Kro vandt prisen i den nye kategori Bæredygtighed, som blev overrakt til Martin Peter Leth.

Endnu en nyhed var en pris for innovation, som gik til Jonas Harboe, Stammershalle Badehotel på Bornholm. Han blev først tilmeldt samme dag, som konkurrencen foregik, efter at han have stået og åbnet østers i Tønders gågade og på havnen i Rømø de foregående dage.

Kokkene kom fra Danmark, Belgien og Tyskland, og mens nogle som Alchemist og restaurant Jordnær har Michelinstjerner, var andre kokke helt nystartede. Det var for eksempel tilfældet for tre unge fra Hamborg, der ikke har deres egen restaurant endnu:

”Vi leder efter lokaler, vi er iværksættere,” smilede Amalie Machunze, der nød at være med.

De flotte retter blev præsenteret på en østerstallerken kreeret specielt til Danmarks Østersfestival af den 83-årige keramiker Ursula Munch-Petersen kendt for Ursula-stellet til Royal Copenhagen.

Gæster fandt ny inspiration

Festivalen anslår, at der var omkring 4.000 besøgende. En af dem var Lisbeth Christensen fra Havneby, der var begejstret for arrangementet:

”Vi bor jo her og er vant til østers, men det er fantastisk at komme på Danmarks Østersfestival og se så mange forskellige måder, man kan tilberede østers på. Jeg har kun nået at smage et par af retterne, men de er virkelig lækre, og så er kokkene jo fantastiske til at anrette, så det ser utrolig indbydende ud,” siger Lisbeth Christensen.

Ruth og Peter Wind fra Løgumkloster var også taget på festival. De samler selv østers om vinteren og nyder dem gerne gratinerede, men var taget til festival for at finde ny inspiration.

Deltagerne i Årets Østersfestival havde fået til opgave at øge fokus på lokale råvarer. Kenneth Stofsky fra Fakkelgården i Kruså tog udfordringen op og tilberedte sin ret med blandt andet brændt øllebrødstuille med hvid chokolade, romkrukkegele på gråstenæbler og æbleperler som pynt med tilhørende æblemost fra Hestehavegård Frugtplantage.

Hoteller og feriecentre havde fuldt hus

Festivalen var i år udvidet fra to til fire dage og fordelt på flere lokationer. I Tønder havde skolebørn pyntet gågaden, som blev fyldt med mennesker både fredag og lørdag. Her kunne man smage på østers og lære selv at åbne østers dem. Vores Marsk bød på lokale produkter og aktiviteter for børn, der blandt andet kunne dekorere østersskaller.

I Højer tiltrak seks kokkeelever fra Hotel- og Restaurantskolen i København sig opmærksomhed omkring deres kreative retter med østers og lokale fødevarer, da de bød på frokost på Højergård lørdag.

Mærsk Tårnet ved Skærbæk havde flyttet deres officielle åbning, så den lå sammen med årets østersfestival, og stjernearkitekten Bjarke Ingels kom flyvende for at fortælle om sit mesterværk både til åbningen og ved en efterfølgende totalt udsolgt langbordsmiddag i Marsk Camp.

Søndag rykkede festivalen til Rømø, hvor hoteller og feriecentre meldte om fulde huse. Formanden for bestyrelsen bag festivalen, Tønders borgmester Henrik Frandsen, stod for den officielle åbning af festivalen og understregede i sin tale, at det er vigtigt at brande kommunens stedbundne værdier herunder østers, som har en lang og farverig historie i området.  

På havnen i Rømø stegte medlemmer af Rømø Husholdningsforening lækre fiskefrikadeller af 30 kilo fiskefars og meldte udsolgt i løbet af få timer. Tv-kokken Anne Hjernøe var også på havnen og lærte gæster at tilberede nemme og hurtige retter med østers. Begge hendes workshops havde fulde huse.

På Enjoy Resorts Rømø dystede østersåbnere fra hele landet om at repræsentere Danmark ved en række udenlandske konkurrencer. Et veloplagt publikum hujede og klappede, da en meget overrasket Nicklas Friis Vestergaard fra Bistroteket i Randers tog sejren i Danish Oyster Cup. Han og Mathias Nørskov fra Madklubben Aarhus var lige hurtige, men Vestergaard tog sejren på point, da hans østers var pænest præsenteret for dommerne, og han havde færrest fejl. Den glade vinder havde kun haft tid til at øve få gange, men havde nærstuderet andres teknik på videoer.

Publikum fik også selv mulighed for at prøve kræfter med konkurrencen – en mand fra Struer meldte sig frivilligt, mens en ung schweizer blev tilmeldt af sin leende kæreste. Schweizeren løb med sejren i en forrygende duel, hvor begge herrer fik ros af dommerne, som opfordrede dem til at deltage i kommende dyster.

Efterfølgende kunne deltagerne høre om Oyster Grand Prix, som er en konkurrence, hvor østers fra forskellige lande og kontinenter vurderes på blandt andet deres udseende og smag. Førstepladsen gik i år til Frankrig og østersen Speciale de Claire fra Familie Roumégous, som imponerede juryen med sit flotte udseende og grønne farve, intens smag og lang eftersmag.

Hvilken drik passer til champagne

I år havde østersfestivalens egen champagne debut. Champagnen er udviklet af Yvonne Seier Christensens mærke Les Cinq Filles, som hvert år vil præsentere en ny champagne på Danmarks Østersfestival – et oplagt samlerobjekt. På festivalen gav Yvonne Seier Christensen og professor ved Københavns Universitet Ole G. Mouritsen en videnskabelig forklaring på, hvorfor kombinationen af østers og champagne er så god.

Andre foretrækker vin til østers, og på festivalen gav de to sommerliers Eros Teboni og Joseph Mounayer deres bud på de bedste vine til østers. Begge er udlært fra Court of Master Sommeliers, og Teboni blev kåret til verdens bedste sommelier WSA i 2018.

Whisky og østers er en ny kombination for mange, som derfor meldte sig til smagning med Talisker. Spiritusekspert Henriette Echwald fortalte, hvorfor whisky og østers passer sammen, og deltagerne fik fem forskellige smagsprøver.

Brinksgaard havde kørt en bil fyldt med rom og gin til Enjoy Resorts og melder også om stor interesse og salg af deres gin og rom produceret på Marskdestilleriet med bl.a. bær og urter fra marsken.

Nøgleord

Kontakter

Povl LønbergInitiativtager og daglig leder af Danmarks ØstersfestivalDanmarks Østersfestival

Tlf:28404832pl@luna.dk

Billeder

Nicolaj Møller fra Treetop i Vejle blev Årets Østerskok og vandt også prisen for østers i det salte køkken. Foto Søren F. Gammelmark
Nicolaj Møller fra Treetop i Vejle blev Årets Østerskok og vandt også prisen for østers i det salte køkken. Foto Søren F. Gammelmark
Download
Danish Oyster Cup tiltrak østersåbnere og publikum fra hele landet til den spændende og til tider bloddryppende konkurrence om at åbne 30 østers på tid. Foto: Søren F. Gammelmark
Danish Oyster Cup tiltrak østersåbnere og publikum fra hele landet til den spændende og til tider bloddryppende konkurrence om at åbne 30 østers på tid. Foto: Søren F. Gammelmark
Download
Anne Hjernøe holdt workshop på havnen på Rømø om, hvordan du hurtigt og nemt tilbereder retter med østers. Foto Søren F. Gammelmark
Anne Hjernøe holdt workshop på havnen på Rømø om, hvordan du hurtigt og nemt tilbereder retter med østers. Foto Søren F. Gammelmark
Download
Champagneproducent Yvonne Seier Christensen fra Les Cinq Filles fortalte sammen med professor Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet om den videnskabelige forklaring på, hvorfor champagne og østers smager dejligt sammen. Foto: Søren F. Gammelmark
Champagneproducent Yvonne Seier Christensen fra Les Cinq Filles fortalte sammen med professor Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet om den videnskabelige forklaring på, hvorfor champagne og østers smager dejligt sammen. Foto: Søren F. Gammelmark
Download
Nicklas Friis Vestergaard fra Bistroteket i Randers tog overraskende sejren i Danish Oyster Cup. Foto: Søren F. Gammelmark
Nicklas Friis Vestergaard fra Bistroteket i Randers tog overraskende sejren i Danish Oyster Cup. Foto: Søren F. Gammelmark
Download
Nicolaj Møllers vinderret. Foto Søren F. Gammelmark
Nicolaj Møllers vinderret. Foto Søren F. Gammelmark
Download

Links

Information om Danmarks Østersfestival

Danmarks Østersfestival
Danmarks Østersfestival
Vestergade 31, Havneby
6792 Rømø

+45 28404832https://www.danmarksoestersfestival.dk/

Danmarks Østersfestival finder sted i Tønder Kommune og havde 5-års jubilæum 8.-11. oktober 2021. Østerseventyret har været forankret i Vadehavsområdet siden 1700-tallet med bl.a. udskibning af østers til zarfamilien i Rusland. 

Festivalens højdepunkt er konkurrencen ’Årets Østerskok’, som har deltagere fra hele Europa. Publikum kommer helt tæt på kokkene og kan smage bidder af de retter, som præsenteres for et kompetent dommerpanel, hvor flere ligesom en del af deltagerne har Michelinstjerner på skuldrene.

Festivalen tager udgangspunkt i de 72.000 tons østers i Vadehavet, Unescos Verdensarv, som ikke er hjemmehørende i området. Der er risiko for, at de invasive østers skaber ubalance i miljøet, og de bør alene af den grund spises. Endnu en grund er, at italienske stjernekokke og foodies har givet østers fra Vadehavet topkarakter, og så anbefaler Fødevarestyrelsens kostråd i øvrigt, at vi spiser flere skaldyr. Mangler du endnu en grund, så har de håndplukkede østers et lavt klimaaftryk og er bæredygtige, da der ikke er produktion eller forurenende transport forbundet med vadehavsøsters.

Foodies og gastro-journalister kommer rejsende fra hele verden for at opleve denne festival, som New York Times har omtalt som must see. I 2019 besøgte 3.000 gæster festivalen, i 2020 blev den aflyst pga. COVID-19, i 2021 er forventningen 5.000 besøgende, som også kan opleve langbordsmiddage, workshops, konkurrencer i østersåbning, kåring af verdens bedste østers og ikke mindst komme på guidede ture og selv sanke østers og urter. 

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye